AI-kunst: Dille eller disruptor

Vi står på tærsklen til noget stort, ingen tvivl om det. Måske kan vi sammenligne det med at følge en ung Elvis Pres­ley i 1956 – på vippen til det store gennembrud. Hvor kongen af rock’n’roll lukkede en trold ud af æsken, som aldrig har fundet hjem igen. Den gnist, der blev startskuddet til Beatles, Hendrix og alle de andre, som hver især startede deres egne laviner af liv, kunst og bidrag til den vestlige verdens kulturkanon.

Hvad står vi egentlig over for?

Den bølge af AI-indhold – indhold produceret af Artificial intelligence, kunstig intelligens – som vælter ind over os nu, kommer som en overraskelse for rigtig mange, for hvordan havnede vi pludselig her? Og hvor er vi på vej hen? Kristoffer Okkels er digital trendspotter og director i Mind Share, og han er en af dem, som efterhånden længe har talt om AI-revolutionens snarlige komme. Han fortæller, at vi kun står for foden af bølgen. 

– Der er flere årsager til, at vi står her i dag. Dels har vi fået mere processorkraft, dels har AI’erne fået adgang til langt mere læringsmateriale online, men det er nok mest udviklingen i de neurale netværk, som for alvor har sat skub i udviklingen, siger Kristoffer Okkels og uddyber: 

– Evnen til at tolke og forstå os mennesker er virkelig blevet forbedret. Google har lavet nogle enorme teknologiske landvindinger, og det er årsagen til, at generativ AI er accelereret hurtigere, end vi havde forestillet os.

AI har brug for et gigantisk datasæt for at kunne lære, og i efterhånden en rum tid har forskellige AI’er tygget sig igennem alt fra vores kulturskatte til vores internetskænderier for at blive klogere. For at dygtiggøre sig. Det er voldsomme mængder af data, de har tygget sig igennem, og nu har maskinerne så lært nok til at kunne gøre sig forståelige over for mennesker. Og omvendt. 

På billedsiden navigerer AI’en ved hjælp af billedbeskrivelser. Den ser naturligvis ikke billeder, men kun pixelværdier for RGB (rød, grøn og blå). Algoritmen sorterer objekterne på billederne efter en lang række variabler og vurderer herefter, hvad der er hvad i forhold til billedteksten. Den lærer at kende forskel på en bold og en bog, Rambo og en rambuk – og når den nu kan kende forskel på dem, kan den også reproducere dem. Sådan cirka. 
 

Bliver vi overflødiggjort?

Det har ikke skortet på dommedagsprofetier for en lang række professioner på LinkedIn i den senere tid, og der er vitterligt også mange, som har og bør have sved på panden. Forfatteren til denne artikel inklusive. Men bliver vi overflødiggjort af den generative AI? Ikke entydigt, hvis vi spørger Kristoffer Okkels. 

– Fire ud af ti af de mest populære apps i dag er generativ AI, og der er en enorm begejstring for fænomenet lige nu. Men vi er stadig på legeplads-stadiet, og det er svært at sige, hvor vi endeligt lander engang, fordi potentialet er så massivt, fortæller Kristoffer Okkels – og spår forsigtigt:

– Jeg tror helt sikkert, at massemarkedet for kunst og illustrationer bliver udfordret. Dem, der leverer ’pynt’, får det svært. Omvendt tror jeg, at vi kommer til at se det som et kvalitetsstempel, at noget er lavet af mennesker. At et man made-stempel kan blive et nyt øko-Ø.

Open source eller åbenlyst plagiat?

Et af de store diskussionsemner i forbindelse med AI-kunst er ophav og plagiat. Hvem er kunstneren, når en bruger beder om et billede af en cyklende mand – malet som Michael Kvium? For selv om Kvium ikke har haft noget med billedet at gøre, er det alligevel umiskendeligt ham, uanset om han har ønsket at have noget som helst med projektet at gøre. Er det okay – og hvad kan vi stille op?

– Jeg synes, at det er en vanvittigt vigtig debat, som er enormt svær. Den handler om grundstrukturerne i et samfund med Machine Learning-teknologi. Machine Learning eksisterer ikke uden store datasæt, og indtil videre har de store tech-virksomheder scrapet løs og trænet AI’en med alles data. Nu er ophavet pludselig blevet enormt konkret, fordi det er så visuelt. Du kan se en kunstners strøg. Jeg forstår godt, at folk er sure, siger Cecilie Waagner Falkenstrøm. 

– Open Source-positionen er mit udgangspunkt, for jeg mener, at det er sådan, vi for alvor rykker os sammen. Omvendt er der en masse kunstnere, der har krav på ophavsret til deres værker. Der er også en kæmpe forskel på, om AI’en planker van Gogh eller nutidige mennesker, som har et livsværk, de lever af og for. Diskussionen er virkelig svær, men vi bør tage den hurtigst muligt – og på alle de datapunkter, vi afgiver til AI, tilføjer hun.

Som altid halter juraen efter teknologiske landvindinger, og lige nu ved ingen rigtigt, hvad der er op og ned på længere sigt. Ophavsretten er mildest talt et minefelt, når det kommer til algoritmernes brug af beskyttet materiale, og omvendt er det svært at afgøre, i hvor høj grad de digitale kunstnere kan have ophavsret til deres AI-skabte værker. For nylig har billedtjenester som Getty Images og Unsplash forbudt AI-skabte billeder på deres platforme på grund af uvished om ophavsret.