PROSA/ØST: Forsvar reallønnen

IT FagforeningIT LønLokalafdelingerOverenskomstStartløn
PROSA/ØST opfordrer it-professionelle til at forsvare reallønnen ved at kræve lønforhøjelser som kompensation for inflationen.
Stigende forbrugerpriser og inflation giver reallønsnedgang

Inflationen (og dermed forbrugerpriserne) er gennem de sidste par år steget kraftigt – her i efteråret er inflationen kommet op i nærheden af 10%. Især er prisen på fødevarer og energi steget dramatisk.

Disse kraftige prisstigninger udhuler vores realløn – og konsekvenserne af dette er løbende faldende reallønninger.

På denne baggrund opfordrer PROSA/ØST vores medlemmer til at kræve lønforhøjelser som kompensation for denne udvikling. Det kan være i fællesskab, der hvor lønningerne er reguleret af en kollektiv aftale. Eller i form af individuelle krav, der hvor I har individuel aflønning. Husk: I står stærkere, hvis I står sammen om at stille krav til arbejdsgiveren.

Og husk at I kan få støtte fra PROSA til at udforme og stille disse krav. Kontakt forbundssekretær Mirza Cirkinagic for hjælp til dette.

I begyndelsen af 2023 forsætter forhandlingerne om nye overenskomster på hele det private arbejdsmarked – med henblik på at indgå nye overenskomster. Dette kan betyde, at der kommer konflikt mellem arbejdsmarkedets parter, hvis der ikke opnås en aftale eller hvis medlemmerne forkaster en indgået aftale. I yderste konsekvens kan der blive tale om en storkonflikt, som omfatter en række af de arbejdspladser, hvor medlemmer af PROSA/ØST arbejder. Vi er allerede nu ved at forberede information og støtte til vores medlemmer, om hvordan de skal forholde sig i denne situation. Hvis denne situation kommer, så kontakt straks PROSA. Du skal ikke påtage dig konfliktramt arbejde.

Følg med på prosa.dk, læs bl.a. gode råd her: www.prosa.dk/ok23

Bestyrelsen for PROSA/ØST