Den første betaudgave af den open source-baserede office-pakke LibreOffice 4.1.0 rummer mere end 1.000 individuelle bug fixes og forbedringer. Blandt nyhederne er den største ændring i brugergrænsefladen, siden LibreOffice opstod som en fork af OpenOffice. "Sidebar" er navnet på en ny eksperimental navigationsgrænseflade. Den er default slået fra, men lader sig aktivere ved at vælge "enable experimental sidebar" under "Tools". I forbindelse med lanceringen oplyser LibreOffice, at projektet i sommer har optaget 13 studerende som en del af dette års Google Summer of Code. De skal arbejde på en række opgaver, som indbefatter forskellige brugergrænseflader, en implementering af Firebird SQL og integration af VLC i office-pakken.
kwn