PROSA holder lukket i dagene mellem jul og nytår
Har du spørgsmål til juridisk medlemsservice, kan du sende en mail til faglig@sikker.prosa.dk
Vi besvarer indkomne mails den 27. og den 30. december, ml. kl. 9-15.
Har du spørgsmål af hastende karakter, kan du kontakte os telefonisk på 33 364141 (+ tryk 1) i samme tidsrum.

Coding pirates samler op, hvor skolen svigter

Coding Pirates

Coding Pirates giver børn mulighed for at lege sig til teknologiforståelse, men mere end 2.400 børn står på venteliste, og den frivillige organisation kan slet ikke følge med efterspørgslen.

Coding Pirates har givet tusindvis af børn mulighed for at lege med it og få et fællesskab omkring læring i teknologiforståelse. Men græsrodsorganisationen kan slet ikke følge med efterspørgslen på frivillige eller midler. Således står mere end 2.400 børn på venteliste.

"Det vil vi i PROSA hjælpe med at rette op på, så vi etablerer en egen lokalafdeling efter sommerferien og søger derfor medlemmer til at melde sig som frivillige, lyder det fra forbundssekretær," Mirza Cirkinagic.

Coding pirates er ifølge Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i PROSA, et fantastisk eksempel på, hvordan frivillige og græsrodsorganisationer kan samle op, der hvor blandt andre Folkeskolen svigter.

"Det er så imponerende, at det er lykkedes at skabt mulighed for så mange piger og drenge til at være en del af et fællesskab omkring it og teknologiforståelse. Helt frivilligt. Coding pirates er på den måde en gave til rigtigt mange, dels fordi vi får mere teknologikyndig ungdom, opbygget læring og fællesskab, aflivet myter og inkluderet mange flere piger," fortæller Mirza Cirkinagic.

Derfor gør tanken om, at mere end 2.400 børn pt. står uden for venteliste og ikke kan dyrke deres interesse, også ondt på forbundssekretæren.

"Der mangler frivillige og midler. Det skal vi hjælpe med i PROSA. Vi opfordrer derfor vores medlemmer til at melde sig som frivillige, og herunder frivillige,  så vi kan oprette en ekstra afdeling i PROSAs lokaler efter sommerferien," siger han.

Synet på it og tech blevet til fællesskaber

Ifølge Mirza Cirkinagic har børn heldigvis bedre muligheder for dyrke, at deres interesser omkring it og tech i dag, end da han selv var barn.

"It er noget vi er fælles om, dyrker sammen, og udvikler i fællesskaber. Det er nørdet på den fede måde, og så er det faktisk også nøglen til gode og spændende jobs og uddannelser. Tidligere var det mere ensomt, og fællesskaber var noget man selv skulle finde og opdyrke, og ofte blev det slet ikke positivt italesat. Dengang var nørd ikke nødvendigvis et plusord. Det er det heldigvis i dag," siger han.

"Jeg kunne derfor også godt ønske mig en skole, som havde teknologiforståelse obligatorisk på skemaet. Fordi det bare er kernen i så meget læring og dygtiggørelse og forståelse. Og fordi pigerne endelig er ved at komme med ombord, fordi vi har lagt fordomme og gamle myter om, at teknologi bare var for drenge på hylden. Teknologi er lige så fedt for piger, og de har lige så stor interesse for det, hvis de får lov til at lege med det og lære," siger han. 
 

Har skabt fællesskab om it for 28.500 børn

Den 28. februar fylder Coding Pirates 10 år som registreret græsrodsorganisation med eget CVR-nummer.

"Det startede lidt om en protestaktion, for hvorfor i himlens navn har vi ikke den slags i skolen," siger generalsekretær Louise Overgaard. Hendes drøm er, at Coding pirates kommer på finansloven.

Generalsekretærens undren over manglen på tilbud i Folkeskolen understøttes af et stort behov og ønske blandt piger og drenge i hele landet om at få fingrene begravet dybere i programmering eller leg med teknologi.

Således står over 2.400 børn pt. på venteliste.

"Det er simpelthen et spørgsmål om at få frivillige nok, så det gør vi alt for," siger Louise Overgaard.

Coding Pirates har afdelinger i hele landet, hvor børn og unge leger og lærer sig til it-kundskaber. Mere end 28.500 børn har været forbi en af ”piraternes” afdeling eller aktiviteter siden starten. 

Den runde fødselsdag bliver markeret med en fødselsdagsfest i Dansk IT. Og der er mange ønsker på listen, som Coding Pirates i invitationen også selv opremser:

  • ”Vi vil gerne give endnu flere børn og unge mulighed for at være pirater i deres lokale område. 
  • Vi vil gerne have endnu flere unge og voksne involveret hos os .
  • Vi vil gerne byde velkommen til flere piger og kvinder i tech.
  • Og vi vil gerne have en stabil drift gennem en bevilling på finansloven.”

> PROSAbladet: Bred politisk aftale afsætter 740 mio. kr. til digitalisering