Bitcoin. Det ord optrådte for allerførste gang for ti år siden i webdokumentet 'Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System'. Det blev offentliggjort den 31. oktober 2008 på domænet www.bitcoin.org, og forfatteren var den efterfølgende sagnomspundne Satoshi Nakamoto. Et pseudonym, hvis identitet aldrig er blevet afsløret, selvom der har været mange gætterier.
”En peer-to-peer-version af elektroniske kontanter vil tillade online-betalinger at blive sendt direkte fra en person til en anden uden at skulle gå igennem en finansiel institution”, forklarede Nakamoto om sit system og beskrev, hvordan en distribueret database samt anvendelse af kryptering kan fungere som fundament for den digitale valuta bitcoin. Selve teknologien bag bitcoin kaldtes blockchain.
Den første bitcoin-børs, Bitcoin Markets, åbnede i oktober 2009, men de første par år var der ikke den store interesse for bitcoins. Følgelig var bitcoins ikke særlig meget værd. Så bitcoin-udvikleren Laszlo Hanyecz havde ikke de store betænkeligheder, da han i maj 2010 betalte 10.000 bitcoins for to pizzaer. Sølle 180 kroner på det tidspunkt. I dag omkring 480 millioner kroner.
Systemets svagheder
Satoshi Nakamoto havde skabt et helt nyt finansielt økosystem, men ti år efter fødslen fungerer bitcoin og andre kryptovalutaer mere som et investeringsobjekt end et alternativt dagligt betalingsmiddel, sådan som Satoshi Nakamoto ellers lagde op til.
En af de absolutte autoriteter i finansverdenen er Bank for International Settlements (BIS), der har hovedsæde i Schweiz og ejes af 60 nationalbanker. BIS publicerede i juni notatet "Cryptocurrencies: Looking Beyond the Hype". Konklusionen er – måske ikke overraskende – at kryptovalutaer ikke kan erstatte traditionelle penge udstedt af nationalbankerne.
Da BIS om nogen repræsenterer status quo i det finansielle system, hævder kryptovaluta-fortalere da også, at notatets konklusion nærmest var skrevet på forhånd for at miskreditere et alternativ til det eksisterende system. Men der er svagheder ved systemet bag kryptovaluta.
Et af problemerne er, at blockchain-netværket ikke kan håndtere et stort antal samtidige transaktioner. Bitcoin kan ifølge BIS-notatet håndtere 3,3 transaktioner pr. sekund, mens to andre kryptovalutaer, ethereum (også kaldet ether) og litecoin, kan gennemføre henholdsvis 3,18 og 0,26 transaktioner i sekundet. Til sammenligning nævner BIS-notatet, at VISA-systemet i gennemsnit håndterer 3.526 transaktioner pr. sekund, Mastercard 2.061 transaktioner i sekundet og Paypal 241 transaktioner pr. sekund.
Problematikken blev tydeliggjort, da bitcoin-transaktioner i januar måtte vente i dagevis på at blive behandlet. Den gennemsnitlige ventetid for en bitcoin-transaktion nåede ifølge blockchain.info tirsdag den 23. januar op på mere end syv dage. Det skyldes, at der, inden en bitcoin-transaktion kan blive udført, skal oprettes en ny blok i blockchainen, hvor transaktionen kan verificeres og registreres. Antallet af transaktioner oversteg blockchain-minearbejdernes kapacitet for at oprette nye blokke og verificere transaktioner.
Pris, værdi og energi
Det resulterede ikke kun i, at transaktioner måtte vente i time- og dagevis på at blive behandlet. Måden, hvorpå bitcoin-systemet belønner minerne, der opretter nye transaktionsblokke, betyder, at det blev dyrt at gennemføre en bitcoin-transaktion. I december 2017 kom det til at koste 57 dollars at gennemføre en transaktion.
Den manglende skalérbarhed og en variabel transaktionsomkostning gør bitcoin uegnet som betalingsmiddel, mener BIS. Den store mængde bitcoin-transaktioner i december 2017 medførte i øvrigt, at bitcoin opnåede sin hidtil højeste værdi: Tæt på 20.000 dollars for en bitcoin. Den pris var blot to måneder senere reduceret til omkring en tredjedel, 6.845 dollars. Og det er en anden svaghed ved kryptovalutaer som bitcoin. De store udsving i værdien gør bitcoin uegnet som betalingsform, mener BIS, der også peger på, at driften af bitcoin-netværket og tilhørende minedrift har et voldsomt stort energiforbrug.
Nye løsninger
Fortalere for kryptovalutaer afviser kritikken og peger på, at bitcoin og kryptovalutaer stadig er en relativt ny teknologi, og at der er forbedringer på vej.
Eksempelvis forsøger Lightning Network at løse den manglende skalérbarhed og de høje transaktionsomkostninger. Lightning Network er en overbygning til bitcoin, som er designet til at skalere med ekstremt lave transaktionsomkostninger og nærmest øjeblikkelig clearing af transaktioner.
“Lightning Network muliggør tæt på øjeblikkelige transaktioner, tusinder til millioner af transaktioner pr. sekund med en mine-afgift på brøkdele af en cent (eller endda gratis)”, skrev Elizabeth Stark, medstifteren af Lightning Network, i september 2016.
Men verden har endnu ikke set de lovede transaktionshastigheder implementeret i bitcoin. Faktisk blev den første bitcoin-transaktion via Lightning Network først udført i december 2017, så der er tale om en ny og forholdsvist uprøvet teknologi. Blandt andet er der problemer med overførsel af beløb større end et par kroner. Til at løse det problem peger kryptovaluta-fortalerne på en endnu nyere teknologi, Atomic Multipath Payment (AMP), som forsøger at opsplitte store beløb i en masse små overførsler.
Fordi krypto-minearbejdernes arbejde sluger så meget energi, forskes der også i andre måder at oprette transaktionsblokke på. Ingen af dem er indtil videre overbevisende og sikre nok til at erstatte den nuværende algoritme.
Løsningen på energiforbruget for selskaber, der specialiserer sig i krypto-minedrift, er at etablere sig i lande, hvor elektriciteten er billig. Det har blandt andet medført et boom for datacentre på Island, som med geotermiske og hydroelektriske elværker kan tilbyde billig energi. Men det hjælper selvfølgelig kun på profitten og ikke på de overordnede miljømæssige konsekvenser af et galopperende energiforbrug.
Skulle der komme tekniske løsninger til at reducere kryptovalutaernes energiforbrug, forbedre skalerbarheden samt stabilisere transaktionsafgifter og kursværdi, vil spørgsmålet dog stadig være, om man fra politisk hold ønsker, at nationalbankerne mister kontrollen med den monetære og finansielle stabilitet.
