I starten af det nye årtusind bristede it-boblen, og i Californiens Silicon Valley havde to danske brødre, Jens og Lars Rasmussen, mistet deres job som følge af afmatningen.
Men de havde store planer om et kort-program, der skulle benyttes som platform for andre net-baserede tjenester. Det kunne være at vise, hvilke biografer som viste en bestemt film.
– Ideen kom fra Jens, som de fleste gode ideer, vi har, fortæller den to år yngre lillebror Lars Rasmussen, som Prosabladet har mødt til et interview.
Han må tale på begge brødres vegne, når han fortæller, at det er Jens, der finder på, og Lars, som ved, hvordan ideerne føres ud i livet.
Dengang var kort på nettet en temmelig primitiv affære, og det var heller ikke browserne, som de to brødre havde i tankerne. Webteknologier som HTML og Javascript var nemlig ikke noget for rigtige programmører. I stedet var det et skrivebordsprogram skrevet i C++, som hentede kort og information fra nettet. Med et lille hold omkring sig kunne de to brødre efter et års tid i 2004 vise en prototype frem. Da var firmaet løbet tør for penge, brødrenes sparepenge sluppet op, og Googles stifter Larry Page var sidste udvej.
Kort på nettet
Google-chefen kunne godt lide ideen i programmet, men platformen skulle ikke være pc. Efter en times møde kom Larry Page med et råd til de to brødre.
– Han sagde: Kan I ikke lige se, hvad I kan gøre på nettet. Vi havde brugt det foregående års tid på at forklare, at det ikke kunne lade sig gøre at lave bedre kort på nettet, fortæller Lars Rasmussen.
Brødrene begyndte at læse artikler om dynamisk HTML og var fuldstændigt overraskede over, hvor meget der kunne lade sig gøre. Efter fire uger var programmet skrevet om til Javascript, og så trak Google checkhæftet op af lommen.
– Det var de hårdeste fire ugers arbejde i mit liv.
Lars Rasmussen ville i dag ønske, at de havde opdaget mulighederne i Javascript noget før, men er også meget glad for, at det endte med at være Google, som købte firmaet.
Programmet blev til Google Maps, der med sin revolutionerende brugerflade ændrede ideerne om, hvad der er muligt på webbet.
Google Wave
Lars Rasmussen var flyttet til Sidney for at gifte sig med sin cubanske kæreste – noget, som ikke kunne lade sig gøre i USA på grund af blokaden mod Cuba. Her åbnede den australske afdeling af firmaet et nyt kontor. I slutningen af 2006 luftede brødrene Jens' nye ide for Googles to topchefer, og i januar måned var de i gang med at skrive prototypen til det nye projekt, som for et halvt års tid siden blev fremvist til verden som Google Wave.
Den største hurdle for at få Wave udbredt er forståelsen af teknologien.
– Fra starten har vi vidst, at hovedudfordringen er, at folk er villige til at lære, hvad det går ud på. Det har aldrig været vores mål at bygge noget, som var simpelt.
Værktøjer, som reelt gør folk mere produktive, tager tid at lære, lyder Lars Rasmussens pointe.
– Det er meget tidligt, og der er meget, der ikke virker endnu. Det får folk til at tro, at det er mere kompliceret, end det egentlig er – håber vi.
– Der er adskillige organisationer, som er gået i gang med at bygge deres første prototyper af Wave-servere. Om firmaer som Apple og Microsoft vil tilegne sig det, det ved jeg ikke, siger Google-udvikleren.
10 millioner brugere til februar
Endnu er det ikke muligt for brugere, som er knyttet til forskellige servere, at snakke sammen, men Wave-holdet har åbnet en port på en udviklingsserver for andre firmaer. Og der kommer hele tiden nye brugere til. Lars Rasmussen forklarer, at firmaet kun har åbnet døren på klem indtil videre.
– Vi har omkring tre måneders mere arbejde, før vi kan håndtere måske 10 millioner brugere.
Det er infrastrukturen, som skal på plads. Når en server går ned, tager det i øjeblikket lidt tid at få flyttet den tilhørende samtaletråd eller 'Wave' over på en anden server, og det giver knas i klienten. Men de nuværende brugere lærer Wave-holdet en masse om, hvordan systemet anvendes.
Flere har spekuleret på, om der kommer en eller anden slags integration med Gmail.
– Vi fik lov til overhovedet ikke at tænke på det, så vi kunne lade, som om vi var vort eget lille firma. Det har gjort det muligt at udvikle meget hurtigere, men jeg må blive dig svar skyldig: Jeg aner ikke, hvad vi finder på, siger Lars Rasmussen.
En af de ting, som holdet arbejder på lige nu, er, at når der sker noget nyt i Wave, får brugeren tilsendt en e-mail.
Kommer Wave til at afløse Gmail en skønne dag?
– Man kunne forestille sig, at Wave-teknologien kunne erstatte e-mail for nogle, i mange sammenhænge. Men det er noget, der vil tage mange år. Vi sender jo stadig masser af gammeldags post på papir.
