Med de nuværende regler skal folkepensionsalderen stige til 68 år og vil blive reguleret næste gang i 2020, hvor den forventes at skulle stige yderligere. I 2050 forventes pensionsalderen at blive 72 år. Det vil være verdens højeste pensionsalder.
Der foregår aktuelt forhandlinger i Folketinget om seniorførtidspensionsordningen, som skal give nedslidte mulighed for at forlade arbejdsmarkedet op til fem år før pensionsalderen. Der er almindelig enighed om at ordningen IKKE fungerer, blandt andet fordi det er for vanskeligt og tilfældigt, om man kan opnå seniorførtidspension.
Et flertal i Folketinget mener, det er ønskværdigt, at borgerne arbejder i flere år for at sikre et tilstrækkelig udbud af arbejdskraft.
Endelig har vi noteret, at Socialdemokratiet har fremlagt et forslag om, at borgerne skal have en ret til en tidligere folkepension, hvis man har haft et langt arbejdsliv. Forslaget er indtil videre ikke særlig detaljeret og skal afklares med arbejdsmarkedets parter.
Det er vores opfattelse, at forestillingerne om, at arbejdslivet blot kan forlænges i mange år, fordi den gennemsnitlige levealder stiger, ikke har nogen grund i viden, men bygger på løse antagelser og regneark. Der er ingen viden om, hvordan mennesker vil reagere i en høj alder – hverken set i almindelighed eller ud fra hvert enkelt menneskes arbejdsliv og øvrige livsvilkår.
Udvalget er derfor af den opfattelse, at pensionsalderen IKKE skal hæves yderligere i 2020 – men at der må indføres en periode på 5-10 år, hvor effekten af en øget pensionsalder kan følges og vurderes. Det er også tvivlsomt, om behovet for længere arbejdsliv vil være nødvendigt, når mange job forsvinder som følge af den teknologiske udvikling eller som følge af nødvendige ændringer af levestil som konsekvens af klimaudfordringerne.
Det er nødvendigt med en ret til at forlade arbejdslivet og overgå til en offentlig ydelse, når man har ydet sit og haft et langt arbejdsliv
Lyst og evner
Nogle mennesker kan udmærket arbejde i en høj alder, fordi de har lyst og evner til det. Vi mener, de fortsat skal have mulighed for det, og vi vil fremhæve, at gode seniorordninger, som f.eks. giver mulighed for at arbejde på reduceret arbejdstid, er helt nødvendige for at give den enkelte den overgang fra arbejdsliv til pensionistliv, hun/han ønsker. Vi kan også støtte, at der er visse økonomiske incitamenter til at arbejde efter pensionsalderen, så længe det ikke fører til urimelig forskelsbehandling i forhold til borgere, som forlader arbejdslivet ved folkepensionsalderen.
Den politiske interesse for seniorførtidspensionsordningen er velbegrundet. Mange kan ikke forsætte arbejdslivet til folkepensionsalderen, og der er behov for en ordning, som sikrer disse borgere et værdigt otium.
Muligheden for seniorførtidspension bør opnås fra 55 år. Selvom man øger folkepensionsalderen, fordi en fremtidig levealder stiger, bliver nuværende og formentlig også kommende ældre ikke senere nedslidte. Adgang til seniorførtidspension skal – i modsætning til i dag – være ubureaukratisk og bygge på borgerens erklæring og lægelig helbredsvurdering. Der skal ikke indgå en absurd opgørelse af arbejdsevnen i timer, men på om det hidtidige arbejdsliv kan fortsættes.
Socialdemokratiets forslag om en ret til at forlade arbejdslivet før folkepensionsalderen er positivt. Men vi vil helt afvise enhver tanke om en forskellig folkepensionsalder for eksempel baseret på antal år på arbejdsmarkedet. Folkepensionen er kernen i velfærdssamfundets universelle ydelser og var en milepæl, da den blev indført i 1957. Fælles folkepensionsalder til alle ældre er et fundamentalt princip, og vi vil kraftigt afvise, at den bliver afskaffet.
Værdig overgang til folkepension
Mennesker er meget forskellige. De har haft forskellige arbejdsliv og levevilkår, og de har forskellige interesser og ønsker til deres liv. Når døden kommer nærmere, og tiden bliver kortere, bliver deres valg om, hvordan livet leves mere påtrængende. Vi er derfor enige i, at det er nødvendigt med en ret til at forlade arbejdslivet og overgå til en offentlig ydelse, når man har ydet sit og haft et langt arbejdsliv.
Princippet for en sådan offentlig ydelse må være, at den er tilgængelig for alle baseret på objektive kriterier. Vi kunne tænke os en arbejdsmarkedsbaseret ydelse, hvor den enkelte indbetaler et beløb på samme måde som ATP (selvstændige kan frivilligt indbetale).
Denne ”Arbejdsmarkedets Seniorpension” kan vælges fra 60 år, når man har arbejdet 35 år, og kan give en værdig overgang til folkepension ud fra den enkeltes behov og ønsker. Pensionen skal være på niveau med folkepensionen, og man kan tilsvarende vælge at supplere med udbetalinger fra egen pensionsopsparing. Hvis den enkeltes indbetalte bidrag ikke er anvendt før folkepensionsalderen, overføres beløbet til ATP og udbetales med denne.
