Det kontantløse samfund rykker tættere på. Mindre end hver fjerde betaling i danske butikker foregår i dag med kontanter, og direktøren for Jyske Bank, Anders Dam, vil nu have regeringen til helt at forbyde sedler og mønter i 2025 – primært for at gøre livet surt for kriminelle og spare bankerne for udgifter, siger han.
En ny analyse fra Nationalbanken placerer danskerne på en europæisk førsteplads som det folkefærd, der er mest begejstret for elektroniske betalinger. I horisonten lurer kryptovalutaer som bitcoin, der så dagens lys for præcis ti år siden, da den mystiske Satoshi Nakamoto beskrev sin idé på nettet sammen med blockchain-teknologien, som binder alle de krypterede informationer sammen i et lukket computernetværk.
Kryptovalutaerne har haft en mildt sagt stormomsust tilværelse og har ry for at være de kriminelles foretrukne betalingsmiddel, fordi transaktionerne er anonyme og stort set umulige at spore. Men samtidig er antallet af nye kryptovalutaer eksploderet i de senere år med ethereum som den næststørste valuta, og deres samlede markedsværdi løber op i flere hundrede milliarder dollars. Alene i 2017 steg kursen på bitcoin fra 1.000 til 6.000 dollar.
Guld eller glasperler
Nationalbanken har flere gange lagt afstand til kryptovalutaerne og har derfor heller ingen planer om at udstede digitale centralbankpenge.
– Bitcoins har ikke en egentlig brugsværdi i modsætning til ædelmetaller som guld og sølv og minder således mest om glasperler, lyder det fra Nationalbanken.
Og spørger man Finans Danmark, som er interesseorganisation for banker, realkreditinstitutter og kapitalforvaltning, så er der stor interesse for blockchain-teknologien, men bankerne er mere forbeholdne over for kryptovalutaer – blandt andet på grund af den manglende regulering af området. Både Nordea og Danske Bank har forbudt deres medarbejdere at investere i eksempelvis bitcoin.
– Blockchain-teknologien er super spændende og perspektivrig for de danske banker. Men vi er mere forbeholdne over for kryptovalutaerne, siger Mette Stürup, der er kontorchef i Finans Danmark.
Hun forklarer, at bankverdenen blandt andet er bekymret over den manglende beskyttelse af forbrugerne, de store kursudsving og begrænsede exit-muligheder. Flere kryptovalutaer oplever pludselige fald på 20-30 procent på en enkelt dag uden nogen logisk forklaring, og det er ifølge Mette Stürup uigennemsigtigt, hvordan prisen bliver dannet.
– Det er ekstremt sensitivt og kursfølsomt. Det kan være en blogger, der skriver negativt om ethereum, som derefter styrtdykker. Det kan være en bitcoin-børs, der bliver hacket, eller Kina, der indfører en ny regel om kryptovalutaer. Der er også eksempler på, at det kan være svært at komme af med sine investerede midler, hvis man vil sælge ud af sin kryptovaluta. Så bankernes forsigtighed handler også om, at der ikke er nogen regulering og derfor ikke nogen forbrugerbeskyttelse, siger hun.
Heller ikke storbanker som Unicredit, UBS og JP Morgan tror på, at kryptovalutaer nogensinde bliver en almindelig betalingsmåde, og de har betegnet det som ”en spekulativ boble”.
Fremtiden er her
Men selve teknologien bag kryptovalutaerne – blockchain – vurderes i øjeblikket grundigt af Finans Danmark, der ser store muligheder i det, oplyser Mette Stürup, og Danske Bank har investeret i blockchain-teknologien gennem medejerskab af R3, som forsøger at udvikle det til kommerciel brug.
Og det er der god grund til, mener Roman Beck, der er professor ved IT-Universitetet og leder af European Blockchain Center. For både kryptovalutaer og blockchain er fremtiden, mens nationalbanker med rette må føle sig truet, siger han.
– Nationalbankerne er notorisk dybt konservative, og de har svært ved at forestille sig en fremtid, hvor de ikke selv spiller en rolle. Derfor har de travlt med at udbrede historien om, at bitcoin er for spekulativt, at det ikke er rigtige penge, og at du ikke kan bruge dem nogen steder. Men vi ved alle, at kryptovalutaer er kommet for at blive. Du kan bruge bitcoins i et hav af forretninger, og nationalbankerne er nødt til at forberede sig, hvis de vil opretholde deres funktion, siger Roman Beck.
Tillid og brudte løfter
Han forklarer, hvordan alle økonomiske aftaler i dag bygger på tillid til, at modparten overholder kontrakten. Men der er altid en risiko for, at aftalen bliver brudt. Derfor er der indbygget en friktionsomkostning – et gebyr – i hele vores økonomiske system for at dække de indbyggede risici. Når noget går galt, skal tabet dækkes ind, og i sidste ende sker det via forsikringer og domstole.
– Men blockchain indeholder nogle få, simple løfter, som man ikke kan løbe fra. De ting, du koder og krypterer og putter ind i en blockchain, kan ikke brydes. Friktionen er væk og dermed også de indbyggede forsikringsomkostninger, vi kender fra kontrakter på papir. Den version af bitcoin, som blev bygget på en blockchain for ti år siden, kører stadig, og den fungerer på tværs af såvel landegrænser som forskellige juridiske og økonomiske systemer, siger Roman Beck.
Han forudser, at blockchain-teknologien vil vinde endnu større udbredelse i de kommende år, fordi den rummer en unik metode til at beskytte og lagre informationer.
– Jeg er ikke i tvivl om, at blockchain-teknologien vil vise sin anvendelighed på en stribe områder fremover. Ikke mindst når det gælder udviklingen af smart cities og selvkørende biler, hvor den kan fungere som en pålidelig informationsbase, der ikke kan kompromitteres, siger Roman Beck.
Blandt de virksomheder, der er i fuld gang, er Mærsk og IBM. De har i fællesskab udviklet den nye platform TradeLens, der med blockchain som rygrad hjælper transportvirksomheder og havnemyndigheder over hele verden med at holde styr på deres leverancer, skibe og containere.
- Vi har set mange skeptikere, der har problematiseret værdien af blockchain-løsninger. Men med mere end 90 organisationer ombord og over 150 millioner handlinger i vores system, så står det klart, at folk opnår mange fordele fra blockchain, siger Marie Wieck, der er leder af IBM’s blockchain-afdeling, til magasinet Forbes.
I PROSA deler man vurderingen af, at blockchain-teknologien kommer til at præge samfundsudviklingen på en lang række områder i de kommende år. Men når det gælder kryptovalutaer er formand Niels Bertelsen mere forsigtig:
- Kryptovalutaerne åbner mulighed for at demokratisere pengeoverførsler uden om bankerne, men det betyder desværre også, at det er et frit marked for plattenslagere. Vi har allerede set eksempler på kryptovalutaer, hvor bagmændene forsvandt med pengene, og der er typisk ingen mulighed for at få pengene igen.
Derfor advarer han også imod at sætte alle sine sparepenge i kryptovalutaer.
- Men bruger man kryptovalutaer, der har eksisteret i mere end tre år, og har man ikke flere værdier i kryptovaluta, end man har kontanter i ens pung, så er risikoen begrænset, siger Niels Bertelsen.
