"Jeg arbejder som en blanding af programmør, designer, og projektleder. Så dele af mit nuværende arbejde vil ikke kunne udføres af robotter eller kunstig intelligens endnu."
Sådan lyder en af besvarelserne på en række spørgsmål om konsekvenserne af automation, som Prosabladet har stillet godt 30 it-professionelle, hvis holdninger til emnet vi har efterlyst blandt Prosabladets brugerpanel. Baggrunden er, at vi varmer op til debat og diskussioner på PROSAs kommende Midtvejsmøde i slutningen af november, hvor konsekvenserne af automation kommer på dagsordenen.
Vi tweaker brugerpanelet
Det er efterhånden nogle måneder siden, at en mindre del af Prosabladets brugerpanel af it-professionelle svarede på særhenvendelsen fra Prosabladet. Intentionen var ikke at lave en statistisk pålidelig holdningsmåling baseret på en masse medlemsdata, men at give PROSA-medlemmer mulighed for at dele deres viden og holdninger, når det drejer sig om automation.
It-professionelle har jo en særposition i forhold til automation og begreber som kunstig intelligens og machine learning. De it-professionelle har en rolle som leverandør af de tekniske løsninger, samtidig med at de som borgere vil opleve de samfundsmæssige konsekvenser af automations-teknologierne og også selv i nogen grad vil se egne arbejdsfunktioner erstattet af automation.
Resultatet af spørgeundersøgelsen fik vi i form af 10 tætskrevne A4-sider, hvor indeværende artikel kun rummer en brøkdel; som eksempelvis denne it-professionelles udmelding om, at en del arbejdsopgaver sagtens kan automatiseres:
"En del af mit arbejde består i overvågning af servernes drift og afhjælpning af fejl. Det kan en anden computer programmeres til."
Andre arbejdsfunktioner har dog ifølge de adspurgte ikke udsigt til at blive erstattet:
"Mit arbejde består af dataprocessering, der kræver intelligens, som hverken 'kunstig' eller simuleret intelligens, som jeg kalder det, kan nå til sokkeholderne!," fastslår en tredje respondent.
Flere anskuer udviklingen helt generelt:
"De første, der blev ramt, var lager- og fabriksarbejderne, dernæst sagsbehandlerne, og mon ikke vi it-folk snart skal vænne os til en verden uden arbejde?" lyder er spørgsmål.
Ja til borgerløn
Vi spurgte blandt andet panelisterne, om de mente, at en decideret borgerløn, en grundydelse til alle borgere, kunne være en model, som kunne medvirke til at forhindre teknologisk arbejdsløshed.
"Borgerløn - nej, der vil være al for megen diskussion i det, og det vil være alt for usikkert at bestemme noget nu. Men muligheden synes jeg ikke, man skal afskrive. Omorganisering og omfordeling er bestemt meget interessant. Blandt ufaglærte har selvstyrende grupper jo vist en stor positiv effekt, og hvorfor skulle 'vidensarbejdere' ikke også kunne få fordele af noget, der ligner? Beskatning bør diskuteres. Hvis flere robotter vil tage over, kan vi risikere at stå i en situation, hvor der er endnu færre 'brede skuldre'," konstaterer en it-professionel. Andre afviser tanken, men de fleste svar rummer en vis sympati for tanken.
"Borgerløn vil fjerne den misundelsesproblematik, man har haft succes med at skabe fra højrefløjens side," mener en anden.
"Både-og. Borgerløn vil aldrig gå. Folk må uddanne sig til at kunne noget; som minimum at overvåge kunstig intelligens og tilføre trends og andet, der skal reageres på," foreslår en tredje.
Et par stykker af de adspurgte kæder borgerløn sammen med nødvendigheden af monopoldannelser baseret på udnyttelse af teknologier som Big Data.
"Vi bør eksperimentere med borgerløn. Ydermere bør vi have meget fokus på at begrænse store selskabers magt. De store gevinster ved Big Data kan let føre til, at nogle få monopollignende monolitter får uforholdsmæssig meget magt. Tiltag som TTIP-traktaten er en grum trussel. De kan gøre det muligt for magtfulde monopolselskaber at sætte sig på løvens part af automatiseringens gevinster, mens resten af befolkningen bliver fattigere. Monopoler udgør en katastrofal undergravning af demokratiet og bør bekæmpes," fastslår en respondent.
Trussel mod menneskeheden
Til sidst valgte vi at spørge, måske lidt dystopisk på science fiction-manér, om robotter og kunstig intelligens (AI) i sidste ende er en trussel mod menneskehedens fortsatte eksistens.
"Du behøver slet ikke robotter i den ligning. AI kan meget vel vise sig at være vores største og sidste opfindelse," lød det fyndigt fra en it-professionel.
En anden var mere uddybende i sit svar:
"Det er en sjov vinkel, der altid dukker op i den her sammenhæng. Umiddelbart nej, for det er jo nu engang os selv, der programmerer AI, og jeg kan ikke lige nu forlige mig med tanken om, at AI skulle betyde, at vi bliver overrumplet af teknikken. Men det kræver naturligvis en skarp styring, så vi ikke udsætter os selv for hændelser, der skyldes fejl eller uhensigtsmæssig kodning i forbindelse med AI. Det kan derfor blive nødvendigt med et altovervågende 'apparat', der hindrer katastrofer eller andet utilsigtet med AI. Det skal også sikres, at to eller flere AI-miljøer ikke kolliderer med hinanden - altså, at et system gør noget, et andet er sat til at forhindre. Kun praktisk erfaring kan være baggrund for dette. Det bliver svært at forudsige, hvilke områder det kan blive nødvendigt at gardere mod fejl."
"Den største trussel er ikke maskiner, som viser sig at være klogere, end vi tror. Den største trussel er maskiner, som viser sig at være dummere, end vi tror. Vi er allerede tilbøjelige til at stole blindt på maskiner og programmer, uden at disse programmer er blevet grundigt testet. Dette kommer til at føre til ulykker. Den store trussel er ikke 'Skynet'. Den store trussel er snarere "gray goo", https://en.wikipedia.org/wiki/Grey_goo," skriver en af brugerpanelets kloge it-professionelle.
