Dette debatindlæg blev først bragt i Dagbladet Information torsdag den 20. august 2020.
I mange lande er der massivt folkeligt pres på virksomheder fra forbrugere og borgere, der kræver ansigtsgenkendelsesteknologien bremset eller stoppet. Alligevel fortsætter politikerne med at udrulle den kontroversielle teknologi i lande over hele kloden.
For nylig meldte de store techvirksomheder IBM, Microsoft og Amazon dog ud, at de stopper deres arbejde med ansigtsgenkendelse.
IBM vil hverken udvikle, forske i eller sælge ansigtsgenkendelsessoftware, Amazon indstiller salget af teknologierne i et år, og Microsoft vil ikke sælge teknologien til politiet, før lovgiverne indfører regulering på området. Deres begrundelse er, at de anser teknologien for at være farlig og underreguleret.
Politisk teknologi
Der er nok noget om snakken. I USA er cirka halvdelen af befolkningens ansigter ifølge en større undersøgelse fra Center on Privacy & Technology ved Georgetown Law allerede registreret i en ansigtsgenkendelsesdatabase. Det drejer sig om 117 millioner ansigter. Billederne kommer typisk fra kørekortdatabaser med fotografier af helt almindelige amerikanere.
Flere stater tillader, at FBI og lokale myndigheder tjekker mistænkte ved hjælp af billederne i databasen uden nogen regulering.
I Kina har de taget skridtet videre. Ansigtsgenkendelsesteknologier udrulles af staten og statsejede firmaer til at holde øje med og identificere alle borgere hele tiden. Teknologien rettes især mod etniske og religiøse mindretal og bruges sammen med et socialt pointsystem til at hæmme deres bevægelsesfrihed.
I Danmark går ansigtsgenkendelsen heldigvis ikke helt så vidt – endnu. Men regeringen har banet vejen for udrulningen af ansigtsgenkendelse gennem samkøringen af alle danske overvågningskameraer i sin trygheds- og sikkerhedspakke.
Det betyder, at ansigtsgenkendelse for første gang har været et centralt emne i den danske overvågningsdebat. Her har Dansk Folkeparti og Venstre foreslået ansigtsgenkendelsesinitiativer, mens Socialdemokratiet er uafklaret. Teknologien er rykket et syvmileskridt tættere på at blive til virkelighed i vores land, hvor tildækningsforbuddet samtidig betyder, at man ikke kan være anonym til for eksempel demonstrationer.
Det er ikke kun myndigheder, der har adgang til teknologien. Det amerikanske firma Clearview AI har udviklet en app, som alle i princippet kan bruge til at lave håndholdt ansigtsgenkendelse.
Appen sammenligner ansigter på billeder fra eksempelvis overvågningskameraer med tre milliarder offentligt tilgængelige billeder fra sociale medier. På den måde vurderer appen, hvilken person ansigtet tilhører.
Clearview AI sælger både licenser til private virksomheder og samarbejder med myndigheder. Teknologien anvendes for eksempel allerede af teleselskabet AT&T, storbanken Bank of America, 600 forskellige myndigheder i USA og det norske politi.
Spinkel alliance
IBM, Microsoft og Amazon vælger med deres beslutning at gå en helt anden vej, end tendensen ellers foreskriver.
I takt med at samfundene er lukket ned i hele verden, har firmaer, som lever af at anvende teknologiske løsninger, klaret sig overlegent igennem. Faktisk peger flere analyser på, at resultatet af coronakrisen bliver, at big tech indtager en endnu stærkere position på verdensmarkederne, end den i forvejen havde.
Firmaer som Amazon udråbes til ’vindere’ af coronakrisen, fordi mange af os har brugt lockdown til at intensivere vores digitale handel.
Det betyder også, at virksomhederne har et incitament til at tænke mere på forbrugerne end på politikerne, når de lægger deres strategi. Det er ikke kun nørder og kendte overvågningskritikere, der er bekymrede over ansigtsgenkendelsesteknologi. Firmaer som Amazon er blevet strategisk bevidste om deres status som gigantiske samfundsbærende institutioner, og de lever af høj offentlig tillid. Derfor bevæger de sig i en anden retning end Clearview AI og de politiske tendenser i mange lande.
It-giganterne vil ikke risikere at blive placeret i skurkerollen i den globale debat om overvågning. Derfor er der opstået en spinkel alliance mellem kritiske borgere og it-giganter om at sætte brugen af ansigtsgenkendelsen på pause.
Alligevel fortsætter politikere i Danmark og i resten af verden med at give mere opbakning til overvågning end nogensinde før. Hvem husker ikke justitsminister Nick Hækkerup (S) sige »med overvågning stiger friheden«.
Men nu er det på høje tid, at den danske regering og andre overvågningshungrende politikere ude i verden tilslutter sig den overvældende modstand mod ansigtsgenkendelse.
