Beskæftigelsesministerens kommende udradering af ankenævnet skal ses i relation til, at ankenævnene i 2007 gav medhold i 20 procent af klagesagerne, som derfor skulle omgøres til fordel for den klagende borger, og at foreløbige opgørelser viser, at ankenævnene i 2008 gav medhold i cirka 30 procent af klagesagerne.
Forbundssekretær i PROSA, Hanne Lykke Jespersen, er meget kritisk overfor nedlæggelsen af ankenævnene og siger:
- Beskæftigelsesministeren fjerner nu den instans, der har sikret borgernes retssikkerhed i forhold til forkerte afgørelser om f.eks. dagpenge, supplerende dagpenge, karantæne og feriepenge. I stedet kan borgerne få lov til at klage til Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, der i forvejen har et kæmpestort lovområde at varetage og som nu oveni skal have en af landets mest komplekse lovgivninger.Endnu værre er det dog, at der bliver tale om, at systemet undersøger sig selv. Det giver os samme tillid til systemet, som f.eks. når politiet skal undersøge sig selv – det kan jo give en perlerække af afgørelser, der blot bekræfter den første afgørelse.
- For at gøre det endnu værre, indeholder lovudkastet også en bestemmelse om, at man ikke kan sidde i beskæftigelsesudvalget, hvis man arbejder i en a-kasse eller i A-kassernes Samvirke. Det betyder, at det bliver langt vanskeligere for ledige at blive repræsenteret kvalificeret.
- Lovforslaget er et angreb på borgernes retssikkerhed. Det er helt galt, at der bliver ringere mulighed for at få ret i klager over forkerte afgørelser inden for a-kassesystemet.
- Det virker som magtfuldkommenhed, at ministeren vil have total kontrol over kommende afgørelser. Men taberen er den enkelte borger samt hele retssikkerheden omkring klagesager indenfor beskæftigelsesområdet.
For flere kommentarer: Ring til Forbundssekretær i PROSA, Hanne Lykke Jespersen på 28 88 12 47
For spørgsmål i øvrigt, ring til ledelseskonsulent Camilla Gregersen på 27 78 54 52
Fakta om lovforslaget
Lovforslaget sammenlægger Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Den første klageinstans vil som i dag være Arbejdsdirektoratet, mens den anden klageinstans fremover ikke vil være uafhængig af den første. Den kommende klageinstans vil i mindre grad være uvildig, og vil i mindre grad varetage den lediges synspunkter. Det skyldes flere forhold i lovforslaget:
- Arbejdsmarkedets ankenævns nuværende og uafhængige formand erstattes af ankechefer i Ankestyrelsen. Ankecheferne er formelt og reelt underordnede styrelseschefen og kan derfor ikke siges at være uafhængige.
- Ankestyrelsens kerneområde er socialpolitik, frem for beskæftigelsespolitik. Ankestyrelsen har ikke det fornødne kendskab til de forudsætninger og vilkår, som er kendetegnende for beskæftigelsespolitikken.
- Der kan ikke udpeges medlemmer til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som er valgte eller ansatte i en arbejdsløshedskasse eller en brancheorganisation for en sådan. Det vil svække klagesystemets kendskab til beskæftigelsesproblematikker og handler primært om regeringens ideologiske korstog mod fagbevægelsen.
- Justitsministeriets repræsentation i ankenævnene udgår og erstattes af en repræsentant fra Kommunernes Landsforening (KL). KL vil have økonomiske interesser, idet det nu bliver kommunerne, der skal finansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, og følgelig kan det forventes, at repræsentanten fra KL vil varetage systemets økonomiske interesser frem for borgerens interesser og retssikkerhedshensyn.
Fakta om omgørelserne i Arbejdsmarkedets Ankenævn:
Inde på Ankestyrelsens (ast.dk) hjemmeside under publikationer ligger årsberetningen for 2007, og på side 36 kan man læse statistik. F.eks. er det jo interessant, at omgørelsen på arbejdsophør og vægring ligger på 34 procent.
Arbejdsmarkedets Ankenævn er klageinstans i en lang række sager, men nævnets største kompetenceområde er arbejdsløshedsforsikringsområdet.
Ankestyrelsens årsberetning
