Pjecerne behandler alt om at melde sig ledig, få supplerende dagpenge, feriedagpenge, komme i aktivering, om efterløn, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, sygdom og barsel. Desuden kan du finde links til Arbejdsformidlingen og Arbejdsdirektoratet, hvorfra du selv kan printe alle relevante blanketter til a-kassen.Hjemmesiden er løbende under revision, og målet er, at give opdateret og bred information, både om lovgivning, praktiske oplysninger og relevante emner indenfor a-kasseverdenen.
Kontakt til A-kassen
Du kan kontakte a-kassen via hjemmesiden,
• hvis du bor vest for Storebælt, på: akasse-arh@prosa.dk• hvis du bor øst for Storebælt, på: akasse-kbh@prosa.dk
Mails til a-kassen bliver behandlet i den rækkefølge de kommer ind, og bliver prioriteret på lige fod med telefoniske henvendelser eller fremmøde i vores åbningstid. Åbningstiden er fortsat 10-15 hver dag, undtagen i Odense, hvor der er lukket om fredagen.Når du som medlem møder op i åbningstiden i en af afdelingerne i henholdsvis København, Århus eller Odense, kan du altid komme til at tale med en sagsbehandler, men ikke nødvendigvis med det samme, eller med præcis den sagsbehandler, som du måske har fået et brev fra. Derfor vil vi opfordre dig til at ringe eller maile inden, og få en tid, så du ikke kommer til at gå forgæves eller skal vente på at komme til.
Udbetaling af ydelser
A-kassen udbetaler for øjeblikket dagpenge til over 1000 medlemmer om måneden, samt ydelser under aktivering til ca. 250 månedligt. Udbetalingsperioden slutter altid med den næstsidste søndag i måneden, og den næste periode starter så den efterfølgende mandag. Ydelseskortet skal sendes ind til a-kassen når udbetalingsperioden er slut. Ugen efter bliver ydelseskortene behandlet, og selve udbetalingen er som udgangspunkt til disposition den sidste bankdag i måneden.
Hvis du sender dit kort ind for sent, eller hvis du ikke har udfyldt det korrekt, kan vi ikke garantere, at du får dine penge inden månedens udgang. Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at du fortsat får dine penge så hurtigt som muligt. Hvis du er nyledig, er det også vigtigt, at du sender din ledighedserklæring ind så hurtigt som muligt og ikke venter til udbetalingsperioden er slut. Så undgår du, at din udbetaling bliver forsinket af sagsbehandlingstid på ledighedserklæringen.
A-kassen