Gode takter i industriens overenskomst

Reallønnen er sikret, og der er opnået mere fleksibilitet til familielivet. Det er nogle af hovedpunkterne i den netop indgåede overenskomst på industriens område. Hos PROSA ser man det som gode takter, og den nye overenskomst er en god rettesnor for ”normallønsområdet”, der forhandles i disse uger, og som påvirker PROSAs medlemmer, lyder det.

Søndag den 9. februar blev der indgået overenskomst for ca. 230.000 ansatte i industrien.

Det er en overenskomst inden for det såkaldte minimallønsområde – og som sådan ikke en overenskomst, der påvirker PROSAs medlemmer.

”Jeg mener, der er en række positive tendenser i forliget,” fortæller Curt Kjærsgaard Raavig, der er næstformand i de IT-ansattes fagforening, PROSA.
 

Det er lykkedes for de faglige organisationer at bringe ønsker ude fra arbejdspladserne og de ansatte ind til forhandlingsbordet og få dem igennem.


Han nævner blandt andet:

  • At reallønnen er sikret (altså at lønnen ikke halter efter inflationen)
  • At der er større fleksibilitet i forhold til familielivet
  • At bedsteforældre som noget helt nyt er nævnt i en overenskomst


I forliget får ansatte nemlig mulighed for:

  • At afholde barns tredje sygedag
  • At afholde to dages frihed om året til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed samt yderligere fem dages frihed om året i forbindelse med at ledsage nærtstående ved kritisk sygdom eller udredning herfor. 
  • At bedsteforældre kan afholde to børnebørns-omsorgsdage
     

Vi venter på normalløns-området

Curt Kjærsgaard Raavig afventer nu spændt resultatet inden for ”normallønsområdet”, som forhandles i disse uger.

”Det er nemlig det forlig, som sætter de overordnede rammer for PROSAs overenskomster,” siger han.

”Jeg synes, at den netop indgåede forlig viser, at det er lykkedes de for faglige organisationer at bringe ønsker ude fra arbejdspladserne og de ansatte ind til forhandlingsbordet og få dem igennem. Her tæker jeg særligt på behovet for fleksibilitet i forhold til familieliv og børn,” fastslår Curt Kjærsgaard Raavig.