Champagnen var hældt op og fejringen næsten inden for rækkevidde foran Københavns Byret, da dommen blev offentliggjort 29. juni kl. 10.00: Foreningen imod Ulovlig Logning har tabt sagen mod Justitsminister Nick Hækkerup.
Målet var at få erklæret den danske logningsbekendtgørelse fra 2006 ugyldig og dermed stoppe den årelange masseovervågning af borgernes mobiltelefoner. Flere EU-domme har erklæret EU’s logningsdirektiv, som logningsbekendtgørelsen er baseret på, for ugyldigt, fordi det krænker retten til privatliv at overvåge alle. Derfor er dagens dom også en overraskelse:
- Det er første gang, en domstol i Europa har valgt ikke at stoppe den ulovlige logning af teledata. Der er kommet flere domme fra EU om, at logningsdirektivet er i strid med EU’s charter for menneskerettigheder, og allerede i 2015 sagde en byretsdommer i Nederlandene, at selvfølgelig er det ulovligt. Men i dag i 2021 har Østre Landsret valgt at gå den anden vej, siger Rasmus Malver, talsperson for Foreningen imod ulovlig Logning, med eftertryk.
I dagens dom står der, at ”Princippet om EU-rettens forrang og om medlemsstaternes loyalitetsforpligtelse medfører imidlertid ikke, at en national regel, der er uforenelig med EU-retten, bliver ugyldig”. Der står yderligere ”Danske domstole skal i stedet undlade at anvende de danske regler i konkrete tilfælde i det omfang, de ikke er i overensstemmelse med EU-retlige regler (…)”. Men dommen tager ikke stilling til, hvilke dele af logningsbekendtgørelsen, der er i uoverensstemmelse med EU-lovgivningen.
Mange lande har allerede stoppet den ulovlige logning. Blandt dem er Tyskland og Nederlandene, der er stoppet af egen drift, mens Irland, England og Sverige har stoppet masseovervågningen på baggrund af domme fra EU.
Logningen fortsætter efter tilpasning
Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, stod også klar foran retten, da dommen kom.
- PROSA er kede af den her dom. Specielt fordi det ikke virker som om, Landsretten tager argumenterne til sig. Når man ser på, at Nick Hækkerup tidligere har indrømmet, at det, han gør, er ulovligt, og at loven skal ændres, så virker det som en tilståelsessag. Selvfølgelig skulle man have kendt den i vores favør, siger Ole Tange.
Både nuværende justitsminister Nick Hækkerup og tidligere justitsminister Søren Skov Pape har erkendt, at logningsbekendtgørelsen kræver justeringer for at leve op til EU-lovgivningen. De har begge udskudt revideringen og opretholdt logningen imens.
Nu arbejder Justitsministeriet på at tilpasse logningsbekendtgørelsen, sådan at logningen opretholdes. Det vil blot ske med henvisning til truslen om terror og ikke for at undgå kriminalitet, som formuleringen retter sig mod i dag. Dermed mener justitsministeriet, at logningsbekendtgørelsen vil leve op til EU-lovgivningen.
PROSA: ”Et demokratisk problem”
Der var to mål i sagen fra Foreningen imod Ulovlig Logning: For det første skulle retten erklære logningsbekendtgørelsen ugyldig, og for det andet skulle den dømme, at skiftende regeringer har handlet ulovligt ved ikke at stoppe logningen, selv om den var kendt ulovlig ved flere europæiske domstole.
Denne anden del af sagen har Østre Landsret valgt helt at afvise, fordi det ikke er klart, ”hvordan en dom i overensstemmelse med dette vil påvirke sagsøgers retsstilling”, som der står i dommen. Det udlægger Rasmus Malver sådan her:
- Landsretten sagde: ”Jamen, I er jo ikke et teleselskab, derfor har I ikke retlig interesse i det her, og det er ikke vores opgave som domstol at sikre borgernes rettigheder. Hvis der kommer et teleselskab, som står til at blive straffet, hvis de holder op med at logge, kan vi som domstol sige, at de ikke bliver straffet,” siger Rasmus Malver og uddyber:
- Man lyder hurtigt som en mærkelig konspirationsteoretiker, hvis man siger, at systemet lukker sig om sig selv, men det er det, der er sket her. Som noget af det første spurgte kammeradvokaten, om vi havde et teleselskab som medlem, og det har vi. Derfor gik kammeradvokaten ikke videre med det argument. Men det gjorde landsretten altså, de lod bare være med at sige det højt undervejs. Så vi står i den mærkelige situation, at landsretten har kørt sagen for staten.
Retssagen rejst mod Justitsministeriet af Foreningen imod Ulovlig Logning har været tre år undervejs og er blevet udskudt syv gange på kammeradvokatens foranledning. Også hos PROSA vækker sagens udvikling og afgørelse bekymring:
- Det er et demokratisk problem, at der nu skal samles endnu flere penge ind til overhovedet at få prøvet den her sag ved Højesteret. Det gør det meget svært for borgerne at stille sig op mod staten og sige; ”vi tror simpelthen ikke, at I har ret i det her”, siger Ole Tange.
Foreningen imod Ulovlig Logning har 843 medlemmer og har indsamlet 1.041.709 kroner. Sagsomkostningerne har indtil nu været på 1,7 millioner kroner.
Anker dommen til Højesteret
Masseovervågningen af borgernes mobiltelefoner kan altså fortsætte for nu.
- Det er op til teleselskaberne, om logningen fortsætter, men der er ikke noget nyt i det for dem. De ved godt, de ikke kan straffes, og de logger for at holde sig gode venner med politikerne, siger Rasmus Malver, som også er helt klar i mælet om, hvad Foreningen imod Ulovlig Logning vil gøre nu:
- Vi anker dommen til højesteret. Det kommer nok til at koste 1,5 million kroner, og det kan tage år, før det bliver afgjort. Vi er også blevet pålagt at betale 125.000 kroner til justitsministeriet for at besvære dem med borgernes rettigheder. Forhåbentligt kan den del komme for retten snart.
