Forslaget går kort fortalt ud på, at man skal have boet i et EU/EØS land (EU plus Norge, Island og Schweiz). I mindst 7 ud af de sidste otte år, for at have ret til dagpenge. Forslaget rammer alle lige hårdt, selvom det åbenlyst er lavet for at ramme udlændinge, der søger job Danmark. Men dette forslag gør det samtidigt meget risikabelt at studere eller tage job uden for Europa. Så snart en dansker eller anden EU borger har boet mere end et år udenfor Europa, mister hun retten til at optjene dagpenge i de næste 7 år.
En række interesseorganisationer, a-kasser og store dele af fagbevægelsen er desværre hoppet med på vognen med at det er fint ramme udlændinge, der arbejder i Danmark på deres sociale sikkerhedsnet. I stedet for at tale midt imod dette forslag, så fremhæver mange organisationer nemlig, at det skadelige ved forslaget er, at det også rammer danskerne. Vi må forstå, at de synes ville være fint, at det var muligt at lave et forslag der kun gik ud over udlændinge, som arbejder og betaler a-kassekontingent og skat i Danmark. Flere kommer endda med konkrete idéer til, hvordan man kan justere i forslaget, så man sikre, at det først og fremmest rammer organiseret udenlandsk arbejdskraft i Danmark og kun i begrænset omfang folk, der har boet i Danmark i mange år. De ser i den forbindelse bort fra, at forslaget generelt forringer det sociale sikkerhedsnet i Danmark, stiller ansatte i danske virksomheder uden for den kollektiv arbejdsmarkedsforsikring, som deres danske kollegaer er dækket af og på den måde er med til at skabe et nedadgående pres på løn- og arbejdsvilkår.
Men desværre har regeringen og Dansk Folkeparti en anden plan. De vil undergrave de kollektive løsninger, som sikrer, at folk ikke behøver at gå fra hus og hjem, hvis de mister deres arbejde.
Den tilgang deler vi mildest talt ikke i PROSA.
Det er vigtigt, at vi modarbejder ulighed på arbejdsmarkedet, hvor end vi finder den. Vi vil ikke sættes op mod hinanden, men i stedet knokle for en samlet, solidarisk organisering, hvor kollegaer kan hjælpe hinanden til bedre løn- og arbejdsvilkår i stedet for at skulle være konkurrenter i et modsætningsforhold.
Vi har jo mildest talt ikke gode erfaringer med at forringe dagpengeretten i Danmark. Se bare på, hvordan det gik sidst. Hvis man nu vælger at fratage en række udenlandske lønmodtagere, som troligt betaler til deres A-kasse, retten til dagpenge, så får det flere konsekvenser.
For det første hiver man det sociale sikkerhedsnet væk under dem. De stilles simpelthen i en uholdbar og usikker situation, hvor de ikke kan være sikre på at kunne betale regningerne, hvis de mister deres arbejde. For det andet så vil de føle sig presset til at tage job på dårligere løn- og arbejdsvilkår og dermed presse lønnen for alle. Det vil de, fordi de ikke har et sikkerhedsnet at falde tilbage på og derfor står i en desperat situation, når der skal forhandles.
Begge effekter er gift på det danske arbejdsmarked. Lad os bygge fællesskaber i stedet for at grave grøfter. Det opfordrer vi hermed den øvrige fagbevægelse til at kaste sig helhjertet ind i.
