”Landet tørster efter it-specialister”.
Det er en sætning som med jævne mellemrum kommer op i nyhederne i en eller anden form. Det er vi i PROSA, fagforeningen af It-professionelle, selvfølgelig glade for. Det betyder nemlig, at der er brug for vores medlemmers arbejdskraft. Og vi vil gerne hjælpe.
Alligevel har vi en gruppe arbejdsløse, herunder personer som er faldet ud af dagpengesystemet, som ikke kan finde arbejde. Hvorfor er det sådan?
Når en virksomhed siger, at den mangler en it-specialist, er vores første spørgsmål, hvilken slags? For der findes nemlig mange forskellige slags it-ansatte: it-projektleder, it-sikkerhedsekspert, programmør, it–brugerinterface designer, tester, supporter.
Hver person inden for disse områder er normalt specialist i et specifikt område, for eksempel lagersystemer, lønsystemer, kontorsystemer, hospitalssystemer, journaliseringssystemer og betalingssystemer. Listen bliver ved og ved.
Derudover er der så flere forskellige operativsystemer, programmeringssprog og værktøjskasser, som man kombinerer med alle de ovenstående.
Resultatet er, at der findes tusindvis af profiler indenfor it-området. Så hvad er det lige arbejdsgiveren mener, at han mangler, når han mangler en it-specialist?
Vi forstår godt, at en virksomhed helst vil have den specialist, som kender alle af de ovennævnte kategorier, som virksomheden anvender. Men det er sjældent, at de specialister findes i overflod, så man bare kan vælge og vrage. En sådan mangel giver lønpres.
DI og IT-Branchen mener, at løsningen er at producere flere højtuddannede, men at det tager fem år, før de er klar. Det er selvfølgelig et problem. Et yderligere problem er, at virksomhederne lige så ofte efterspørger erfaring, og det tilegner man sig ikke ved fem års uddannelse.
Her modarbejder den nylige fremdriftsreform, at der kan samles noget erfaring ind i studieperioden. Men der en anden løsning, som tager kortere tid og som producerer ansatte med erfaring. Det handler om efter-/videreuddannelse. Desværre bliver det ikke benyttet særligt meget.
Ifølge vores årlige undersøgelse af medlemmernes lønvilkår er det mindre end 5 procent af vores medlemmer, som er i gang med en ECTS-givende uddannelse. En ansat med en bachelor kan med videreuddannelse blive kandidat på to år. Der er tre år kortere, end det tager at uddanne en ny, og vedkommende har allerede erfaring fra sit nuværende job.
Hvorfor uddanner virksomhederne så ikke deres medarbejdere noget mere. Det er på grund af frygten for at deres medarbejdere bliver headhuntet af et andet firma. Så vil pengene jo være smidt ud af vinduet. Det er en legitim bekymring som virksomhederne har.
Derfor har PROSA også foreslået, at der arbejdes for en uddannelsesfond, som alle virksomheder er med til at betale for. En sådan uddannelsesfond kan ikke skabes med baggrund i en overenskomst for 80 procent af det private arbejdsmarked inden for it-området har ikke en overenskomst. Så en uddannelsesfond skal ske i et bredt samarbejde eller som en offentlig ordning. Og den bør selvfølgelig dække alle typer ansatte, for alle har brug for uddannelse.
Men til at starte med ser PROSA gerne en uddannelsesfond for it-området.
Ønsker du som virksomhed PROSAs hjælp til jobmatch, så kontakt job@prosa.dk
