Danmark er i front med den digitale udvikling, men aflytning af netværk er blevet dagligdag for danske virksomheder og myndigheder. Truslen skal tages alvorligt, så borgerne kan være trygge i cyberspace.
”Teknologien gør det muligt at sende fortrolige data, og sikre at der ikke er blevet pillet ved indholdet. Afsenderen sender en låst besked, som kun modtageren kan åbne, og det kan bl.a. bruges til at lave digitale underskrifter” siger PROSAs it-politiske rådgiver, Ole Tange.