Dette indlæg blev bragt først på Altinget.dk
Det er umiddelbart fornuftigt, når EU-kommissionen i sit udspil om regulering af kunstig intelligens indplacerer ansigtsgenkendelse (eller helt korrekt: biometrisk fjernidentifikation, fordi teknologien også forholder sig til kropsform og bevægelse) som en uacceptabel brug af kunstig intelligens. Brugen er uacceptabel, fordi den krænker grundlæggende rettigheder til privatliv. Men så er der lige undtagelserne i forslaget, som alligevel gør det muligt at bruge teknologien i forbindelse med blandt andet en terrortrussel.
Den undtagelse giver umiddelbart samme juridiske grundlag, som i dag findes for den danske logningsbekendtgørelse, der giver hjemmel til, at teleselskaber logger data fra vores mobiltelefoner, som viser, hvor vi (vores mobiltelefoner) befinder os, og hvem vi kommunikerer med.
Logningsbekendtgørelsen hviler på EU’s logningsdirektiv, som blev erklæret ugyldigt af EU-domstolen allerede tilbage i 2014 (og flere gange siden i forskellige landes udmøntning af overvågningen), fordi den generelle og udifferentierede logning netop krænker menneskers grundlæggende ret til privatliv – og dermed er et brud på EU’s menneskerettighedskonvention. Men i 2020 åbnede en EU-dom for, at en terrortrussel kunne fungere som undtagelse for det forbud, og nu justerer Justitsministeriet logningsbekendtgørelsen, så masseovervågningen via logning kan fortsætte med henvisning til truslen om terror.
Center for Terroranalyse vurderede i marts 2021, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Det har været centerets vurdering siden 2014, hvor trusselsskalaen blev indført.
Hvad forhindrer politikerne i at indføre ansigtsgenkendelse i det offentlige rum med hjemmel i EU-lovgivning, hvis der laves samme åbning her, som det er tilfældet med logningen?
Selvfølgelig vil vi alle gerne føle os så trygge som muligt, men ansigtsgenkendelse og overvågning er ikke tryghed. Konsekvenserne af den brug af teknologien kan være store, og de ses ikke i et fjernt fremtidigt tech-dystopia – de ses allerede i dag.
I Hong Kong bruges kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse, så det via overvågningskameraer kan identificeres hvilke borgere, der har deltaget i en demonstration. Masseovervågning af frie borgere til demonstrationer er ikke en tryg eller positiv samfundsudvikling, og derfor ønsker PROSA, at ansigtsgenkendelse gøres helt ulovligt i EU.
Hvis vi tillader myndigheder at have ansigtsgenkendelsesteknologien, vil teknologien blive rullet ud og ligge klar, så de kan bruge den i visse situationer. Derefter vil det alene kræve et politisk flertal at åbne op for flere og flere situationer, hvor man tillader ansigtsgenkendelse. Og erfaringerne fra logningsbekendtgørelsen har vist, at det er meget svært efterfølgende at stoppe overvågningen, når den først er sat i gang.
Og hvis Hong Kong føles langt væk, så husk på, at vores egen justitsminister mener, at øget overvågning giver frihed. Selv i et demokrati, kan vi ikke tage for givet, at myndighederne vil borgernes bedste.
