Regeringen har sammen med en række partier givet politiet øget mulighed for systematisk brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskning.
”Det lugter af lovsjusk”, siger de it-professionelles formand Niels Bertelsen.
Han tilføjer:
”Regeringen har gjort præcis det, vi frygtede. Ansigtsgenkendelse er indført lidt ad bagdøren, uden grundig debat og med uklar lovhjemmel”, fastslår han.
Niels Bertelsen mener, at lovforslaget er fremsat med tunnelsyn på en aktuel krise omkring bandekonflikten og ikke så meget det brede perspektiv , som også handler om afledte konsekvenser.
”Det er bare svært at skrue lovændringer baglæns, når de først er indført, og selv om det viser sig at have utilsigtede konsekvenser for demokrati og rettigheder!”, siger Niels Bertelsen.
”Jeg er naturligvis helt enig i, at vi skal gå langt for danskernes tryghed, men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved om politiets nye våben på den lange bane i stedet for tryghed skaber en alvorlig glidebane mod et overvågningssamfund med uberettigede indgreb i borgernes ret til privatliv, for indførelsen vil være i strid med grundlæggende menneskerettigheder.”
Læs også formandens tidligere kommentar:
Frygt skal ikke bruges til at haste-indføre overvågningsteknologier
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler følgende i en pressemeddelelse udsendt fra ministeriet bl.a.:”Nu får politiet i første omgang mulighed for at bruge blandt andet ansigtsgenkendelse i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og i sager med betydning for statens sikkerhed.”
Præcis den sætning falder PROSA-formanden for brystet:
”Ministerens ordvalg ’i det første omgang’ er stærkt bekymrende, for han siger jo faktisk derved, at han allerede har tankerne om at indføre teknologien mere bredt. Det kunne f.eks. være realtid ansigtsgenkendelse, hvilket potentielt set vil betyde, at vi alle overvåges konstant eller at teknologien bredes ud til også at kunne anvendes ved mindre forseelser, f.eks. butikstyveri.
”Det er dog glædeligt, at det er er midlertidigt. Det giver mulighed for at lave en evaluering, så vi kan måle, hvor mange forbrydere vi fanger og derfor om dette er proportionalt med indgrebet. Hvis vi som borgere skal kunne beslutte hvilket samfund vi ønsker, er vi nødt til at vide, hvad fordelene og ulemperne er. Og her må det være ret nemt at måle, om det virker: Hvor mange forbrydere finder man baseret på teknologien? Contra hvor mange uskyldige er blevet udsat for teknologien?”
”Jeg kan dog godt være lidt nervøs for, at det midlertidige blot bliver forlænget på samme måde, som det er sket med logningsbekendtgørelsen.”
