A-kassen

Præmie for at arbejde

Betaling af efterlønsbidrag handler ikke kun om at sikre sig ret til efterløn. Man kan også se det som en opsparing. En af de ting, der blev indført i 1999 er den såkaldte arbejdspræmie der, sammenlignet med bankers tilbud, kan ses som en rentabel opsparingsordning

 

Præmie for at arbejde
Betaling af efterlønsbidrag handler ikke kun om at sikre sig ret til efterløn. Man kan også se det som en opsparing.

Betal efterlønsbidrag i den nødvendige periode (afhængig af alder) - fortsæt med at arbejde på fuld tid og få udbetalt en skattefri præmie på kr. 113.064 (2002), når du bliver 65 år.

I PROSAs a-kasse får vi mange spørgsmål om, det kan betale sig at betale efterlønsbidrag. Vi afviser altid at kigge i krystalkuglen - vi vil ikke give nogen bud på, hvordan reglerne er om 25 år. Men vi kan fortælle hvilke muligheder der er, hvis reglerne ikke ændres. Og der er flere, der allerede nu kan hæve deres arbejdspræmie!

En af de ting, der blev indført i 1999, som flere har glemt, er den såkaldte arbejdspræmie. Den politiske hensigt med arbejdspræmien er, at fastholde så mange som muligt på arbejdsmarkedet indtil de bliver 65 år. Med baggrund i befolkningsudviklingen ønsker man altså at forhindre, at man bruger efterlønnen som tilbagetrækningsmulighed, hvis den enkelte kan klare at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Betingelser
For at få en arbejdspræmie skal man først opfylde betingelserne for at gå på efterløn. Det er ikke målet med denne artikel at gennemgå alle betingelserne, så her nævnes kun et udpluk af de vigtigste:

  • hvis man er under 35 år i dag, skal man fortsætte sit medlemskab af en a-kasse, og betale efterlønsbidrag, indtil man bliver 60 år.


  • hvis man var over 35 år den 1. juli 1999 er der forskellige krav til, hvor længe man skal have været medlem af en a-kasse, men man skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1.juli 1999 indtil man bliver 60 år.

Når man opfylder kravene til efterlønsretten, skal man skal have udstedt et efterlønsbevis - typisk når man bliver 60 år (for at få et bevis skal man have ret til arbejdsløshedsdagpenge - herunder opfylde arbejdskravet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet).

Med efterlønsbeviset i hånden bliver man
fritaget for at betale efterlønsbidrag, og man kan begynde at arbejde på den sidste betingelse for at opspare arbejdspræmien, nemlig opfyldelsen af den såkaldte 2-årsregel. Man skal over en periode på mindst 2 år efter efterlønsbeviset arbejde minimum 3.120 timer (svarer til 2 år på gennemsnitlig 30 timer om ugen).

Så er opfyldelsen af 2-årsreglen i hus, og man kan begynde selve præmieopsparingen. Nu er valgene mere frie - man kan gå på efterløn (og arbejde ved siden af) - man kan arbejde på deltid, men for at få en "fuld" arbejdspræmie, skal man fortsætte med at arbejde på fuld tid. For hver gang man arbejder 481 timer (svarer til et kvartal på fuld tid), bliver der sat en pose penge til side: Kr. 9.422 til skattefri udbetaling, når man bliver 65 år - dog højst 12 gange 481 timer (man scorer ikke ekstra på overarbejde!).

Beregninger - nogle eksempler (forudsætning at alle betingelser: er opfyldt - jf. ovenfor):

Eksempel 1
Egon er i dag 50 år - han begyndte at betale efterlønsbidrag den 1.juli. Hans indbetalinger af efterlønsbidrag fra 1999 frem til 2012, hvor han bliver 60 år, beløber sig til 57.000 kr. i 2002-værdi. Han fortsætter med at arbejde på fuld tid, indtil han bliver 65 år og vil derfor modtage 113.064 kr. (2002-værdi) i skattefri udbetaling fra a-kassen.

Eksempel 2
Søren er i dag 35 år - han begynder at betale efterlønsbidrag fra sin 35 års fødselsdag, og indtil han bliver 60 år. Hans indbetalinger af efterlønsbidrag i de 25 år beløber sig til kr. 105.600 i 2002-værdi. Han fortsætter med at arbejde, indtil han bliver 65 år og vil derfor modtage kr. 113.064 (2002-værdi) i skattefri udbetaling fra a-kassen.

Bedre end bankopsparing
Hvis man sammenligner tilsvarende indbetalinger til forskellige bank-opsparinger, må arbejdspræmien anses for at være en
rentabel opsparingsordning. Rentabiliteten stiger selvfølgelig, jo ældre man var pr. 1.juli 1999. Hvis man fyldte 60 år den 30 juni 1999, kunne man med indbetaling af 1 dags efterlønsbidrag opnå den samme arbejdspræmie, som en person på 35 år i 2002 kan opnå efter 25 års indbetalinger! Men selv med 25 års indbetalinger er det formentlig svært at finde en bank, der kan tilbyde et tilsvarende udbytte!

Arbejdspræmien er en personlig ret, som er arvelig, og som kommer til udbetaling til dødsboet, hvis man dør efter, at man har påbegyndt opsparingen, men før man bliver 65 år.

Der ligger ikke nogen anbefaling fra PROSA i denne artikel, hvorvidt man skal betale efterlønsbidrag eller ej. Det er alene tænkt som information om reglerne - det er op til hver enkelt at vurdere betydningen af informationerne - og dermed beslutningsgrundlaget for efterlønsbidrag eller ej.