I april 2012 fik i alt 7.300 medlemmer af Min A-kasse tilsammen 340 millioner kroner udbetalt i efterlønsbidrag.
Det er gået helt forrygende med udbetalingerne. En stor del af æren skal tilskrives vores it-afdeling og dens udvikling af et udbetalingssystem, som har gjort, at stort set alle udbetalinger er gået automatisk.
Da forslaget blev fremsat i Folketinget, fik vi godt nok sved på panden. Vi forudså, at vi ville blive lagt ned i april og maj, fordi vi i første omgang kun så en manuel udbetalingsgang, som skulle fungere samtidig med, at vi også har rigtig mange opgaver i forbindelse med afslutningen af et ferieår.
Alle disse bekymringer var heldigvis unødige, da ideen og udviklingen af et automatisk udbetalingssystem blev sat i gang.
Effektiv beregner
Derfor kan vi med stor glæde konstatere, at vi allerede har udbetalt til mere end 7.300 medlemmer. Udbetalingsstrømmen er nu klart aftagende, og vi får kun enkelte ansøgninger nu. Boomet var naturligvis de første to uger i april.
Vi fik samtidig udviklet en beregner, der hurtigt kunne give vores medlemmer et overblik over udbetalingens størrelse og konsekvenser. Denne beregner har også været en ubetinget succes, idet vi kan konstatere, at der har været over 15.500 besøg på denne side.
Ordningen med den skattefrie udbetaling varer til og med 30. september, så hvis du ikke har besluttet dig endnu, eller blot ikke har fået søgt endnu, så har du god tid.