Latinamerika: Mobiltelefoni med vokseværk

Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Paraguay, Peru og Uruguay. Syv lande med til sammen næsten 300 millioner indbyggere og cirka 95 millioner brugere af mobiltelefoni. Syv lande der for vesterlændinge symboliserer et sammensurium af karneval, tango og bananrepublik. Syv lande, der til trods for fælles spanske og portugisiske koloniherrer, er lige så forskellige fra hinanden som de europæiske lande, hvorfra de har arvet såvel sprog som kultur. Fra Patagonien i syd til Amazonas i nord byder kontinentet på vejr og natur, der varierer fra kolde prærier til dampende varm jungle. Befolkningen varierer lige så stærkt hvad angår udseende og temperament.
Mange steder er den oprindelige indianerbefolkning stadig fremherskende, mens eksempelvis Brasilien byder på en smeltedigel af farver og racer, der inkluderer hele spektret lige fra blonde og blåøjede mennesker af tysk afstemning i den sydlige del af landet til kulsorte efterkommere af afrikanske slaver, som i tidligere tider blev transporteret over Atlanten for at arbejde sig ihjel på portugisiske sukkerfarme, i den nordlige del.

Ericsson i Argentina siden 1919
De sydamerikanske lande har ikke altid haft det nemt. Naturrigdomme og uanede mængder af ressourcer til trods lever mange mennesker i fattigdom, og de politiske systemer har i årtier været ustabile og præget af diktatur, militærkup og en enorm korruption. Ikke desto mindre lever 300 millioner mennesker i regionen almindelige liv og forsøger, fattigdom og politisk morads til trods, at skabe sig en almindelig tilværelse og en tryg fremtid for deres børn. Telefoni har været en del af den hverdag, som er blevet levet på det sydamerikanske kontinent de sidste hundrede år, hvilket illustreres udemærket af det faktum, at et firma som Ericsson allerede i henholdsvis 1919 og 1924 etablerede sig i Argentina og Brasilien. Faktisk mødte den oprindelige stifter af Ericsson, svenskeren Lars Magnus Ericsson, helt tilbage i 1888 personligt den daværende brasilianske konge, Dom Pedro II, og afsluttede med denne Ericssons første forretning med den tidligere portugisiske koloni. Dermed er det heller ikke overraskende, at mobiltelefonien i dag er lige så vigtigt for den almindelige sydamerikaner, som den er for os andre. Der er mange forskelle mellem de sydamerikanske mobilmarkeder og det marked, vi kender fra Danmark, men den grundlæggende lyst til at kommunikere med sine medmennesker og samtidig være fleksibel har vi til fælles.

Ud af krisen
Det er ikke mange år siden, at Sydamerika sidst befandt sig i en dyb økonomisk krise. 80'ernes militærdiktaturer var blevet afløst af demokratiske markedsøkonomier, men en kæmpe gæld til udlandet samt en slingrende økonomisk politik betød, at mange sydamerikanske lande alligevel igennem 90'erne til stadighed blev ramt af social uro og stor arbejdsløshed. I 2001 gik det især meget hårdt ud over Argentina, som oplevede at landes valuta pludselig befandt sig i frit fald i forhold til verdensøkonomien og som konsekvens heraf, at mange mennesker mistede alt og måtte gå fra hus og hjem. Denne periode var også en mørk tid for mobilbranchen, som blev ramt af det stillestående marked samt en stor international modvillighed til at investere i de latinamerikanske lande.

Nu har piben imidlertid fået en anden lyd. Krisestemningen er afløst af vækst og alene i år forventes det, at antallet af mobilbrugere vil stige med 31 procent! Udover det mexikanske firma, America Movil, er det to tidligere statsmonopoler fra Europa, der sidder på det meste af det sydamerikanske marked og dermed også foretager de nødvendige investeringer: TIM (Tele Italia Mobile) og spanske Telefonica. Men selvom de to virksomheder har stor erfaring fra det ekstremt konkurrenceprægede europæiske marked, har de alligevel fået deres sag for i Latinamerika.
Årsagen? I Sydamerika er der i de fleste lande intet mindre end tre samtidige netværksteknologier at holde styr på - CDMA, GSM og TDMA. Dertil kommer, at de sydamerikanske forbrugere ikke har samme købeevne som deres europæiske fætre og kusiner. I gennemsnit er over 80 procent af alle sydamerikanere taletidskunder og de forbruger blot en tredjedel af den mængde mobiltelefoni, som en gennemsnitlig dansker eller italiener betaler for hos sit teleselskab. Omvendt er vækstpotentialet enormt. Den gennemsnitlige mobilpenetration i de syv lande bevæger sig omkring de 30 procent, hvilket svarer til de førnævnte 95 millioner brugere. Det antal brugere er blevet nået på ganske få år med hvad almindeligvis antages for at være en svimlende hastighed, og meget tyder på, at den eksplosive vækst i Sydamerika langt fra er forbi. De sydamerikanske forbrugere lader ikke til at have mindre lyst til at forbruge mobiltelefoni eller mobilt indhold end de europæiske forbrugere, og dermed regner de fleste mobiloperatører i regionen også med, at man i løbet af få år vil nå en penetration i omegnen af 50 til 60 procent af befolkningen svarende til over 150 millioner mobilbrugere!

Tjenester i stærk fremmarch
Fire procent lyder ikke af meget. Sammenlignet med Europa er det det da heller ikke, men hvis man ser på hvor hurtigt, det sydamerikanske marked er nået så langt, fortæller tallene en helt anden historie. Fire procent er den gennemsnitlige andel af de sydamerikanske operatørers omsætning, som kommer fra datatjenester, herunder overtakserede sms'er, downloads af ringetoner og tilsvarende. I Europa er tallet over ti procent, men det er en udvikling som er sket igennem et helt årti. Allerede de første GSM-telefoner havde sms-funktionalitet indbygget, men det tog mange år, før interessen blandt forbrugerne tog fat. Det tempo og den iver hvormed de sydamerikanske forbrugere har omfavnet de mobile tjenester er enestående på verdensplan. Udviklingen er nemlig gået så stærkt, at andelen af omsætningen, som kommer fra disse tjenester er gået fra nul til fire procent på et enkelt år! Hvis udviklingen bliver ved i samme hastighed, går der ikke mere end højst to år, før Sydamerika er fuldt på højde med de europæiske lande. Og det er netop denne forbrugeradfærd - forbrug af mobiltelefonen til alt andet end tale - der er forudsætningen for at introducere 3G-netværk og dermed byde velkommen til mobiltelefoniens fremtid.

SMS mest populær
Er folk i Argentina, Brasilien, Bolivia med videre så anderledes end de europæiske forbrugere, hvad angår interesser og forbrugsmønstre? Svaret er nej. Kigger man på en statistik over eksempelvis argentinernes forbrug af mobile tjenester, ser man klart, at såvel udbudet som forbruget svarer meget til noget, vi kender i forvejen. Absolut nummer ét på hitlisten er beskeder fra person til person via sms og derefter kommer chat via wap eller sms. På tredjepladsen kommer downloads af ringetoner, på fjerdepladsen sms-afstemninger i forbindelse med tv-shows og quizzer og først på femtepladsen har vi de såkaldte "voksne materialer", som er en politisk korrekt måde at benævne erotik og pornografi. Derefter kommer ting som downloads af logoer og spil og først på en tiendeplads ser vi mere seriøse tjenester som bankforretninger og adgang til børskurser, etc. 80 procent af de brugere, der har kastet sig over de mobile tjenester er under 25 år, og selvom det argentinske marked blot består af 12,8 millioner brugere, har de aktive sms-entusiaster til sammen sendt over 800 millioner sms'er per måned hele 2004.

I Brasilien sparer operatøren penge med plug'n play
Den italienske mobiloperatør, TIM, har taget konsekvensen af de sammenlignelige forbrugsmønstre og har gjort det til en strategi at anvende tjenester og teknologi i Brasilien, som allerede er blevet udviklet og afprøvet i Italien. En slags teknologiske "plug'n play-løsninger", der i sidste ende er gode for pengepungen.

- Italien og Brasilien har det til fælles, at mange mennesker bor i store byer. I Italien bor millioner af mennesker tætpakket i byer som Rom og Milano, og her i Brasilien findes nogle af Sydamerikas største byer som Sao Paulo og Rio de Janeiro. Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder, som primært er folk der bor i byerne, tjenester svarende meget til dem, vi har udviklet i Italien. Herunder overtakserede sms'er og andre datatjenester. På det teknologiske plan er forskellene mellem Italien og Brasilien meget små, fortæller Sergio Schinaia, der er netværksdirektør for TIM i Brasilien.

Branchen forventer, at det totale brasilianske marked vil stige fra 65 millioner til over 82 millioner brugere i løbet af de næste to år. Det forventes tillige, at GSM vil udgøre 61 procent af det samlede sydamerikanske marked inden 2009.


Faktaboks
Krig om kunder og netværksteknologier

Alle der har købt en mobiltelefon ved, at mobilselskaberne smider godt med penge efter hver eneste nye kunde. Det gør de naturligvis med en forventning om, at kunden vil forbruge så meget telefoni og være så tilfreds med sin operatør, at det kan betale sig i det lange løb. Men i Sydamerika, hvor forbruget per kunde stadigvæk er meget lille, går denne ligning ikke helt op for mobilselskaberne. Dertil kommer striden om netværksteknologier. TDMA har p.t. den største udbredelse, men den ældre teknologi er på vej ud. CDMA er den næststørste teknologi, men dette forhold stammer fra en tid, hvor blandt andet BellSouth og andre nordamerikanske teleselskaber havde en større rolle i Latinamerika, end de har i dag. Selvom GSM - dog ikke 900 og 1800 MHz som vi kender fra Europa, men 1900 MHz-versionen som også anvendes i USA - stadig er den mindste teknologi målt i kunder, så er det samtidig den netværksplatform, der oplever den største vækst og tilfører markedet flest kunder. Alene i Brasilien steg antallet af GSM-kunder i 2004 fra 8 til 22 millioner mennesker, hvilket svarer til en stigning på over 200 procent! Årsagen er enkel. Nok er CDMA endnu den største teknologi i Latinamerika, men på verdensplan er GSM størst, og det betyder dels et større udbud af tjenester som sms og roaming, og dels at nye terminaler er billigere at købe end tilsvarende CDMA-terminaler. Og billige terminaler er det, der driver markedet i lande som Brasilien og Argentina, siger blandt andet Eduardo Griffa, som vicedirektør for Ericsson i Argentina:

- Mobiltelefoni handler ikke om netværk, men om telefoner og tjenester.
Her i Argentina tjener folk deres penge i Pesos og ikke i stærke valutaer med stor købekraft som Dollars eller Euro. Det gør GSM til den perfekte teknologi til denne region, fordi der findes så mange terminaler, folk har råd til, siger han.