Det er et "Sovjet-internet", som EU's telekommunikationspakke foreslår, og "i morgen kan populære software-applikationer som Skype og Firefox blive erklæret ulovlige, hvis ikke de er godkendte af en administrativ myndighed".
De hårdtoptrukne ord kom fra græsrodsbevægelsen Fundation for a Free Information Infrastructure (FFII) i juli måned, efter at en række tilføjelser til det Europæiske Telekommunikationsdirektiv blev offentliggjort.
Ordene fra FFII kan virke populistiske, men FFII finder basis for retorikken i nogle kompromisforslag, som Europaparlamentet tager stilling til i september måned.
Hvad er et ulovligt program?
I en af tilføjelserne, Proposal for a directive - amending act Recital 14, hedder det blandt andet: "Et konkurrencedygtigt marked skal sikre, at slutbrugere er i stand til at tilgå og distribuere lovligt indhold og at anvende lovlige applikationer og/eller services efter eget valg."
Det er anvendelsen af termen lovlige applikationer - der i øvrigt anvendes i flere andre ændringsforslag - der får FFII til at hæfte betegnelsen Sovjet-internet på direktivet, da de frygter, at nogle programmer kan blive forbudt i EU.
For en liberal politiker som Europaparlamentsmedlemmet Karin Riis-Jørgensen fra Venstre er det ikke rart at blive sat i forbindelse med tidligere tiders kommunistiske censurpolitik, og hun lægger da også afstand til FFII's ordbrug.
- Det er en meget voldsom sammenligning. Men jeg er da opmærksom på brugen af ordet lovfuld. Et værktøj er ikke ulovligt, værktøjsbrug kan være ulovlig, siger Karin Riis-Jørgensen.
Græsrodsorganisationer som FFII anklager lobbyister fra musik- og filmindustrien for at stå bag de kontroversielle tilføjelser. Det er noget, som Karin Riis-Jørgensen ikke afviser.
- Det er vigtigt at understrege, at der er enormt mange og meget store økonomiske interesser på spil. De interesser mødes i de kompromiser, hvor man prøver at tilgodese begge sider. Jeg ved ikke, om de interesser, der er involveret i at sikre, at der ikke laves kopier af musik og film, har været mønster til den formulering, siger Karin Riis-Jørgensen.
Dele af musik-og pladeindustrien vil formentlig ikke være alt for kede af det, hvis peer-to-peer-programmer som BitTorrent blev ulovliggjort. Om det er den slags tanker, der ligger bag nogle af ændringsforslagene, kan Karin Riis-Jørgensen ikke vurdere. Hun maner dog til besindighed, da teksten ikke er vedtaget af Europaparlamentet endnu.
- Vi må vente og se hvad resultatet bliver. At der er kompromisændingsforslag betyder jo ikke, at de bliver vedtaget, siger Karin Riis-Jørgensen.
Filtrering og overvågning
Et andet omstridt område i Telekommunikationsdirektivet handler om, hvorvidt internetudbydere skal agere ordenshåndhævere på internettet. Eksempelvis ved at overvåge datatrafikken for at identificere fildelere, der krænker ophavsrettigheder.
Den franske organisation "La Quadrature du Net" mener, at tilføjelserne til Telekommunikationsdirektivet åbner døren for kontraktligt samarbejde mellem internetudbydere og indholdsudbydere om overvågning og indholdsfiltrering på internettet.
I nogle europæiske lande er der ved at blive skabt præcedens for den slags tiltag. I Frankrig er der stillet forslag om, at internetbrugere skal miste retten til internetbrug, hvis de tre gange bliver afsløret i fildeling af ophavsretsligt beskyttet materiale. I det franske scenarie skal internetudbyderne spille en aktiv rolle i identifikation og sortlistning af internetbrugere. I Storbritannien har internetudbyderne indgået en frivillig aftale med ophavsrettighedshaverne om, at internetudbyderne skal holde øje med eventuelle krænkere af ophavsretten.
Karin Riis-Jørgensen undrer sig over, at spørgsmålet om overvågning og filtrering kommer op endnu engang.
- Parlamentet har udtalt meget kategorisk ved flere lejligheder, at man ikke ønsker filtrering og franske tilstande. Det vil man også sige nej til nu. Overliggeren er blevet lagt i og med, at vi før sommerferien sagde, at vi ikke ville have filtrering og ikke ville have internettet som politimyndighed, siger den danske EU-parlamentariker.
Hun understreger, at hun er imod ulovlig kopiering, men ikke kan støtte de foreslåede midler til at bekæmpe pirateriet.
- Jeg tror ikke på, at vi skal gå ind og kriminalisere børneværelset, for det er jo det, det ender med, siger Karin Riis-Jørgensen.
Nye forretningsmodeller vejen frem
I den danske telekommunikationsindustri er man da også helst fri for at skulle optræde som politimyndighed på internettet. Her har man etableret en arbejdsgruppe med navnet ISP-ansvarsgruppen, som blandt andet forholder sig til en eventuel rolle som ordenshåndhæver på internettet..
- Det er ikke vores opgave at overvåge, detektere og kontrollere, hvilket indhold folk har i deres trafik, og hvad de laver på internettet, slår formanden for ISP-ansvarsgruppen, Lasse Andersen, fast.
Han ser et åbent og frit internet som en del af forudsætningen for netværks- og videnssamfundet.
- Hvis man forhindrer folk i at anvende internettet, smadres ideen om netværkssamfundet, vurderer Lasse Andersen.
I stedet for tekniske begrænsninger ser Lasse Andersen hellere, at der etableres andre forretningsmodeller, der vil gøre pirateri uinteressant.
- Vi ved af erfaring, at pirater er nogle af de første, der lærer at omgå tekniske begrænsninger. Kampen mod piraten skal i stedet føres over til en anden slagmark ved simpelthen at fjerne incitamentet til pirateri, siger Lasse Andersen, der nævner TDC Play som et eksempel på en forretningsmodel, der kan begrænse pirateri, da musikdownload er gratis med et TDC PlLAY internetabonnement.
