Internettet bliver en stadig mere integreret del af danskernes hverdag. Privatpersoner, det offentlige og private virksomheder forventer i stigende grad, at den primære kontakt til kunder, leverandører, borgere, venner og offentlige institutioner er digital. Privatpersoner og virksomheder kan stort set ikke fungere i Danmark anno 2012 uden en god internetforbindelse, og fremover bliver en velfungerende netforbindelse endnu mere essentiel.
Internet-økonomien stod for 21 procent af væksten de sidste fem år
En velfungerende internet-adgang er nemlig med til at skabe vækst og job. En McKinsey-rapport fra 2011 anslår, at internet-økonomien de sidste fem år har stået for 21 procent af væksten i de udviklede økonomier. Ifølge rapporten skaber internettet 2,6 nye job for hvert job, som overflødiggøres af internettet. Den slags estimater ansporer til ambitiøse målsætninger. Eksempelvis har regeringen en målsætning om, at 80 procent af al kommunikation med det offentlige i 2015 skal være digital, og i 2020 skal alle danskere have adgang til 100 Mb/s-netforbindelser.
Derfor er det en streg i regningen for Danmark, når internetudbyderen Skyline 1. juni slukker for sine omkring 40.000 kunders internetadgang som følge af moderselskabet Elros konkurs. Da mange af Skylines kunder befinder sig i områder, hvor der ikke er noget godt alternativ til Skylines WiMax-baserede netadgang, føler de sig på mange måder ladt i stikken. Kunderne brokkede sig højlydt på it-mediernes online debatfora, og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) indkaldte de store bredbåndsselskaber TDC, Telenor, Telia, 3 og Waoo til krisemøde for at undersøge, hvordan de nødstedte Skyline-kunder kunne hjælpes på nettet igen.
Danmarkskortets hvide pletter med net-blackout
Læser man den seneste undersøgelse af bredbåndsdækning fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra 8. marts 2012, ser det ikke så dårligt ud med hensyn til bredbåndsdækningen i Danmark. Kun 0,1 procent af danske husstande kan ikke få en netforbindelse på mindst 2 Mb/s. De tal er inden Skylines kollaps, og der er i skrivende stund ikke overblik over, hvilken betydning Skylines konkurs vil få. Selvom Danmark ifølge bredbåndskortlægningen er blandt de OECD-lande, der har den højeste udbredelse af faste bredbåndsforbindelser og også ligger i toppen, når det gælder OECD-lande med størst udbredelse af mobilt bredbånd, hjælper det ikke, hvis man hører til minoriteten med langsomme forbindelser. Det gælder blandt andet it-journalisten og -bloggeren Dorte Toft, der har sommerhus i Langør på Samsø. Her har hun 500-600 Kb/s-download og endnu mindre i upload.
– Jeg bander og svovler, hver gang jeg glemmer, at jeg ikke skal forsøge at uploade eksempelvis fotos, lyder det fra Dorte Toft, der vurderer, at det er med til at gøre Samsø mindre attraktiv.
– Kommunens ønske om at få tiltrukket skatteborgere kan alene af den grund være svær, for flytter man til Samsø, er det sjældent til en samsk arbejdsplads, og folk kan knap ane, hvordan dækningen er de forskellige steder. Dækningen i Langør, hvor jeg bor, er eksempelvis okay med mobilt bredbånd på den ene side af den smalle tange, som udgør Langør, og elendig på den anden side, selv om afstanden måske blot er 50 meter.
Kan 800 Mhz-frekvensbåndet skabe vækst i randområderne?
Allerede før Skylines kollaps blev der fra politisk hold udtrykt bekymring for den mangelfulde bredbåndsdækning på blandt andet de danske småøer. 30. november 2011 stillede Venstremanden Flemming Damgaard Larsen spørgsmål til erhvervs- og vækstminister Ole Sohn om, hvordan en hurtig, stabil og tidssvarende bredbåndsdækning kan sikres på de danske småøer, så det bliver attraktivt at etablere virksomheder på øerne.
Svaret var, at 800 Mhz-frekvensbåndet fremover vil blive anvendt til mobilt bredbånd. 800 Mhz-frekvensbåndet er udbudt i auktion, og en af betingelserne ved auktionen er, at vinderne skal sikre, at alle beboere i 207 udvalgte postnumre, deriblandt postnumre på Samsø, får adgang til mobilt bredbånd på minimum 10 Mb/s. Dækningskravet skal være opfyldt ved udgangen af 2015, så her og nu hjælper det ikke nødlidende Skyline-kunder.
Jagten på Skyline-alternativer
Beboerne er derfor på udkig efter alternativer til Skylines mulighed for at komme på nettet med en acceptabel hastighed. En af de tidligere Skyline-kunder er Finn Støy, der driver skovejendommen Riskjær Skov beliggende mellem Viborg og Skive. Riskjær Skov er en udlejningsejendom til turister, og selvom turisterne kommer til den jyske hede for at opleve den smukke natur, forventer de også, at ejendommen har en god internetforbindelse. Derfor vil Finn Støy blandt andet forsøge sig med mobilt bredbånd fra Net-1.
Forbrugsbaseret afregning med mobilt bredbånd
– De lover, at der er dækning i Riskjær Skov med op til 2 Mb/s. Nu må vi se, siger Finn Støy, der ikke forventer det store med en formulering som "op til". Med Skyline havde han 6 Mb ned/1Mb op og ubegrænset forbrug. Alternativer som mobilt bredbånd fra Net-1 baserer sig på forbrugsbaseret afregning, hvilket for en udlejningsejendom er problematisk.
– En tysk teenager, der sidder og keder sig en regnvejrsdag, vil måske begynde at downloade tyske film, og så kan det gå helt galt. Det er urimeligt, at man siger, at hvis du bor lidt uden for alfarvej, så kan man ikke få flatrate-aftale, mener Finn Støy. En anden mulighed for Finn Støy er at få etableret en fast forbindelse. I dag er der ikke trukket kobber til ejendommen, men TDC har forsyningspligt og kan etablere en telefonforbindelse for 2.400 kroner. TDC kan dog ikke garantere mere end 512 Kb/s ned, hvilket vil koste 280 kroner/måned plus moms. Finn Støy betalte 119 kroner/måned for sit Skyline-abonnement.
Er udkants-Danmark svigtet?
Blandt berørte Skyline-kunder er der en følelse af, at tyndt befolkede områder svigtes af teleindustrien, men det afvises af brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien.
– Der er ingen tvivl om, at forsyningen er tyndere i de tyndt befolkede områder, men man kan ikke sige, at teleindustrien har svigtet udkants-Danmark. Skyline var jo en del af teleindustrien, og de havde jo leveret netadgang. De er så desværre gået konkurs, men man kan ikke sige, at den samlede industri har svigtet, fordi et selskab går konkurs, siger Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien. Han har i øvrigt ligesom Dorte Toft sommerhus på Samsø, men hans sommerhus ligger i Pillemark, hvor forbindelsen ifølge Jakob Willer er okay.
Jørgen Abild Andersen, teledirektør i Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet, afviser også, at udkants-Danmark generelt er stillet dårligere end det øvrige Danmark.
– Det er lidt af en myte, at de tætbefolkede områder har god dækning, mens de tyndtbefolkede områder har dårlig dækning. Det passer ikke. Sønderjylland er eksempelvis fantastisk godt dækket med fiber. Dårlig dækning har ikke direkte relation til udkants-Danmark, siger Jørgen Abild Andersen.
Hullerne i Danmarks bredbåndsdækning skal da heller ikke kun findes på danske småøer, men findes også i byområder, hvor en stor afstand til centralen kan være med til at forringe bredbåndsoplevelsen. Så selvom Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning eksempelvis viser, at der er rigtig god dækning i et område, kan oplevelsen for den enkelte bruger måske være anderledes. Bredbåndsdækningen vises nemlig på postnummer-niveau, og det er vigtigt at bide mærke i rapportens beskrivelse af detaljeringsgraden: "Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder med mindre tæt bebyggelse – for eksempel en by og dens opland. Den dækningsprocent, der er vist på kortene, er en samlet dækning for hele postnummeret. Der kan imidlertid være forskel på dækningen i forskellige dele af postnummeret."
Politisk prioritering af bedre bredbåndsdækning
Med Skylines kollaps er der kommet diskussion om, hvorvidt markedet er med til at sikre den bedste infrastruktur for hele Danmark, og hvorvidt der skal mere politisk indblanding i prioriteringen af bredbåndsdækningen. Med 800 Mhz-auktion og tilhørende krav om at sikre 10 Mb/s-dækning for udvalgte områder i Danmark foregår der allerede en vis politisk prioritering af bredbåndsdækningen i Danmark, men den politiske prioritering bør ikke blive for hårdhændet, mener Telekommunikationsindustrien.
– Såvidt muligt skal udviklingen ske på markedsvilkår, siger Jakob Willer og påpeger, at den udvikling ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse har sikret, at 99,9 procent af danske husstande har internetadgang med minimum 2 Mb/s.
Hvorvidt en markedsbaseret udvikling er nok til at sikre det ambitiøse mål om at alle danskere – deriblandt Dorte Toft og andre på Samsø – i 2020 har internet-adgang med 100 Mb/s-forbindelser, ved vi om otte år.
Figurtekst – Om otte år skal kortet være sort
I 2020 skal ovenstående danmarkskort være sort. Figuren viser tilgængeligheden af 100 Mb/s-internetadgang i dag. Tilgængelighed defineres som: "Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til internettet via en given bredbåndsforbindelse."
Tabeltekst – Udviklingen går hurtigt
I 2009 var netforbindelser på over 10 Mb/s stort set ukendt i Danmark. I dag har over en tredjedel af danske husstande mulighed for 100 Mb/s-downstream. En høj upstreamhastighed er vigtig, hvis videokonferencer og lignende skal være muligt.
Faktaboks – Mål for bredbåndsdækning i EU og Danmark
EU har en ambitiøs målsætning om, at alle europæere i 2020 skal have adgang til mindst 30 Mb/s, og mindst 50 procent skal abonnere på 100 Mb/s eller derover.
Danmark er endnu mere ambitiøs. Her er målsætningen, at alle danskere skal have adgang til mindst 100 Mb/s i 2020.
—
