Næste gang du sidder i toget, så prøv at spørge personen, som sidder ved siden af, om du må få oplyst hans eller hendes færden, postnummer, kontakter, interesser, detaljer om indkøb og generelle smag? Bare så du lige kan skrive dem ned, indsamle dem og bruge dem til målrettet markedsføring – eventuelt også videresalg af oplysningerne.
Du kan også gøre det, selvom der er tale om et barn.
Eller hvad med næste gang du skal købe ind i Netto eller Brugsen. Her får du kun lov til at komme ind, hvis du har skrevet under på et 30 siders tætskrevet dokument, som beskriver dine rettigheder – herunder, at du er ansvarlig for en lang række af de ting, som kan ske dig, når først du er inde i butikken, eller hvis varerne, du køber, gør dig syg.
Eller hvad med næste gang du handler. Du vil opleve, at der hele tiden kommer en ansat fra butikken løbende hen til dig og fortæller, at ved at købe denne og denne vare så har du låst op for særlige personlige rabatter. Og du må ikke gå videre, før du har accepteret eller i hvert brugt en hel del energi på ikke at acceptere tilbuddet.
Eller hvis du går på gaden - selv om du blot er 13 år - og der hele springer en ny person ud foran dig for at vise dig noget lidt mere farligt, uhyggeligt, fristende, voldsomt.
På nettet, apps og sociale medier har vi helt ubemærket sagt ja til at færdes i en virkelighed, vi aldrig ville acceptere i den fysiske verden. Slet og ret fordi den er uacceptabel. Men det er langt hen ad vejen konsekvensen af afsnit 230 af den amerikanske ”Communications decency act” fra 1996, som i virkeligheden giver grønt lys til, at udbydere bag platforme som Facebook, Instagram, X, Tik-tok med flere er stort set ansvarsfri.
Kun med et samlet EU har vi muskler og styrke nok til at tøjle firmaer, hvis produkter pt. kan være trusler under demokratiet, mod ligheden, fællesskabet og vores rettigheder.
Omvandrende salgsskilte?
Vi er ikke til salg, fordi vi går på gaden. Men på nettet er det lige præcis det, vi er. Også børn. Vi er varen. Det er sådan set bare sket og er blevet en del af vores virkelighed, uden at vi reelt er blevet spurgt.
Det er bare sådan, det er.
Det burde bare ikke være sådan.
Vi har valg til EU-parlamentet den 9. juni. Et valg, som ofte kan virke lidt perifært og ikke fanger den store folkelige interesse, sammenlignet med folketings- og kommunalvalg.
Men det er faktisk en skam.
For EU og de parlamentarikere, vi sender ned til Bruxelles og Strasbourg, er afgørende vigtige på en lang række områder. I forhold til klima, krigen i Ukraine og presset på Europas grænser giver det måske mere sig selv denne gang.
Men der er også andre meget vigtige emner, hvor EU's værdi, gennemslagskraft, behovet for fælles politisk fodslag og sammenhold er vigtigere end nogensinde: Nemlig hvordan tøjler vi big tech, så de store giganter ikke længere skal udstikke rammerne for, hvad vi må tåle, finde os i og skal afgive uden at kunne svare igen?
Kun med et samlet EU har vi muskler og styrke nok til at tøjle firmaer, hvis produkter pt. kan være trusler under demokratiet, mod ligheden, fællesskabet og vores rettigheder.
Jeg opfordrer til og håber, at kandidaterne herhjemme også vil bruge valgkampen til at tale om netop techgiganternes, AI og sociale medier. Og at medierne og borgerne vil afkræve dem klare svar og holdninger.
For det er vigtigt. Afgørende vigtigt.
Når statsminister Mette Frederiksen nu blæser til kamp og forbud er det i høj grad konsekvensen af, at vi har givet alt, alt for frie tøjler - og at det har en uhyggelig pris.
Men også, at vi er oppe mod globale spillere med muskler og indflydelse på linje med stormagter og alle de ressourcer og eksperter, der skal til for at få det som de vil have det.
Forbud er ikke vejen, for SoMe-platformene er der stadig, når børn bliver voksne, og de er af gode grunde attraktive og også vigtige på mange områder. Vi skal i stedet begrænse dem, gøre dem sundere og gøre big tech bag ansvarlige for eventuelle skadevirkninger.
Det er forretningsmodeller så store, at vi taler tusinder af milliarder kroner – så mange, at moral måske ikke helt fylder, hvad det burde!
Selvskade og mistrivsel
Vi står med generationer plaget af selvskade og mistrivsel, og som bruger adskillige timer dagligt med ansigterne klistret til de apps og platforme, som Meta, Alphabet, TikTok og andre stiller til rådighed.
Hvor store dele af deres viden om verden og socialisering foregår via de sociale medier. Deres verdensbillede formes i høj grad ud fra, hvad algoritmen bag høster af viden om deres adfærd og mønster for scrolling – med det ene formål at holde dem fast i længst mulig tid, så man samtidig bedst mulig kan markedsføre de dele, man tjener penge på.
Det er forretningsmodeller så store, at vi taler tusinder af milliarder kroner – så mange, at moral måske ikke helt fylder, hvad det burde. Kun ved at have en reel stormagt i form af et samlet EU, kan man tvinge de her firmaer til at indordne sig ved at stille regler op, så de ikke kan spille på og dække sig ind under kludetæpper af forskellig lovgivning.
Kun som EU kan vi vitterlig regulere og inddæmme, så det lever op til de rettigheder og det værn mod misbrug, vi er vant til, gælder alle andre steder.
Det er ved at gøre os til varer, fralægge sig ansvar og sælge vores værdi i form af data og historik videre, at big tech har bygget en absurd stor milliardforretning.
De kan bruge data til effektivt at påvirke vores forbrug, købe særlige varer, påvirke vores holdninger eller blive udsat for mere effektiv markedsføring.
Det er på ingen måde uskyldigt. Og det er på ingen måde tilfældigt, at med netop den forretningsstrategi som eksistensgrundlag har firmaer som Meta, Alphabet og Amazon eller personer som Elon Musk vokset sig til at have en økonomi stor nok til at næsten kan blive inviteret med til G7-møder.
Det er globale spillere med en hel del indflydelse. Og de er globale spillere, som i høj grad bruger deres enorme muskler på at beskytte deres forretningsmodeller.
De elsker, når brugere siger: ”Jamen, jeg har jo ikke noget at skjule, så de må godt overvåge, høste data og sælge den videre.” Det lyder jo uskyldigt.
Men er det nu også det?
Ikke så uskyldigt som det foregiver
Er det uskyldigt, når samme firmaer bruger deres kolossale pengetanke til at ansætte de bedste adfærdsforskere, videnskabsfolk og veritable hære af markedsføringsspecialister til at stjæle mest mulig af din tid, så de kan høste endnu mere af alt det, du ikke har at skjule?
Så de kan have en perfekt avatar af dig stående i deres hovedkvarter – en så perfekt kopi, at den kender og ved ting om dig, som du ikke selv er bevidst om, og som kan benyttes til at styre dig i retninger, du ikke ønsker?
Når du scroller, så har du en skjult stalker, nemlig algoritmen, som hele tiden uhyre præcist måler på dig, mærker efter, og lærer hvilken retning, du skal dirigeres i, hvilket indhold, du måske ikke kan lade være med at se, som bruger farver, lyde, tilbud og alt andet, som kan stimulere de hormoner, som måske engang hjalp dig med at overleve i stenalderen, men som nu bliver druknet.
Lidt ligesom vi har set med fast food, sukker og alkohol. Al den viden, al den nudging bliver brugt til at tage din tid, og til at sælge dig mest effektive annoncer (for annoncøren). Eller sælges til andre, som ønsker at styre dig i retninger, om det så er politiske partier, lobbyvirksomheder eller markedsføringsbureauer? Du har jo en fri vilje. Du kan jo bare sige fra, Ikke?
Du skal derfor være særdeles bevidst og fattet for at stå imod, når voldsomt dygtige algoritmer trækker dig dybere og dybere ned i et kaninhul.
Kaninhullet trækker
Ja, det kan du i princippet, hvis du opdager det, hvis du har en ide om summen af information og data, der trækkes skjult ud af dig, og hvis du har mulighed for at hævde kravet til egen fri vilje. Eller for den sags skyld klage. Men det kan du heller ikke.
For der er ofte ikke engang et nummer, du kan ringe til. Kun en mail at skrive til og en ukendt svartid, hvis du overhovedet får svar.
Du skal derfor være særdeles bevidst og fattet for at stå imod, når voldsomt dygtige algoritmer trækker dig dybere og dybere ned i et kaninhul via scrollfunktionen og samtidig pirke din nysgerrighed, dopamin- og adrenalin-centre med nyt og lidt farligt indhold.
Altså lege med de samme centre, som narkotika gør.
Og det gælder i øvrigt også, hvis du er et barn. Som barn kan du ikke købe alkohol, cigaretter eller blive straffet. Men på sociale medier må du godt blive udsat for indhold, hvor mennesker bliver slået ihjel, voldtaget, lærer selvskade, promoverer had og racisme.
Kun via EU kan vi for alvor tøjle deres trusler mod demokrati, vores tryghed og trivsel. Derfor er EU-valget vigtigt.
Indsatser:
EU har heldigvis allerede taget fat på arbejdet. Eksempelvis via EU's Digital Service Act (DSA) artikel 25. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32022R2065#d1e1601-1-1)
Det er den lov som regulerer og fører kontrol med netop platforme. Aftalen gør op blandt til en vis grad op med brugen af manipulation. Det sker i form af lovteksten:
”Udbydere af onlineplatforme må ikke udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller manipulerer tjenestemodtagerne, eller på en måde, der på anden væsentlig måde forvrider eller forringer tjenestemodtagernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger”.
Det er den lov som regulerer og fører kontrol med netop platforme. Aftalen gør op blandt til en vis grad op med brugen af manipulation. Det sker i form af lovteksten:
”Udbydere af onlineplatforme må ikke udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller manipulerer tjenestemodtagerne, eller på en måde, der på anden væsentlig måde forvrider eller forringer tjenestemodtagernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger”.
Det er endnu lidt uklart i hvilket omfang EU's DSA vil blive brugt og udfoldet. Der er dog ret vidtgående muligheder indlagt i fortolkning. Men mere kan ske. Dels for at opretholde, og sanktionere de platforme, som gamificerer og benytter adfærdsændrende design. Eller ligefrem dark patterns, der snyder os til at acceptere ting. Vi har nok alle mødt på websider, hvor accepter cookies er fremhævet, hvorimod vejen til ikke at acceptere er besværlig, gråtonet, og ikke i sidste instans ikke helt til at gennemskue.
Uanset EU'DSA er det dog vigtigt at EU hurtigt kan lægger mest muligt pres på udbydere af de største platforme i form af:
- Stille krav om, at udbydere af disse platforme skal være direkte kontaktbare, og skal kunne fjerne indhold kort varsel, hvis de bliver gjort opmærksomme på det, fra krænkede personer.
- Sikre oprettelse af hotlines, som brugere kan komme i kontakt med, hvis de udsættes krænkelser eller andet på platformene. Hotlines som opererer 24/7 og som IKKE er et robotsvar.
3. Alle personer skal enkelt kunne slette samtlige data de har liggende hos en udbyder. Den eksisterer til en vis grad allerede i GDPR art. 17:
https://gdpr.dk/databeskyttelsesforordningen/kapitel-3-den-registreredes-rettigheder/artikel-17-ret-til-sletning-retten-til-at-blive-glemt/ Enhver der har forsøgt at gøre følgende på enten Amazon eller Meta ved dog, at det langt fra simpelt alligevel. Processer kan gøres så besværlige, at man til sidst giver op. Det skal kunne gøres enkelt. Og det skal kunne udløse forholdsmæssigt store bøder og sanktioner for de udbydere, som ikke efterlever.
- Stille krav om, at hvis man deler indhold, som er digitalt signeret af ophavsmanden, så skal denne mærkning kunne verificeres nemt via platformen.
Dette kan være med til at bekæmpe fake news.
- Valgfri verificering af brugerne: Det er vigtigt at kunne være anonym. Tag f.eks. den homoseksuelle i Ungarn. Men der er også fordele ved at verificere brugere. Verificeringen kan f.eks. ske via MitID eller ved at hæve et lille tilfældigt beløb på ens kreditkort, som man så skal oplyse.
- Kun annoncering fra verificerede brugere: Hvis man annoncerer er det rimeligt, at brugeren er identificeret, så man kan retsforfølge dem, hvis annoncen er i strid med loven. Hvis man har behov for at være anonym annoncør (som f.eks. den homoseksuelle i Ungarn), så må man gå gennem en verificeret samarbejdspartner, der så står inde for annoncen.
- Kædeansvar for annoncer: En annoncer skal kunne dokumentere, at der er givet samtykke, hvis de bruger en persons navn eller billede.
- Klager kan kun laves af verificerede brugere: Hvis en bruger laver en falsk klage, så kan han udelukkes fra at kunne klage i en periode.
- Klager over opslag, hvori personen selv indgår: Platformen skal reagere hurtigt, hvis klagen er over indhold, der kræver klagers samtykke (f.eks. hævnporno). Dette bør kunne ske telefonisk til et menneske.
- Klager over andre opslag kan opsamles: Når tilstrækkeligt mange har klaget, skal klagen behandles af et menneske. Det må gerne være synligt, hvor mange der har klaget over et opslag.
- Community notes: Twitter lader communitiet selv tilknytte uddybende noter til et opslag, så man f.eks. kan skrive, at dette er misvisende information med link til uddybning. Det er en måde at imødegå fake-news uden at lave censur.
- Automatisk indholdsfilter for ikke-verificerede: Opslag fra ikke-verificerede brugere kan sendes gennem et automatisk filter for skadeligt indhold. Vi er klar over, at disse filtre aldrig bliver perfekte, men vi kan leve med, at ikke-verificerede brugere får filtreret for meget fra. Filteret skal være gennemskueligt: Man skal informeret om, hvorfor filteret tror, at ens indhold er skadeligt, så man har en reel mulighed for at rette opslaget. Hvis brugeren mener, at filteret tager fejl, kan han indrapportere det til en senere forbedring af filteret.
- Intet indholdsfilter for verificerede brugere: verificerede brugere får lov at lave opslag uden om filtre. Hvis deres opslag viser sig at være skadelige, så kan man retsforfølge dem.
- Skadeligt indhold skal vises med mulighed : Indhold som f.eks. selvskade er ikke ulovligt og vil ikke automatisk kunne opdages med 100% præcision. Men hvis et opslag sandsynligvis er skadeligt, skal der knyttes en note til opslaget om hvor man får hjælp, lidt svarende til billederne og teksterne på cigaretpakkerne.
- Nemmere markering at uønsket indhold: Det er nemt at trykke like. Det skal være nemmere at gøre algoritmen opmærksom på, at man ikke ønsker indhold i ens feed. Twitter har ”Vis mindre af dette”, men den er bøvlet at bruge.
