Vi er på \\\'Statens Institut for Folkesundhed\\\', og direktøren hedder Finn Kamper-Jørgensen. Ikke alene har tillidsrepræsentanten fungeret som sådan i mange år, hun er også en af veteranerne i STAT, hvor hun har været med siden begyndelsen af 70\\\'erne, hvor hun var med til at indgå PROSAs første offentlige overenskomst med Rigshospitalet. For tiden sidder hun som forhandler i STATs Forhandlings- og Aktionsudvalg, der forhandler organisationsaftalen med Finansministeriet.
Problemer med edb-chefen
Den 3. marts i år kommer vores tillidsrepræsentant hjem fra en uges ferie og finder et brev fra sin arbejdsgiver. Det indeholder en god nyhed og en dårlig. Edb-chefen har netop meddelt, at han fratræder sin stilling med stort set øjeblikkelig virkning. Den dårlige nyhed er en advarsel fra direktøren, hvor tillidsrepræsentanten bl.a. kritiseres for illoyalitet og medvirken til skabelse af dårligt arbejdsklima. Samtidig får hun besked om, at to andre medlemmer af PROSA også har modtaget advarsler for tilsvarende forhold!
Forud er gået flere års problemer mellem edb-chefen og medarbejderne. Som Finn Kamper-Jørgensen bemærker i sin advarsel: \\\'Jeg er fuldt ud klar over, at IT-chefens chefkvalifikationer har kunnet drages i tvivl...\\\'.
Den tvivl deler vi også i PROSA. I hvert fald har edb-folkene i fællesskab indgivet en klage over det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen, og vi har også måttet anmelde en psykisk arbejdsmiljøskade til Arbejdstilsynet. En ansat måtte på et tidspunkt have psykologhjælp for at kunne klare at gå på arbejde. I efteråret \\\'99 forsøgte vi at få et møde i stand mellem ledelsen, edb-chefen, medarbejderne og PROSA for at forsøge at få samarbejdet i afdelingen til at fungere. Ikke alle ledere har imidlertid forstået budskabet om samarbejde og medarbejderindflydelse i den offentlige sektor. Tilbuddet blev i hvert fald afslået af direktøren med ordene: \\\'Det er jo en krigserklæring\\\'.
Forsøg på en løsning
Som det oftest er tilfældet i sådanne sager, er det svært at sætte en startdato på. Problemer og gnidninger havde der været længe, og den 22. april 1999 følte vores tillidsrepræsentant ikke, at hun kunne lade stå til længere. Hun bad om et møde med direktøren:
\\\'Kære Finn
Hvad skal vi edb-medarbejdere stille op\\\' Vi føler os uretfærdigt behandlet og gang på gang helt magtesløse, og derfor beder vi om et møde med dig samt vores chef, som du er chef for. Det er da et rimeligt forlangende af en tillidsrepræsentant. Vi har meget lidt dialog med XX, får sjældent informationer, kun underlige afslag gang på gang.
Mvh. \\\'.
Sådan en henvendelse reagerer enhver ansvarlig ledelse selvfølgelig straks på. Men svaret er lidt ud over det sædvanlige:
\\\'...
2. Hvis I er hamrende utilfreds med jeres chef, så må I som gruppe indgive en skriftlig klage til mig. Så skal jeg nok forholde mig til den. At jeg skulle tage et møde med jeres gruppe på det foreliggende grundlag, er ikke noget rimeligt forlangende, som du anfører - det er en underminering af beslutningsstrukturen - og det tager jeg som sagt ikke del i. Venlig hilsen FKJ\\\'. Så er det ligesom sagt!
Forværring af problemerne
I månederne efter blev tingene gradvist værre for tillidsrepræsentanten. Hun fik afslag på at deltage i relevante kurser, og allerede planlagte kurser blev aflyst. I stedet blev hun sendt på pc-kørekortskurser i Excel og Word. Ikke den mest oplagte videreuddannelse for en systemplanlægger med mere end 20 års erfaring i SAS og andre statistikprogrammer.
Småproblemer med støjgener fra en matrixprinter bliver gjort til en sag, og printeren forsvinder fra den ene dag til den anden - midt i et større udprintningsarbejde. Forfra og om igen. Pludselig dukker der krav op om dokumentation af helt andre projekter end dem, hun sidder og arbejder med. Osv., osv..
Som nævnt kommer PROSA ind i billedet i efteråret, og sammen med edb-folkene (også den enlige ingeniør), laver vi et \\\'problemkatalog\\\', som det lykkes at få holdt et møde mellem tillidsrepræsentanten og Finn Kamper-Jørgensen om. Dog uden nogen som helst synlig effekt - ud over at dagligdagen måske bliver en lille smule mere \\\'træls\\\'.
Men så sker der noget: Finn Kamper-Jørgensen indkalder til det møde, som vores tillidsrepræsentant bad om den 22. april. Mødet skal finde sted den 3. november, og de deltagende parter er præcis dem, som var foreslået seks måneder og 11 dage tidligere, nemlig direktøren, edb-folkene og IT-chefen. Dog minus PROSA, det er jo er en krigserklæring, men til gengæld PLUS en organisationskonsulent!
Processen
Medarbejderne går til mødet med nogen fortrøstning. Endelig vil den øverste chef høre på dem, og der bliver endda brugt ressourcer på at få folk med, der må formodes at kunne løse op for konfliktsituationer. Edb-folkene tror, at de skal til et møde om at løse problemer. De skulle blive klogere. De kendte nemlig ikke noget til den hemmelige proces...
Fortsættes i næste nummer af PROSAbladet.
