Flere i arbejde

Ledige skal stresses
I foråret fremlagde regeringen sin plan om at få flere i arbejde.

Planen blev drøftet med arbejdsmarkedets parter uden, at man nåede til enighed om noget som helst.

Beskæftigelsesministeren har nu valgt at sende en revideret plan direkte til forhandling i Folketinget. Claus Hjort Frederiksen har udtalt, at en del af hensigten er, at de ledige skal stresses. Dette vil ske ved at stramme rådighedsreglerne. De ledige skal kunne overtage alle slags arbejde fra første ledige dag. Således har en nyuddannet datamatiker ingen garanti for at arbejde med it, men kan anvises alt arbejde, som vedkommende er i stand til at bestride.

Personer med en uddannelse vil kunne tvinges til transport til og fra arbejde på op til 5 timer hver dag. Sanktionsregler for ledige, der afviser tilbud, vil blive skærpet.

Alt sammen noget, der skal adfærdsregulere de ledige, men ingen steder i regeringens forslag siges noget om, at arbejdsmarkedet skal stå til rådighed for de arbejdsløse.

Ville det ikke efterhånden være en ide at stille krav til arbejdsgiverne om at skaffe plads til de ledige?

Desuden mener regeringen, at det meste af den aktivering af ledige, der har fundet sted ind til nu, har været perspektivløs og uden effekt. Dette er vi ikke helt uenige i, men som PROSA ofte har påpeget, er der på vores område behov for målrettet uddannelse af f.eks. nyuddannede ledige, der ofte kun mangler meget få færdigheder for at kunne indtræde på arbejdsmarkedet.

Regeringens svar er, at uddannelsesaktivering afskaffes i det første ledighedsår, og at uddannelse af ledige under 30 år herefter skal ske på SU-niveau. Endelig stilles der forslag om, at den ledige ikke længere har krav på aktivering i 75% af tiden efter det første år. I fremtiden skal den ledige efter 12 måneders ledighed aktiveres hver gang der er 6 måneders sammenhængende ledighed. Men aktiveringen kan godt være af bare en dags varighed!

Hvor er kvalitetsløftet i dette forslag?

Dimittender
I regeringens forslag afskaffes retten til at blive optaget i en a-kasse, når man er nyuddannet.

I stedet skal man melde sig ind 12 måneder før uddannelsens afslutning for at kunne få understøttelse i tilfælde af ledighed. Der foreligger lige nu ikke noget om hvor stort kontingent, der skal betales i de 12 måneder, men næsten ligegyldigt, hvor lille et beløb man regner med, skal man huske, at beløbet typisk skal betales ud af SU.

A-kassernes rolle
Ministeren udtalte på et møde med a-kasserne:

-I kan helt sikkert komme til at spille en vigtig rolle -hvis I vel og mærke vil. Det drejer sig om at vende blikket indad og få fjernet overflødigt fedt og at trimme organisationen.

Bemærkningen kom i en del af en tale, hvor han lagde meget vægt på, at kasserne skulle konkurrere indbyrdes. Konkurrencen skulle dog finde sted på pris, og der blev ikke nævnt meget om kvalitet.

Bemærkningen bærer præg af, at ministeren er totalt uvidende om, hvad der foregår i en så væsentlig del af hans ansvarsområde.

Kasserne bruger enorme kræfter på at udbetale korrekte ydelser til tiden, men vi kan da godt gøre vores arbejde billigere, hvis ministeren vil fortælle os, hvilke regler vi kan lempe lidt på.

Måske kunne regeringen også billiggøre systemet lidt ved at lave nogle regulære regelforenklinger i stedet for hele tiden at ændre lovgivningen med kolossale edb-udgifter til følge.