Arbejdsløshed

Pisk eller gulerod

Pr. 1. november har beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen indført, at arbejdsløse, der kommer for sent til et møde på arbejdsformidlingen, skal straffes med 3 ugers karantæne. Det betyder en bøde på 9810,- kr.

Beskæftigelsesministeren mener, at det er en lille pris for op til 4 års generøse dagpenge, som han kalder det.

Man kan undgå karantænen, hvis man kan dokumentere, at det skyldes akut opståede udefra kommende forhold, som hvis man strander i den offentlige trafik, fordi der er faldet en køreledning ned. Det er derimod ingen undskyldning, at man har hængt fast i en lang kø på motorvejen eller at man ikke har fået brevet fra AF i tide, fordi der har været forsinkelser i postomdelingen.

Samtidigt har beskæftigelsesministeren gennem flere år stærkt begrænset det, som ellers tydeligst peger i retning af arbejde - nemlig uddannelse. Uddannelse er næsten bandlyst i første ledighedsperiode, hvor den ellers har størst effekt og hvor man med færrest midler, kan få den arbejdsløse tilbage i arbejde.

Fremgangsmåden over for vore arbejdsløse udtrykker en fuldstændig forældet pædagogisk opfattelse. Den bygger desuden på den antagelse, at de arbejdsløse ikke gider arbejde og at det bare gælder om at være fremme med pisken, for at holde den grimme tendens til dovenskab i ave.

Os der dagligt møder vore arbejdsløse medlemmer, har en helt anden oplevelse. Folk er nærmest desperate for at få arbejde. Vi kan heller ikke helt se det meget generøse i dagpengene. Langt de fleste af vore medlemmer får et gevaldigt indtægtstab, når de bliver ramt af arbejdsløsheden.

Nu må man jo respektere, at man kan have forskellig pædagogisk opfattelse. Selv om det er gammeldags, har man vel ret til at gå ind for pisken, selv om jeg er uenig. Men det, der virkelig kan undre er, at selv samme beskæftigelsesminister har en langt mere moderne pædagogisk tilgang til arbejdsgivere. Når arbejdsgivere f.eks. ikke laver en ordentlig ansættelseskontrakt, er det beskæftigelsesministerens opfattelse, at det ikke må koste arbejdsgiveren mere end højst 1000,- kr., hvis det ikke har særligt stor betydning. Det er jo sikkert ikke med vilje og det kan vel være vanskeligt at udfylde en kontrakt med 10 ganske vist veldefinerede punkter, mener beskæftigelsesministeren. Derfor har han også ændret på straframmen og han har oven i købet gjort det med tilbagevirkende kraft. Man kan så undre sig over, hvordan de 10 veldefinerede punkter, kan være uden betydning.

Beskæftigelsesministeren er også i gang med at ændre arbejdsskadelovgivningen, så det bliver lettere for arbejdsgiveren at slippe for en bøde i forbindelse med en arbejdsulykke, hvis det rigtige sikkerhedsudstyr har været til rådighed, men bare ikke er blevet brugt. Så skal den arbejdsskadede medarbejder i stedet have en bøde. Det kan umiddelbart lyde retfærdigt, men man skal huske på, at mange steder lægger arbejdsgiveren en linje, om at det ikke er nødvendigt at bruge udstyret, som i mange tilfælde sinker arbejdet. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren er med til at skabe en kultur, der sikrer at sikkerhedsudstyr er til for at blive brugt. Det skal bemærkes, at der i forvejen har været en udvikling i retspraksis i retning af, at der skal meget lidt til, for at en medarbejder bliver kendt medskyldig i ulykken og dermed ikke får fuld erstatning. Jeg kender selv et sådant eksempel, hvor en medarbejder fik hånden i en sav den første arbejdsdag. Sikkerhedsudstyret lå i bilen og arbejdsgiveren havde ikke gjort opmærksom på det. Medarbejderen havde heller ikke spurgt efter det. Derfor blev han selv kendt delvis skyldig i ulykken.

Og sådan turer beskæftigelsesministeren frem med pisken - mest over for de arbejdsløse - men som det ses også over for ansatte, mens arbejdsgivere tilsyneladende stimuleres bedst med gulerod og forståelse.

Flere og flere lovgivninger undtager i dag arbejdsløse. Udbetaling af feriepenge uden at have holdt den, gælder ikke folk, der har været arbejdsløse bare 1 uge. Afholdelse af forældreorlov er stærkt begrænset for arbejdsløse. Man kan blot spekulere på, hvad det næste bliver. Måske skal vi finde et sindrigt mærke at sætte i panden på de arbejdsløse.

I PROSA kan vi så glæde os over, at beskæftigelsesministeren fra august til oktober har fået 150 færre PROSA-medlemmer at svinge pisken over. De er nemlig kommet i arbejde. Ikke fordi pisken er svunget over dem, men fordi der er kommet flere jobs inden for vort fag og fordi det er lykkedes PROSA, at få uddannelse igennem til flere af vore arbejdsløse. Det synes jeg nok han skulle tænke lidt over.