Nu bliver livet surt for overvågningskapitalisterne. Det er konsekvenserne af en afgørelse, som Datatilsynet og Datarådet har truffet på baggrund af en klage over DMI.
Konsekvensen af afgørelsen, som Datatilsynet kalder principiel, bliver, at enhver borger tydeligt skal kunne sige nej til, at personlige oplysninger, såsom deres ip-adresse, videregives. Det er en lille positiv revolution, som reelt fjerner store dele af grundlaget for overvågning på internettet. Folk ønsker nemlig ikke trackere og personligt designede varmesøgende reklamer, når de bruger nettet. Derfor vil langt de fleste sige nej til, at oplysninger om deres færden videregives til alle mulige tredjeparter.
Vi vil helst ikke have, at et utal af uidentificerede personer kigger os over skulderen, når vi er online på vores computer, tablet eller smartphone. Og det ved virksomhederne godt. Det er årsagen til, at virksomhederne konsekvent gør det vanskeligt og uoverskueligt at sige nej til trackerne.
Der er rigtig mange penge i overvågningen, og derfor har virksomheder og organisationer fremstillet det, som om tracking er en forudsætning for at bruge deres sider. Nu er de så, endelig, tvunget til at give os et reelt valg. Mange hjemmesider er reklamefinansierede. Det betyder, at hjemmesiderne er i en uhellig alliance med trackerreklamefirmaer som f.eks. Google og Facebook. Hjemmesiderne sladrer om vores vaner til trackerreklamefirmaerne, som så betaler dem penge.
Trackingen sker både gennem cookies og fingerprinting. En cookie er, basalt set, en unik identifikation af dig. I praksis kan du, hvis du er teknisk kyndig, sætte din browser op til at afvise dem. Fingerprinting er også en unik identifikation af dig, men den kan du ikke afvise.
Som afgørelsen ser ud, bliver det obligatorisk at give brugeren et klart og tydeligt valg i forhold til begge former for identifikation. Det vil sige, at hvis vi siger nej, må virksomheder ikke overvåge os med metoder, som vi ikke kan beskytte os imod i dag. Det er et stort fremskridt.
For det offentlige og virksomheder, der ikke ønsker at overvåge os, er det ikke svært at leve op til afgørelsen. De skal gøre sig uafhængige af ad-trackere. Det ser mere sort ud for den del af markedet, som tjener sine penge på overvågning og lever af, at vi endnu ikke klart kan sige nej til dem. Heldigvis for det. De har aldrig skabt værdi for almindelige internetbrugere. En fremtid uden dem er en bedre fremtid for internettet.
Debatindlægget er bragt i Politiken den 18. februar 2020
