Bevoksningen er saftiggrøn. En kæmpe radiomast i nærheden rejser sig himmelstræbende, og luften er mættet med lugte af skov og landlighed. Ringvejssystemerne rundt om København summer af eftermiddagens myldretidstrafik, og de græssende får på Vestvoldens skrænter ænser os knap, når vi via gitterlågen i et pigtrådskranset hegn tilbagelægger de få meter hen til selve den solide indgangssluse til den betonkonstruktion, der er omgærdet med så mange myter og så meget gådefuldhed.
Konstruktionsarbejdet var afsluttet i 1954, og i de følgende mere end 50 år gemte den såkaldte Ejbybunker sig aflåst, bevogtet og diskret bag militær pigtråd, selvom den er placeret få hundrede meter fra en af Storkøbenhavns med trafikerede indfaldsveje, Jyllingevej.
Atomraketter i voldgraven
Bygget ind i det historiske Vestvolds-forsvarsværk blev den mere end 1.300 kvadratmeter store Ejbybunker genstand for mange myter i løbet af 1950'erne og 60'erne.
– En formiddagsavis mente at kunne bevise, at der var anlagt en lang hemmelig tunnel fra bunkeren, som skulle løbe via Åboulevarden til Kastellet. Og blandt de endnu mere løsslupne påstande var, at vandet i Voldgraven gemte på armerede atommissiler parat til affyring, konstaterer museumsleder Martin Jespersen, inden han åbner den tunge dør ind til den sluse, der markerer indgangen til Ejbybunkeren, for Prosabladets udsendte.
Der dufter overraskende friskt inden for de tykke betonvægge i den delvis nedgravede bunker. Bortset fra en diskret malingsdunst, der afslører, at bunkeren i øjeblikket bliver udsat for en større overhaling indvendig, er der ikke antydning af mug eller skimmel i luften.
Forklaringen er et fint vedligeholdt luftforsyningsanlæg, som, siden bunkeren blev bygget, er blevet passet og vedligeholdt, og som stadig sørger for at skabe luftfornyelse og cirkulation. Anlægget skaber også et moderat og konstant overtryk inde i bunkeren.
– På den måde har man sikret sig, at bunkeren ikke vil kunne blive forurenet med radioaktive stoffer eller kampgasser i tilfælde af et fjendtligt angreb på Danmark, forklarer Martin Jespersen, mens han udpeger de store indbyggede luftventiler i bunkerens vægge. 
Krigsspil for galleriet
Bunkeren blev i øvrigt konstrueret, så den efter datidens forhold kunne modstå den sprængkraft, som man vurderede ville blive taget i brug i tilfælde af en stormagtskonflikt. På den måde ville den kunne fortsætte med at være operationel, selv efter næromgivelserne og Rødovre Kommune var jævnet med jorden. Ingen tvivl om, at det var meningen, at Ejbybunkeren skulle spille en central rolle.
Og netop den rolle bliver helt klar, når vi nærmer os det midterste og største rum i den to-etager høje bunker. Her ligger tydeligvis bunkerens nervecenter. Det minder om en genskabelse af de operationsrum, som man kender fra film om luftslaget om Storbritannien fra Anden Verdenskrig. Radarskærme, et stort rundt bord og et galleri, hvorfra man kan overvåge det hele med blikket ned gennem de to niveauer i bunkeren.
– Ja, det er så herfra, at luftforsvaret af København blev styret fra 1954, frem til 1971, hvor en lignende installation i Vedbæk overtog den funktion, konstaterer Martin Jespersen. Han understreger, at alting herinde er genskabt i forbindelse med åbningen af Oplevelsescenter Vestvolden, hvor koldkrigsmonumentet Ejbybunkeren spiller en central rolle i det ældre befæstningsanlæg.
Luftforsvaret af København med kanonbatterier og senere anti-luftmissiler kan jo ses som en naturlig forlængelse af Københavns forsvar, som Vestvolden udgjorde indtil slutningen af Første Verdenskrig, hvor den krigsteknologiske udvikling gjorde det dybt forældet, forklarer Martin Jespersen.
Med et simpelt tryk på en knap forvandler bunkerens hjerte sig til et operationsrum i fuldt alarmberedskab. Scenen er den historiske konflikt i 1962, hvor USA og Sovjetunionen reelt stod på tærsklen til en altomfattende atomkrig. Sovjetiske atommissiler på fragtskibe var afsejlet med kurs mod Cuba, fortalte blandt andet danske rapporter fra observationer på Langelandsfortet, og en nervekrig udspillede sig mellem de to atommagter.
Ejbybunkerens indre genlyder af sirener, og rødt advarselslys blinker, mens de opstillede radarskærmes grønne lys reflekteres galleriets vinduer. En tv-speaker toner frem på en tv-skærm, og med nøjagtig tresser-diktion forklarer han på korrekt rigsdansk om den skærpede tilstand. Krigsspillet er startet i Ejbybunkeren, og fire ildledere omkring et rundt bord skal nu gennemleve et krigsspil, som i flere faser genspiller mulige scenarier.
Vælger de konfrontation frem for forhandling, bliver opgaven nu at forsvare København mod fjendtlige bombere, der vil droppe den dødelige ballast over København.
– Jeg kan godt røbe, at konfrontation uundgåeligt vil føre til en nuklear katastrofe, hvisker Martin Jespersen.
København i bombesigtet
Og ganske rigtigt: De kæmpende Starfighter- og MIG-fly på de fire skærme afløses af et stort Tupolev TU-95 bombefly, som i ensom majestæt nærmer sig København. Snart viser skærmene den karakteristiske paddehattesky. Tredje Verdenskrig er en realitet.
– Vi benytter en hel del kontrafaktiske virkemidler her i operationsrummet. Vi går efter stemninger til at forstærke oplevelsen og fortæller historien med udgangspunkt i "hvad nu hvis...", konstaterer Martin Jespersen.
Ejbybunkeren er den centrale del af det nyåbnede Oplevelsescenter Vestvolden, hvor børn og voksne kan få et levende indtryk af de historiske forsvarsværker.
Den døgnbemandede bunker, som var under konstant maksimalt beredskab, var bundet sammen med kanonbatterier spredt ud på Kløvermarken, Kongelunden og blandt andet Flakfortet. Et af disse batterier skulle kunne være operationelt i løbet af fem minutter.
Den nærliggende høje radiomast modtog radarsignaler, og fra starten af 1960'erne blev kanonerne afløst af raketbatterier – Nike- og senere Hawk-missiler – til at nedskyde fjendtlige fly.
Døgnbemandingen bestod af fem til seks officerer, et par teknikere og et antal luftværnslotter, som bemandede operationsrummet og skulle kunne angive, hvor de fjendtlige fly befandt sig.
– Først flyttede de flymodeller rundt på et bord. Da der kom raketforsvar, stod de og skrev spejlvendt på en stor gennemsigtig plade i operationsrummet, fortæller Martin Jespersen.
Ejbybunkeren var indrettet til at kunne fungere længe isoleret fra omverdenen. Den rummer sin egen vandforsyning og en nødgenerator med 30.000 liter brændstof.
– Bjørn, der gjorde tjeneste i bunkeren i slutningen af 60'erne, er uddannet på denne model, og han kommer her jævnligt for at vedligeholde og starte den, fortæller Martin Jespersen.
For museumsleder Martin Jespersen har det været afgørende, at Oplevelsescenter Vestvolden ikke blot fokuserer på knastørre fakta.
– Vi skal også formidle ved at skabe stemninger. Det har vi været meget bevidste om, da vi eksempelvis genskabte operationsrummet i Ejbybunkeren, siger Martin Jespersen. (Foto: Lars Bertelsen)
Stadig uløste gåder
Hvad bunkeren egentlig blev anvendt til efter flytningen til Vedbæk i 1971, står ifølge Martin Jespersen mindre klart. Sikkert er det dog, at bunkeren blev efterladt tom i en årrække. I 80'erne blev den indrettet med kraftigt computerudstyr, der blev anvendt til intern kommunikation i Forsvaret og Nato. Det store krydsfelt i bunden af bunkeren vidner om, dette på trods af, at stort set al elektronik og kabling er fjernet. Derudover har bunkeren været anvendt som øvelseshovedkvarter for forskellige militære myndigheder.
– Vi ved, at bunkeren er blevet anvendt til opbevaring af kunstværker fra Frederiksborgmuseet i en periode, men hvad der helt præcist har været bunkerens funktioner i løbet af de seneste årtier, er stadig gådefuldt og omgærdet af hemmeligheder, smiler Martin Jespersen.
Så stemmer han skulderen mod den tunge ståldør og låser efter sig, da vi forlader den gråsprængte bunker.
