Hvad er SAP?

SAP blev startet af 4 tidligere ansatte i IBM med det formål at producere software, som støtter store virksomheders forretningsudvikling. R/1 (Release 1) var SAP\'s første produktion. Det blev afløst af R/2 i 1979. I 1972 var der ni ansatte i SAP. I 2002 ca. 29.000. R/2 produktet (som stadig er i drift mange steder) blev omskrevet til R/3 i 1992. Begge produkter var beregnet til mainframe, primært IBM. Indholdet i softwaren var det klassiske økonomi- og finanssystem, udvidet med en række tilstødende systemer, f.eks. lagerstyring, personaleadministration etc.
Til forskel fra R/2 var R/3 primært beregnet til Unix-anlæg. Det betød, at markedet nu kunne udvides til virksomheder med færre ansatte. Samtidig blev produktet udviklet, så det blev ægte platformsuafhængigt. Naturligvis kom Windows NT på som server-platform, ligesom Oracle, MS SQL Server, Adabas, Ingress osv. kom på som databasebasemuligheder.

SAP R/3
R/3 var i 2002 installeret i mere end 50.000 versioner hos over 18.000 virksomheder i mere end 120 lande. Også danske virksomheder har også SAP\'s software, f.eks. Novo, Lego, B&O, Danfoss og Forsvaret.
SAP R/3 er opbygget i en logisk trelags model. Nederst en databaseserver, oven på applikationsservere og øverst præsentationsservere.Fysisk kan disse tre servere ligge på samme maskine, men det normale setup er en (og kun en) databaseserver, en eller flere applikationsservere og en præsentationsserver pr. bruger.
Databaseserveren kan installeres på stort set alle gængse operativsystemer (f.eks. NT, W2000, Unix, Aix ). Selve databasesoftwaren skal kunne standard-SQL (hvad det så måtte dække over helt præcist?). Derfor kan man altså installere en lang række producenters produkter (Oracle, MS SQLServer, DB2, Ingress etc).

Database-serveren
Database-serverens opgave er at styre tilgangen til databasen. Desuden skal den sikre korrekte og konsistente data i SAP R/3\'s mange tusinde tabeller (SAP R/3 v. 4.6c har over 23.000 tabeller).
Applikationsserveren kræver alene et operativsystem, som er godkendt af SAP. Operativsystemet behøver ikke at være det samme som databaseserverens. Det mest brugte er Unix og NT/W2000. Applikationsservernes opgave er at udføre forretningslogikken og afvikle de anmodede programmer, men kan også fungere som printserver, kommunikationsserver, afvikle batch-jobs eller have en rolle som fail-over-server, hvis andre servere går ned.

Præsentationsserveren
Præsentationsserveren er brugerens maskine med et SAP-program installeret. Også på den er det muligt at bruge en lang række operativsystemer f.eks. NT, W2000, Unix, Linux, SUN, Apple osv. uafhængigt af, hvad der er valgt på database- og applikationsserver. SAP har også produceret tynde klienter (Java-klienter), som blot kræver en internet-browser, ligesom der også findes diverse løsninger til håndholdt udstyr. Præsentationsserverens opgave er at interface med brugeren, få hans input og vise ham resultatet deraf.
Alt kommunikation mellem serverne er baseret på TCP/IP protokolsuiten.

Landskaber
SAP R/3 systemer opstilles normalt i såkaldte landskaber. Et landskab er en samling af systemer, som deler en transportmappe. På den måde kan ændrede programmer, data etc. transporteres mellem systemerne.
Det normale setup af et landskab er en trelagsmodel. Nederst et system til udvikling, i midten et system til test og kvalitetskontrol (QA) og øverst produktionssystemet. Et landskab kan udvides med flere systemer, f.eks. undervisningssystemer osv. En virksomhed kan sagtens have flere landskaber sat op.Fordelen ved denne logiske og fysiske opsætning er, at man kan tilpasse maskiner, operativsystemer og databaseprogrammer til det faktiske behov og dermed minimere omkostninger til f.eks. softwarelicenser og hardware. Man tvinges heller ikke til at skifte hard- og software på brugernes arbejdsstationer. Der er intet problem i, at nogle brugere benytter Apple, andre Unix og andre igen Windows (98,ME, 2000, XP…) i samme virksomhed mod samme produktionssystem.

Hvordan er SAP R/3 opbygget?
SAP R/3 er opbygget af tabeller i SQL-databasen. Hver tabel har en særlig funktionalitet. Der er over 23.000 tabeller i SAP R/3 v. 4.6c.
Man kan tilpasse hovedparten af SAP\'s tabeller og tilføje egne tabeller efter behov. Dette gøres med Implementation Guiden (IMG) eller ved at rette direkte i tabellerne.IMG\'en er en logisk opdelt træstruktur, hvor man hjælpes til at sætte de ønskede værdier korrekt.
SAP R/3 har desuden sit eget programmeringssprog ABAP/4 (se eksempel i boks), som giver brugeren mulighed for at ændre eller lave nye funktionaliteter.Man kan rette i SAP R/3 med en kildekode.

Hvad kan SAP så?
SAP R/3 findes på en lang række sprog og til særlige brancher (f.eks. banker, forsikring, olie & gas, forsvar, hospitaler) samt i en standardversion. Det indeholder integrerede moduler, f.eks. økonomi, produktionsstyring, salg, logistik, lagerstyring, personaleadministration, personaleudvikling, rekruttering, løn, tidsstyring osv. SAP R/3 kan bruges til stort set alle de administrative opgaver, der er i en virksomhed.
Styrken i SAP R/3 er, at alle moduler kan integreres med hinanden. Dermed får beslutningstagere på alle niveauer via et system den nødvendige viden. Man kan også vælge kun at benytte bestemte moduler og så interface til andre systemer.Svagheden er først og fremmest kompleksiteten i systemet. Det kræver erfarne konsulenter at sikre, at alt er sat korrekt op. Ganske mange SAP-projekter er igennem årene blevet væsentligt forsinkede pga. manglende tilgang til viden og erfaring.

Hvad nu?
Som du sikkert har set i jobannoncer i sommeren 2003, er der en del ledige SAP-konsulentjob. Det, der er fællestrækket ved disse ledige job, er, at man typisk efterspørger erfarne konsulenter inden for særlige applikationsmoduler, f.eks. SAP R/3 FI/CO (Finance/Controlling).
Mange virksomheder er nu, på trods af krisen, begyndt at starte SAP-projekter, f.eks. Post Danmark. Målet er i mange tilfælde at optimere forretningen, minimere omkostningerne og fremtidssikre systemerne.

Hvordan kan man så blive SAP-konsulent?
SAP-konsulenter uddannes typisk i virksomheden. Hvis du ønsker at få en uddannelse med SAP, skal du søge et job i en virksomhed, som har eller er ved at anskaffe SAP og få en uddannelse der. Betaler man uddannelsen selv, koster det mellem 100.000 og 200.000 kr.
En investering i den størrelse vil give dig viden, men ikke den praktiske erfaring, der ofte efterspørges. Tænk dig derfor grundigt om, før du spenderer så mange af dine egne penge.SAP R/3 er ikke alene er en it-teknisk problemstilling. Hovedopgaven er typisk at omsætte kundens forretningsområde til noget, der passer ind i SAP (eller ændre SAP så den passer til kundens forretningsområde). Det kræver normalt konsulenter med kendskab til forretningsområdet, f.eks. økonomi, produktion, lagerstyring, løn etc. Derfor har mange SAP-konsulenter baggrund som økonomer, revisorer, personalekonsulenter osv.
Men der er selvfølgelig også behov for programmører, operatører og systemanalytikere i forskellige dele af projekterne.Hvis du gerne vil vide mere om SAP, kan du kikke på www.SAP.com.
PROSA/ØST overvejer at gentage forårets foredrag, workshops og kurser i SAP R/3. Læs mere om fremtidige arrangementer på www.prosa.dk/oest.Henrik Kroos er certificeret basiskonsulent i SAP 3.X og 4.X og har arbejdet med SAP siden 1996.