Internettet kom til Kina i 1994, og teknisk set er det Ministeriet for Informationsindustri, der holder øje med og censurerer det. Hvad der rent faktisk skal bortcensureres hører under Statsrådets Informationskontor og Kommunistpartiets Propagandaafdeling - med indspark fra en uoverskuelig række af andre regerings- og sikkerhedsorganer.
Det fører for vidt at nævne alle Kinas netkontrolorganer; her kommer nogle af dem, som de er beskrevet af Reportere uden Grænser i rapporten "Rejse til internetcensurens Hjerte". Regeringen har fem internetcensurbureauer. Herunder er der et vidt forgrenet net af departementer, bureauer, afdelinger, agenturer og kontorer, blandt dem Internet Propagandabureauet, Internet Informationskontrolcentret, m.fl.
Møde hver fredag
Statsrådets Oplysningskontor organiserer specielle ideologikurser, hjemmesideredaktører og andre netansvarlige for at styrke censuren såvel som selvcensuren. Frem til dette efterår er der holdt 20 femdages kurser med hver 50 deltagere - 1000 i alt - som får et diplom til minde om kurset. Journalistuddannelsen på Folkets Universitet i Beijing holder tilsvarende to-dages kurser med op til 200 deltagere.
I Beijing skal de 19 største kommercielle hjemmesiders redaktører stille til ideologisk møde hver fredag fra kl. 9-11. Her gennemgås den forgangne og den kommende uges stof, og utilbørlige offentliggørelser kritiseres.
For at være sikker på, at netredaktører og andre udgivelsesansvarlige har styr på ideologien, har de siden 2004 hvert år deltaget i en "online medierejse til kommunismens fødested." Efter den virtuelle "rejse" er deltagerne forpligtet til at lægge en rejsebeskrivelse ud på deres hjemmeside.
Daglige ordrer om at slette
Propagandacheferne beslutter både, hvad der skal fortælles, og hvad der ikke må fortælles. Det foregår pr. e-mail med tre forskellige grader af alvor: én, der skal gennemføres inden fem minutter, én, hvor ordren skal udføres inden ti minutter, og en tredje, hvor man har hele 30 minutter. Det er almindeligt at få op til fem af den slags ordrer hver dag.
F.eks. blev en erhvervsartikel om ministerpræsidentens søn beordret slettet for ikke at "forurolige højtstående ledere." En anden ordre lød: "Henvis ikke til filmen Summer Palace, der deltager i den officielle Filmfestival i Cannes, uden censurens billigelse. Man må ikke lægge artikler eller kommentarer om emnet eller interviews med filmens skuespillere ud på nettet. Man må ikke rapportere fra eller gengive oplysninger om filmen fra Filmfestivalen. Endelig må man heller ikke lægge artikler om dette emne ud i diskussionsfora, blogs eller kommentarer." Det officielle Kina bliver altid fornærmet, når udenlandske filmfestivaler selv beslutter hvilke kinesiske film, de ønsker at vise, og at modtage en Oscar eller Gyldne Palmer er ikke nødvendigvis gunstigt derhjemme for kinesiske filminstruktører - ofte tvært imod.
Ofte gælder censurens forbud alvorlige ting som f.eks. mineulykker, giftudslip mm. Men jeg kan ikke nære mig for at gengive denne fra i fjor, som forlangte fremtrædende placering af Kommunistpartiets 85-års jubilæum. Og "når der er vigtige mindeaktiviteter eller taler fra kinesiske ledere, skal artikler om fodbold-VM komme i anden række."
Eftersom Kommunistpartiet holdt sin 17. partikongres i oktober lukkede magthaverne YouTube og Google's blogsøgemaskiner i 14 dage for at forhindre uønsket kommunikation.
Så vidt den meget omfattende menneskelige regulering af internettet i Kina, som har relativt lille forbindelse ind og ud af Kina, men udmærket hastighed nationalt - en slags stort kinesisk intranet.
Avanceret overvågning
Kinas internetovervågning og filtrering af stof er den mest avancerede - og kostbare - i verden, og den er løbende under udvikling. Reportere uden Grænser har Kina som nummer ét på listen over internetcensorer.
Mens især hjemmesider og chatfora indledningsvis var under lup, er fokus nu udvidet til også at omfatte blogs og hjemmesider, hvor folk lægger videoer ud. Her blokerer fintmaskede net af filtre adgang til ord som demokrati, Taiwan, frihed, Tibet, massakre mm.
Hvis man f.eks. vil lægge en artikel, der indeholder "massakre" ud på nettet, får man beskeden: "Din meddelelse kan ikke lægges ud på grund af uønsket indhold. Du bedes korrigere indholdet." Eller hvis man søger på følsomme ord, får man bare asterisker - eller besked om "timeout error," hvorefter den formastelige brugers ip-adresse blokeres i kortere eller længere tid. Forsøg på at omgå filtercensuren fører blot til nye filtre.
Kinas filtrering består - ud over netudbydernes lovpligtige filtre på alle fyordene - ifølge Ronald Deibert, ledende efterforsker på OpenNet Initiative, også af særligt konfigurerede Cisco-routere.
Så mens alle heltene fra Silicon Valley indledningsvis blev hyldet for at give os denne banebrydende adgang til at finde og udveksle oplysninger i cyber space, omsider et fuldt tilgængeligt befordringsmiddel til oplysningernes frie bevægelighed, ja så er de samme helte nu dybt involveret i Kinas bestræbelser på at fylde cyber space med forhindringer og omveje. Microsoft, Google, Yahoo, Cisco - de har alle givet efter for Kinas krav om at indskrænke bevægelsesfriheden på nettet på netop deres felt.
Kinesisk Wiki
Wikipedia strider på alle måder mod magthavernes opfattelse af leksika og oplysning, og især den kinesiske version bliver ofte blokeret. Der er også stor forskel på indholdet på den kinesiske version og den engelske; et udmærket eksempel er opslagene om Mao Zedong. På engelsk Wikipedia beskrives han som betydningsfuld leder i det 20. årh., men også som "ansvarlig for enorme og unødvendige tab af menneskeliv i fredstid i timillionvis." Kinesisk Wikipedia nævner ikke de politiske udrensninger og katastrofale kampagner, der kostede millioner af kinesere livet. Her er han "én af grundlæggerne og lederne af Kinas Kommunistparti og Folkerepublikken Kina," og "han havde stor indflydelse på Kina og hele verden i det 20. årh."
Wikipedia skrives, som bekendt, af brugerne selv. Forklaringen på de forskellige versioner er ifølge de kinesiske bidragydere forskellig historieopfattelse; deres historieundervisning fortæller ikke om Mao Zedongs fejltagelser, kun om hans sejre. Og som en talsmand for en kinesisk søstertjeneste til Wikipedia har udtrykt det: den redaktionelle linje er "ikke ondsindet at dømme det eksisterende nationale styre." Hvad det går ud på, "ved enhver kineser" ifølge talsmanden.
Kilder:
- Reporters without Borders for Press Freedom: Årsrapport for 2007 samt CHINA - Journey to the heart of Internet Censorship
- Diverse artikler fra: International Herald Tribune, Xinhua Shi (Kinas nyhedsbureau), China Daily, Far Eastern Economic Review.
