PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

Arbejdsløshed, Arbejdsmarkedet, Arbejdsmiljø

Nyt fra Min A-kasse: Nu optager a-kassen selvstændige

På vores delegeretmøde 22. maj 2012 blev det besluttet, at Min A-kasse nu også kan optage medlemmer, der er selvstændig erhvervsdrivende.

PROSA har flere medlemmer, som satser på en karriere som selvstændig, f.eks under en ledighedsperiode, og derfor har ønsket om at kunne forblive i PROSA og i a-kassen været et stort ønske for flere medlemmer. Derfor er vi glade for at have muligheden for både at optage og beholde medlemmer, der er selvstændige.

Undersøgelse af aktivering for ledige

Netop nu er PROSA og a-kassen igen i gang med at undersøge den aktivering, som vores medlemmer bliver tilbudt gennem jobcenteret. Sidste år lavede vi en tilsvarende undersøgelse, og ved at sammenholde de to undersøgelser håber vi at have et betydeligt og godt grundlag for at kunne vurdere den aktivering, som tilbydes PROSAs medlemmer.    

Vi læser i dagspressen, at regeringen netop nu er ved at åbne op for en drøftelse, af den – til tider – uhensigtsmæssige aktivering, der tilbydes ledige. Derfor vil PROSA meget gerne i dialog med beskæftigelsesministeren om aktiveringen af vores medlemmer og netop påpege, hvilken aktivering der virker, og hvilken aktivering der fører til job. Derfor håber vi, at så mange som muligt besvarer vores spørgeskema og returnerer det til os. På forhånd tak for din hjælp.


Du kan læse mere om undersøgelsen her i Prosabladet i løbet af efteråret.

Ferie som ledig

Husk, at du skal melde ferie til a-kassen og til jobcenteret.

Så snart du har bestemt dig for, hvornår du vil holde ferie, er det vigtigt, at du oplyser det til både jobcenter og a-kassen. Hvis du melder ferie, mere end 14 dage før ferien afholdes, kan jobcenteret ikke indkalde dig til samtaler eller aktivering i din ferieperiode.

Skal du have udbetalt feriedagpenge, skal ud også have meldt ferien til  a-kassen. En af betingelserne for at få udbetalt feriedagpenge er netop, at ferien er meddelt os senest ved feriens begyndelse.

Læs mere om ret til feriedagpenge og ferie som ledig på hjemmesiden.