Først en lille advarsel:
Inden jeg gik i gang med at afprøve Hub of All Things-konceptet, var jeg meget positivt indstillet over for idéen bag konceptet. Selvfølgelig giver det mening, at jeg ejer de data, som jeg selv producerer i den ene eller anden form. Jeg skal have suveræn kontrol over de data. Jeg vil selv udvælge, hvem der kan se mine data. Jeg ønsker ikke at blive profileret i hoved og røv af folk og organisationer, som jeg ikke aner, hvem er og til formål, som jeg ikke kender.
Så jeg var ikke en neutral observatør, men nærmest en HAT-fanboy, allerede inden jeg gik i gang med at skabe min første data-HAT.
Kreditkort for gratis prøveperiode
Måske var jeg for begejstret?
Det er nemt at blive skuffet, når man har store forventninger. Jeg blev i hvert fald lettere forbavset, da jeg blev bedt om at indtaste kreditkortoplysninger for at aktivere en gratis prøveperiode for et produkt, der lægger vægt på at minimere udveksling af personlige data.
Nå, jeg slog det hen. Jeg havde lige interviewet Irene Ng, cheføkonom fra HAT Foundation, og jeg regnede med, at det var pålidelige universitetsfolk, som står bag projektet. Jeg indtastede de nødvendige oplysninger, og efter en lidt omstændelig process blev jeg oprettet som bruger. (Først skulle jeg oprettes som bruger på HATDex, som er HAT-hostingplatformen. Da jeg modtog en bekræftelsesmail for min HATDex-bruger, kunne jeg bestille en HAT. Efter jeg modtog en bekræftelse på min HAT-ordre, skulle jeg klikke på et ID i bekræftelsesmailen, hvorefter jeg kunne navngive min HAT: mygind.hubofallthings.net).
Synkronisering af Facebook-data
Det første, jeg så, da jeg loggede ind til min HAT, var tre valgmuligheder: MarketSquare, Hatters og Rumpel. Det er Rumpel, en ”privat hyperdata-browser”, som er mest interessant i starten, da den viser alle dine data. Jeg havde selvfølgelig ikke nogen, men jeg kunne ved hjælp af et velfungerende Facebook-plugin nemt importere mine data fra Facebook. Eller i hvert fald den seneste måneds status-opdateringer. Desværre uden kommentarer. Der er også et plugin, som kan hente lokationsdata fra en iPhone, et plugin, der kan importere billeder fra Dropbox samt et kalendersynkroniserings-plugin. Da jeg ikke har en iPhone og kun sjældent bruger Dropbox, nøjedes jeg med Facebook-data. Og så gik jeg i stå. For hvad nu?
En lille markedsplads
Jeg hoppede over på MarketSquare for at se, hvad der skete der. Jeg regnede ikke med at kunne sælge nogle af mine Facebook-statusopdateringer, men måske var der nogle spændende services? Der var tre. Der var et tilbud om en Notables-service, som jeg kunne købe mod at dele mine data. Nu kunne jeg skrive noter til andre HAT-brugere, ligesom jeg kunne vælge at dele min note på Facebook. Men hvis folk kommenterer mine opslag på Facebook, kan jeg ikke se dem i min HAT. Det er først, hvis jeg logger på Facebook, jeg kan gå i dialog med folk.
De to andre tilbud på markedspladsen handlede om at dele min lokation med de 273 andre HAT-brugere. Det krævede dog en iPhone.
Virkeligheden og idéernes verden
Jeg er stadig meget positiv over for idéen bag HAT, men selve produktet lider af hønen og ægget-paradokset. De fleste brugere vil først være interesserede i at anvende HAT, når der er flere services. Det vil først være interessant at udvikle services, når der er mange brugere og en velfungerende markedsplads. HAT er en fantastisk idé, der kan blive en forrygende persondata-platform, hvis den opnår kritisk masse og udbygges med flere features. Indtil videre fortsætter jeg med at anvende Facebook, LinkedIn, Twitter og fitness-tracker uden at have kontrol over mine data.
Nævnte jeg, at HAT Foundation udlover dusør til udviklere, der skriver plugins til LinkedIn, Twitter, diverse IoT-devices og andre datakilder?
