Et fiberkabel er mindre end et spadestik fra sin undergang.
For et par år siden så jeg et sælsomt syn på en morgencykeltur. I morgendisen stod en overvægtig mand i kampuniform med et maskingevær i armene. Da jeg kom nærmere, så jeg, at det var en hjemmeværnsmand, der vogtede en tre meter bred bro over Harrestrup Å, som løber tæt på min sommerbopæl. Nemt med andre ord at forstå, at her var tale om en øvelse i de bevogtningsopgaver, som hjemmeværnet er tiltænkt, og jeg husker stadig min forundring over, at den bro skulle have så stor strategisk betydning, at den var værd at bruge en øvelse på.
Et spadestik er nok
Her, et par år senere, har jeg oplevet noget, som ikke er helt så bizart, nemlig en stor udrulning og nedgravning, i bogstaveligste forstand, af orange kabler med en diameter på 40 millimeter. Det er lyslederkabler i flere hundrede meters længde, og gravearbejdet har taget nogle måneder efterhånden. Det er et nyt datacenter, som skal forbindes til omverdenen. Kablerne graves ned i få centimeters dybde under fortovsfliserne, og de forsynes fornuftigt nok med en flad bane orange plastic, som signalerer til fremtidens gravkøer, at her er et kabel nedenunder, som det er usmart at ødelægge.
Så kan jeg ikke lade være med at koble bevogtningen af den bette bro og den manglende beskyttelse af de orange fiberkabler sammen. Det kræver blot en spade at sætte fiberforbindelsen ud af spillet. Angrebspunkterne kan man finde blot ved søge under fortovsfliser efter de orange plastic-sladrehanke. Langt mindre sårbar er den lille og måske ligegyldige bro.
Indrømmet, jeg gætter på at dataforbindelser til vigtige datacentre er sikret med redundans. Men det er alligevel tankevækkende, hvor mange ressourcer der anvendes til forebyggelse af cyberangreb, når den fysiske sikkerhed forbundet med fiberkabler er så beskeden for datacentre som i dette tilfælde.
