En udbetaling på 832.000 kr. over 5 år mod en indbetaling på 147.600 kr. over 30 år. Sådan ser scenariet i bedste fald ud, hvis du vælger at indbetale til efterlønsordningen. Men efterlønnen kan også bruges, selvom du gerne vil blive ved med at arbejde.
Ved indførelsen af den fleksible efterløn har efterlønsmodtagere mulighed for at arbejde i det omfang, de har lyst. Du kan som efterlønsmodtager hoppe ind og ud af arbejdsmarkedet, som det passer dig, men dit arbejde bliver naturligvis modregnet i din efterløn.
Den store fleksibilitet har gjort ordningen populær, fordi flere og flere ønsker at bevare en relation til arbejdsmarkedet, selvom de gerne vil lidt ned i tempo. Tendensen i de senere år er netop at arbejdet tilrettelægges, så det passer den enkelte.
Efterlønsordningen er med andre ord ikke så støvet, som man umiddelbart skulle tro.
5-årsplanen
Når du er tilmeldt efterlønsordningen, har du mulighed for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet op til 5 år før den gældende folkepensionsalder. I 2008 udgør det årlige beløb 166.400 kr., hvis du går på efterløn inden for de første 2 år. Hvornår du vil benytte dig af ordningen i de 5 år, er helt op til dig.
When I'm 64
Hvis du venter med at gå på efterløn, til du bliver 64 år, får du en højere sats, end hvis du går på efterløn som 62-årig. I 2008 er den høje sats 182.780 kr. om året. For at få den høje sats er det dog et krav, at du har arbejdet mindst 3.120 timer i de 2 år.
Den helt store fordel ved at vente er, at du får en bonus for hvert kvartals arbejde, du udfører, fra du er 64 år, og indtil du går på folkepension som 67-årig. Hvert kvartals arbejde giver dig en skattefri præmie på 10.967 kr. ,som bliver udbetalt, når du går på folkepension. Hvis du slet ikke benytter dig af efterlønsordningen, men bare fortsætter med at arbejde, vil du optjene 12 præmietrin. Du får herefter udbetalt 131.604 kr. på din 67-års fødselsdag!
Samspillet med de øvrige pensioner
Efterlønnen blev indført i kølvandet på oliekrisen og var oprindeligt et værktøj, der skulle lokke ældre mennesker væk fra arbejdsmarkedet. De ældre skulle forlade arbejdsmarkedet og give plads til ungdommen, der var ramt af høj ledighed.
Billedet er siden hen vendt, og staten opfordrer nu flest muligt til at blive ved med at arbejde, sådan at flest muligt bidrager til velfærdsstatens overlevelse. Som følge heraf søger staten at gøre det attraktivt for de ældre at blive på arbejdsmarkedet. Et af midlerne til dette er modregningen i efterlønnen for egne pensioner.
Hvis du går på efterløn, inden der er gået 2 år, vil alle dine pensioner blive modregnet i din efterløn, efter nærmere fastsatte regler. Men hvis du venter de famøse 2 år, vil kun løbende pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til udbetaling i efterlønsperioden, blive modregnet.
Hvad der bedst kan betale sig for dig, varierer derfor både alt efter, hvornår du ønsker at trække dig tilbage, og hvor stor din pensionsformue i øvrigt er.
Pengene er ikke spildt
Det er svært at spå om fremtiden - også om efterlønnen stadig eksisterer om 30 år. Men selv hvis uheldet er ude, og efterlønsordningen bliver afskaffet, må det stå klart, at folk naturligvis får deres penge tilbage.
Derudover kan du på hvilket som helst tidspunkt i løbet af dit liv vælge at få dine indbetalte efterlønsbidrag overført til en privat pensionsopsparing. Men når først efterlønnen er valgt fra, fanger bordet. Du kan ikke få ret til efterløn ved at indbetale bidragene igen.
Sådan kommer du med
Du skal betale efterlønsbidrag senest fra din 30-års fødselsdag, og du skal betale bidrag i 30 år.
Hvis du er meldt ind i a-kassen før din 30-års fødselsdag, bliver du automatisk opkrævet efterlønsbidrag og er derfor med i ordningen. Det koster 410 kr. om måneden at være med i efterlønsordningen, og beløbet kan trækkes fra i skat.
Vidste du, at efterlønnen:
|
|---|
