”Jeg regner med, at vi vinder. Justitsministeriet sagde selv i 2017, at det var ulovligt”.
Sådan lød ordene fra Rasmus Malver, talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning på vej ind til retssagens første dag i Østre Landsret 5. maj. Foreningen har stævnet Justitsministeriet for at få erklæret logningsbekendtgørelsen, der muliggør overvågning af danskernes mobiltelefoner, ugyldig og for at have fortsat logningen, selvom den var kendt ulovlig i flere EU-domme.
Men så enkelt er det ikke. Argumentationen i retssalen den 5. og 6. maj har vist, at parterne er enige om, at logningsbekendtgørelsen ikke kan regnes for lovlig i sin nuværende form. Men de er helt uenige om, hvad det skal betyde.
Foreningen imod Ulovlig Logning vil have logningsbekendtgørelsen erklæret ugyldig i sin helhed og masseovervågningen stoppet med det samme.
Justitsministeriets advokat medgav i retten, at bekendtgørelsen lever på lånt tid i sin nuværende form. Men argumentationen fra den side er blot, at bekendtgørelsens paragraf 1 skal ændres, så overvågningen opretholdes med den nationale sikkerhed for øje – og ikke for at undgå kriminalitet, som formuleringen retter sig mod i dag.
”Vi har en alvorlig og reel trussel (…). Jeg behøver ikke at understrege, hvor vigtigt det er at kunne logge i den situation, Danmark står i”, sagde advokat Rass Holdgaard, som repræsenterer Justitsministeriet i retssagen, om den aktuelle terrortrussel mod Danmark.
Han understregede også om revideringen af logningsdirektivet, at: ”Det kan ikke føre til, at man ikke skal opretholde logningen aktuelt”.
Retten til privatliv vs. terrortruslen
En føljeton af EU-domme har erklæret EU’s logningsdirektiv, som den danske logningsbekendtgørelse er baseret på, for ugyldigt, fordi det krænker retten til privatliv at overvåge alle. Men en stor del af den aktuelle danske retssags argumentation handlede om den seneste dom fra oktober 2020, hvor generel og udifferentieret logning blev erklæret ulovlig, medmindre det skete af hensyn til den nationale sikkerhed.
Center for Terroranalyse vurderede i marts 2021, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Det betyder i henhold til Politiets Efterretningstjeneste, at der er en erkendt trussel. Det bliver dog i vurderingen noteret, at truslen mod Danmark kan fastholdes i kategorien ”alvorlig”, uden der er kendskab til igangværende planlægning af terror, fordi Danmark tidligere har været genstand for angrebsplanlægning, angrebsforsøg eller gennemførte angreb.
Justitsministeriet henviste i retssagen til, at den alvorlige trusselsvurdering betyder, at masseovervågningen lovligt kan opretholdes på baggrund af dommen fra oktober.
Sammenhængen mellem trusselsniveau og logning giver Rasmus Malver dog ikke meget for:
”Folk tror, at logning stopper terror, men det gør den bare ikke. Vi kan jo se på de lande, der er holdt op med at logge, de er jo ikke blevet terrorhotspots. Og nu nævner kammeradvokaten både i går og i dag Krudttønden (som var udsat for terrorangreb i 2015, red.), og der er det relevant at kigge i politiets egen redegørelse. Manden, som begik angrebet på Krudttønden, han havde planlagt det, så man kunne ikke bruge logningen, fordi han havde en burner-phone. Så nemt er det”.
Mange lande har stoppet den ulovlige logning. Blandt dem er Tyskland og Nederlandene, der er stoppet af egen drift, mens Irland, England og Sverige har stoppet masseovervågningen på baggrund af dommene fra EU.
En ugyldig Logningsbekendtgørelse giver danskerne flere rettigheder
I PROSA er man slet ikke i tvivl om, at den ulovlige logning bør stoppe. Formand Niels Bertelsen var også mødt op for at støtte sagen den 5. april:
”Vi støtter sagen her, fordi vi mener, at den måde, teknologien bruges på, er helt forkert. At lave masseovervågning af danske borgere og deres adfærd, det burde ikke kunne finde sted. Og det er også underkendt af EU-domstolen, så nu håber vi, at vi også kan få underkendt den danske udmøntning af logningsdirektivet og få afskaffet logningsbekendtgørelsen”, sagde formanden foran Østre Landsret.
Hvis logningsbekendtgørelsen erklæres ugyldig ved rettens afgørelse, kan det ifølge Rasmus Malver ud over at stoppe masseovervågning betyde adgang til yderligere rettigheder for danskere.
”Når logningsbekendtgørelsen erklæres ugyldig, så vil vi have brugt EU’s charter for grundlæggende rettigheder til at ændre dansk lovgivning. Dermed etableres charteret over Folketinget, og det er vigtigt, for så kan EU’s charter om grundlæggende rettigheder anvendes direkte ved de danske domstole. Det betyder, at danskerne får et væld af nye rettigheder, som vi ikke har haft før”, siger han.
Der falder dom i sagen 29. juni kl. 10.
