PROSA til ITWatch: Vi forudser historisk svære overenskomstforhandlinger. Det skyldes inflation, et presset it-arbejdsmarked og udsigt til at den nye SMV-regering vil afskaffe en helligdag, og som det ser ud lige nu, uden kompensation. Det hele netop som overenskomstforhandlingerne skal i gang. I et interview til ITWatch udtaler PROSAs nye næstformand Curt Kjærsgaard Raavig bl.a.:
”Når vi hører, at der er behov for et større arbejdsudbud, er det jo, fordi virksomhederne har flere opgaver, end de har folk til at løse. Derfor må der jo være masser af penge, der kan bruges til at betale løn og ansætte nye. Jeg tror, kravet bliver stort fra vores medlemmer denne gang, fordi købekraften er blevet mindre,”
”Vores medlemmer oplever, at de får mindre købekraft. De vil gerne indhente det tabte så hurtigt som muligt, og det er krav, vi skal bringe med ind i overenskomstforhandlingerne. Jeg vil ikke spå om fremtiden, men der er ting, der ser bekymrende ud for de kommende forhandlinger.”
Læs hele interviewet med Curt Kjærsgaard Raavig på itwatch.dk
PROSA aktiverer først i det nye år en landingpage med informationer, Q&As og gode råd til PROSA-medlemmer i tilfælde af konflikt på prosa.dk/23