I det nordlige Spanien er en intelligent by ved at blive til virkelighed. Det stort anlagte projekt SmartSantander, der er halvt finansieret af private virksomheder som det spanske telefonselskab Telefónica og halvt finansieret af seks millioner euro fra EU's forskningsprogram, skal i løbet af tre år placere 12.000 sensorer rundt om i byen.
Solen står højt på en skyfri himmel, til trods for at det er vinter, og vinden blæser så kraftfuldt ind fra Atlanterhavet, at en løstsiddende hue nemt ryger af hovedet. Men de mange opsatte bokse med sensorer, man ser på næsten hvert eneste gadehjørne, sidder godt fast. Allerede nu er over 2.000 sensorer placeret på alt fra torve, gader, under biler på parkeringspladserne og i de vindblæste lygtepæle.
Sensorerne måler blandt andet magnetisme, temperaturer, luftkvalitet, støjniveau, vindstyrke og lysstyrke, det er kun begyndelsen på et forbundet, kommunikerende system, der skal gøre livet nemmere for borgerne, gøre byen mere miljøvenlig og spare penge.
– Det særlige ved vores projekt er, at det inddrager alle mulige forskellige områder, som kan spille sammen. Andre Internet of Things-projekter som byen Málagas inddrager for eksempel kun elsektoren, men i Santander har vi et virkeligt, levende laboratorium, som balancerer mellem at udføre services til byen og borgerne og samtidig være et eksperiment for, hvad der kan lade sig gøre med teknologien, siger Luis Muñoz, der leder projektet som professor på Universidad de Cantábrias afdeling for telekommunikation.
Syv andre byer i EU er med, blandt andre Aarhus i Danmark, men Santander på Nordspaniens kyst er flagskibet, der skal have placeret 12.000 ud af projektets i alt 20.000 sensorer.
– Det er helt unikt, at vi har så mange fungerende sensorer og har fået implementeret så mange på så kort tid, siger Verónica Gutiérrez, videnskabelig medarbejder på projektet.
Find parkeringspladsen
Første skridt i projektet har været at placere ferromagnetiske sensorer, der registrerer ændringer i magnetfeltet på byens parkeringspladser og sender oplysningerne til serveren hvert femte minut.
Et kort i realtid på Verónicas Ubuntu-drevne computer viser med små placerede ikoner, hvor der er ledige parkeringspladser i byen. Kortet er tilgængeligt for alle på internettet, og forskerne er ved at lægge sidste hånd på en mobilapp til iOS og Android, der i samarbejde med Google Maps Navigation kan fortælle bilisten, hvor han eller hun skal køre hen for at finde nærmeste ledige parkeringsplads uden besvær med at åbne en browser.
Infrastrukturen mellem sensorerne er versatil, dvs. der kan kommunikeres begge veje, og det hele bygger på en åben platform med åbne data, som folkene på Universidad de Cantábria gerne deler med samarbejdspartnere som University of Melbourne og NICTA, forskningscenter i informations- og kommunikationsteknologi i Australien.
Næste skridt i projektet er blandt andet vejr- og miljøovervågning, kontrol af vanding på de til tider tørre spanske marker og trafikkontrol, hvor man for eksempel kan sørge for, at en akut ambulance har grønt lys hele vejen og når hurtigst muligt frem til hospitalet. Lyssensorerne skal på sigt spare energi.
– Hvis man ved, hvor stærkt lyset er i en gade, kan man tilpasse lysstyrken og spare energi, siger Luis Muñoz.
De trådløse sensorer er først forbundet med hinanden i deres eget netværk. Den korte afstand mellem dem gør, at selvom nogle stykker skulle falde ud, er de andre stadig forbundet. Den trådløse standard 802.15.4 tillader signalet at nå 30-40 meter i byen. Via en ZigBee-gateway kommunikerer de over internettet med universitetets portalserver.
Sensorerne bruger siliciumbatterier, som varer fire-fem år, så det vil være en kommende udfordring at skifte dem ud, hvis projektet overlever forsøgsstadiet og kan blive selvfinansierende.
Sensorer mod terror
Om fem til syv år vil teknologien med internet i ting være så udviklet, at den for eksempel vil kunne bruges til terrorberedskab, forestiller Luis Muñoz sig.
– Forestil dig en fodboldkamp på et stadion, hvor der sker et terrorangreb. Det intelligente system samler oplysninger fra sensorer overalt på stadion, der viser tilskuerne den mest hensigtsmæssige måde at komme ud på på deres smartphones og på storskærmene. Samtidig vil brandmændenes intelligente hjelme samle oplysninger om luftfugtighed, luftkvalitet, temperaturer osv, så de bedst kan bekæmpe branden.
Til den tid skal der også være udviklet en fornuftig forretningsmodel, tilføjer han.
– Vi skal have tingene til at løbe rundt. For eksempel kan man forestille sig reklamer for bestemte produkter målrettet folk, der er interesserede i dem.
Og virksomhederne ser allerede nu mulighederne og er flokkedes om at være med i SmartSantander.
Til gengæld har inddragelse af borgerne også været en væsentlig del af projektmodellen. Da man skulle beslutte, hvilke projekter der skulle blive til noget først, spurgte forskerne 500 borgere i byen, og på længere sigt skal alle relevante projekter hver især have sin egen applikation, som borgerne kan tage i brug og melde tilbage på.
– Noget, der bekymrer borgerne, er for eksempel trafikproblemer og miljøet – og med dette projekt har vi en konkret mulighed for at gøre noget ved det, siger Marta González Olalla, innovationsrådgiver i Santander Kommune.
Projektet er blevet godt modtaget af byens beboere.
– På samme måde, som borgerne synes, at byens hospital er deres eget, og bliver kede af det, hvis der sker noget med det, er de ved at få det med SmartSantander. Det er en unik mulighed for at vise verden, at en by kan blive intelligent. Her er det ikke bare snak, det bliver til virkelighed, siger vicerektor på Universidad de Cantábria, José Manuel Revuelta.
For både universitetet, der har en lang tradition for teknologiforskning og uddanner 50 procent ingeniører, samt den lokale og regionale regering er projektet meget vigtigt for byen og for deres håb om at tiltrække virksomheder og innovation til den nordlige, vindblæste region. Efter de første tre års finansiering fra EU er målet, at de lokale virksomheder selv skal udvikle projektet videre. Og med en arbejdsløshed på over 45 procent blandt unge under 25 har Spanien brug for at sætte gang i hjulene.
