- En overenskomst kan sikre større lighed i løn for eksempel mellem kønnene, forklarer Morten Rønne, der er forbundssekretær i PROSA, og ansvarlig for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
- Vi ved fra mange undersøgelser, at kvinder kan have sværere ved at forhandle løn, måske fordi mænd, sådan lidt kliche-agtigt sagt, har lettere ved at fremhæve sig selv. Meget groft sagt kan der på den måde opstå lønforskelle, hvor de som i teorien er bedst til at prale også, løber med de bedste lønninger, og måske ikke dem som gør det bedste arbejde, eller er mere ydmyge under en forhandling. Det gælder sådan set både mænd og kvinder, fortsætter Morten Rønne.
- Det er naturligvis ikke helt så relevant på det offentlige område, som det private, men med ny løn og personlige tillæg spiller det dog en rolle, uddyber han.
Vi tror det bare er løn
Ifølge Morten Rønne glemmer vi ofte at forholde os til overenskomster, fordi det let kan virke tørt og støvet, og aftalt på forhånd.
- Det er nok fordi, vi bare ser overenskomster som løn. Men det er meget, meget mere. Og meget, meget vigtigt. Det er sådan set måden vi regulerer og beskytter det gode arbejdsliv. Det er også pension og ret til uddannelse. Det er på den måde vi kan sikre, at arbejdsgiver lever op til aftaler om alt fra barsel til orlov samt arbejdstidsregler med meget mere, siger forbundssekretæren.
Morten Rønne forklarer, at man kan se en overenskomst som et aftaledokument, der kan fyldes ud med alle de spilleregler, der skal sikre en god arbejdsplads.
- Hvis man er en lille virksomhed, kan man forpligte sig på alt muligt, som 30 timers arbejdsuge og klare regler for fritid og honorering af overarbejde. Det kan sågar være børnepasning. Forskellen er så, at arbejdsgiver ikke bare kan opsige eller bryde aftalen. Spilleregler i en personalehåndbog kan derimod frit ændres af ledelsen fra dag til dag. Så der er stor forskel, fastslår han.
Aftale med HK
Ifølge Morten Rønne kan det virke besynderligt, at man i staten med mange, mange it-professionelle ikke har flere på PROSA-overenskomst.
- Det skyldes en aftale, som siger, at der skal være 50 procent eller flere PROSA-medlemmer på den respektive arbejdsplads, ellers er de dækket af HK-overenskomst og har HK-tillidsfolk til at tage deres lokale faglige tvister. Det kan selvfølgelig virke underligt og ikke hensigtsmæssigt, hvis man er it-professionel, men det kræver at flere melder sig ind i PROSA for at ændre på den del, siger han.
Den seneste overenskomst - OK21 – var 3-årig og betød samlet lønstigninger i perioden på 5,05 % for alle statens ansatte og øvrige forbedringer svarende til 0,20%
OK24 – SLAGET BEGYNDER
| Der skal forhandles ny overenskomst på det offentlige/ statens område – også kendt som OK24. Sandsynligvis bliver der tale om en 2-årig overenskomst, som læner sig op ad overenskomsterne på det private område. Det betyder også, at forventningerne på baggrund af de private overenskomster i 2023 er en ramme på mellem 10-12 procent. En ramme betyder den økonomiske stigning, som skal fordeles i forhold til lønstigninger og andre områder. De 10-12 procent er derfor ikke nødvendigvis rene lønstigninger. - Vi skal dog huske, at alt er en forhandling mellem to parter, fastslår Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA. Forventningen er dog, at lønstigningerne vil lande på omkring 5 procent årligt i den 2-årige periode. Det er så op til forhandling mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvornår stigningerne skal falde. På statens område forhandles rammen for godt 200.000 ansatte med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (Finansministeriet) som arbejdsgiverpart. PROSA har 700 medlemmer på PROSA-overenskomst i staten. |
> Se PROSAs overenskomst og lønskala for it-ansatte i Staten
