AI skal hjælpe med at opdage brystkræft

AI kunstig intelligensForskning
Et igangværende forsøg på Aberdeen Royal Infirmary undersøger, om AI kan hjælpe radiologer med at gennemgå i gennemsnit 5.000 mammografier om året i Skotland. Heraf bliver 250-300 patienter indkaldt til yderligere undersøgelser, og 30-40 personer har brug for mere omfattende undersøgelser og behandling.
AI skal hjælpe med mammografi

Ifølge den skotske regering vurderes det, at halvdelen af de årlige 1,72 millioner billeder kan læses af AI-teknologien Mia. Det er tiltrængt i Skotland, hvor antallet af radiologer og praktiserende læger falder støt, imens behovet for rutinemæssige brystscreeninger ifølge PHS (Public Health Scotland) steg med 1.830 i perioden 2019-2023.

Mia er udviklet af Kheiron Medical Technologies, og mere end 30 NHS-trusts i Storbritannien vil bruge teknologien. Gode nyheder i et land, der allerede nu redder 1.300 menneskeliv om året ved hjælp af mammografier.

> Læs også: Generativ AI forbedrer antistofbehandlinger

> Kursus: Bliv klogere på generativ AI(gratis for medlemmer)