I 2006 nærmest jublede jeg over udsigten til at kunne slippe ud af TDC's dyre jerngreb. Dengang dukkede nemlig en hidtil uset og billig internetmulighed op: Min kolonihave ude i nærheden af Skovlunde lå i dækningsområdet for en helt ny og dengang avanceret mulighed for at få trådløst internet. Firmaet hed Clearwire, og teknologien var såkaldt Wimaxx.
Det betød mere fart på internettet, et velkomment farvel til en gammeldaws ISDN-opkobling og et helt nyt trådløst liv på terrassen med den bærbare på skødet. Dejligt.
Internet til 59 kroner
Og sådan har det fungeret de sidste seks år, selvom Clearwire blev afløst af Skyline, som var ejet af elselskabet Elro. Supporten var ikke altid god, men eksempelvis fik jeg i 2011 en fornuftig aftale om at betale 59 kroner for forbindelsen om måneden, fordi jeg ikke kunne opnå den ønskede hastighed.
Sådan gik det lige indtil februar måned 2012, hvor det månedlige beløb uden varsel blev fordoblet til 119 kroner. Det brokkede jeg mig over i en e-mail, men nåede ikke at få svar, inden jeg opdagede, at Skyline blev erklæret konkurs et par måneder senere.
Ringe dækning i randområder
I de sidste uger har jeg så kunnet læse på Skyline.dk, hvordan forhandlingerne om at finde en permanent løsning for de 40.000 privatkunder er slået fejl. I skrivende stund bliver strømmen taget ved udgangen af juni, og der er ingen support til de eksisterende kunder.
Det er noget møg for mig, for jeg kan ikke finde en løsning, der prismæssigt matcher. Men lukningen er et endnu større problem for de brugere, der bor i udkants-Danmark. De har i værste fald ikke nogen reelle alternativer. Og det er et samfundsproblem, der er at sammenligne med en situation, hvor motorvejene i dele af landet måtte lukke, fordi de firmaer, der vedligeholder dem, er konkursramte. Det går bare ikke.
Inkompetente elselskaber
I årtier er det blevet politisk legitimt at henvise til, at markedet og i denne sammenhæng vores digitale, trådløse infrastruktur mest hensigtsmæssigt lader sig udvikle af de virksomheder, som ejer rettighederne til de berørte frekvensbånd. Historien om Skylines dødskramper afslører en anden virkelighed.
Før vi begynder festtalerne om digitaliseringen af den danske infrastruktur, styrkelsen af it i folkeskolen og optimismen over de frie markedskræfters innovationspotentialer, er det i den grad på tide at få reguleret vilkårene for udbudsforretninger for telelicenser. Vi skal have garantier, pligter og sikring af direkte adgang for alle borgere til at kunne benytte den digitale infrastruktur.
Ansvaret for stabil drift og sikring af bred adgang til de digitale motorveje er alt for vigtig til at overlade til investeringsliderlige, men inkompetente elselskaber og snævre, profitorienterede teleoperatører, der ikke finder privatkunder attraktive nok.
Jeg ser fortsat frem til de lune sommeraftener med den trådløse i skødet på terrassen. God sommer og på gensyn i næste nummer af Prosabladet i slutningen af august. Du kan følge mine tekno-tweets via @kwesth.
Læs også side 18-19.
