I sidste årtusinde kunne det være en spændende sport at presse så meget effektiv hukommelse som muligt ud af datidens slagskibsgrå pc-kabinetter. Der var et stort marked for memory managers, QEMM for eksempel, som gjorde det muligt at udvide grænserne for den såkaldte konventionelle hukommelse, som IBM's pc-arkitektur definerede til 640 KB. Nu er det marked stendødt.
Jeg fulgte spændt udviklingen op gennem de diverse Windows-versioner, rodede ofte med konfigurations-filer og parametre og kan stadig huske første gang, jeg oplevede succesfuld multitasking. På en nyinstalleret Windows 3.0-platform var det således muligt at have en kørende modemforbindelse, et kommunikationsprogram (Hyperterminal) og anvende sin tekstbehandler på samme tid. Wow.
MS DOS, CP/M, OS2 og mange andre operativsystemer har jeg anvendt som pc-bruger. Og jeg husker stadig installationen af Yggdrasil Linux med en avanceret Windows-manager på min pc i slutningen af 1992. Der var tale om en såkaldt 'plug and Play'-installation, som det krævede mange timer at få til at virke.
Skrivebords-pc'ens død
Siden da er udforskningstrangen og lysten til eksperimenter blevet mindre. Windows 98 med diverse service packs kørte helt fornuftigt. Windows 2000 var faktisk robust, og Suse, Novell, Red Hat og ikke mindst Ubuntu banede vej for Linux-distributioner, som på mange måder matcher og undertiden overgår nutidens Windows på brugervenlighed.
Nu har jeg så en pc derhjemme med dual-boot. Windows 7 og Ubuntu 12.04 LTS. Og jeg skifter lidt tilfældigt mellem de to operativsystemer. Men, og her kommer endelig en pointe, jeg bruger næsten aldrig længere min hjemme-pc. For i takt med at funktionaliteten er blevet udvidet på min Android-smartphone, og min subnotebook er afløst af en tablet, er det sjældent, at jeg blot overvejer at starte min klassiske bærbare eller skrivebords-pc’en.
Mobil modenhed
Android-telefoners grænseflade er efterhånden modnet til et helt fornuftigt niveau, og det er ikke nogen større hindring at navigere, når jeg skal lege supporter for min kones iPhone eller iPad. Den håndholdte display-teknologi leverer endelig varen i form af højopløsning og kvalitet, der decideret lokker til langtidslæsning.
Derfor kan jeg med sindsro sige, at jeg ikke skelner nævneværdigt mellem udsigten til Windows 8-debut, Android Key Lime Pie, Apple iOS 7 eller Ubuntu Maverick Meerkat. Operativsystemernes epoke er under alle omstændigheder slut for mig.
Operativsystemer er ikke døde, de lugter bare mærkeligt. Jeg vil blot have det mest stabile og mindst opmærksomhedskrævende fundament for mit digitale liv – ligesom mit krav til elnettet.
