– Den har lavet 27 historier, mens vi har talt sammen.
Ritzaus udviklingsdirektør, Kristoffer Gravgaard, kigger på skærmen til venstre for sig, hvor bureauets nye boligrobot viser muskler. Hans konstatering kommer godt tre kvarter efter, Prosabladet er mødt ind på matriklen.
Robotten skriver en mini-nyhed, hver gang en bolighandel finder sted i Danmark. Den overvåger konstant det offentlige Bygnings- og Boligregister og den digitale tingbog. Den holder ikke pauser, og dens arbejdstid gøres op i millisekunder.
Til sammenligning har jeg og Prosabladets fotograf sat tre Ritzau-medarbejdere stævne i en time for at producere én historie – altså den, du læser her.
Vi sidder om et hvidt mødebord med Kristoffer Gravgaard, en udvikler og en journalist, få dage inden robotten skal lanceres.
To toiletter og fire værelser
Boligrobottens nyheder er korte. Og præcise. Og den er groft sagt ude af stand til at lave fejl, med mindre der er fejl i de offentlige data.
”Kastrup: Hus på Byrupvej har fået ny ejer”, lyder en af overskrifterne, der tikker ind på skærmen til venstre for Kristoffer Gravgaard.
I artiklen kan man læse, at en 38-årig mand og en 33-årig kvinde har købt huset for knap 3,5 millioner kroner. Huset har to toiletter og fire værelser.
Robotten kan også hente et luftfoto til hver historie hos Kort- og Matrikelstyrelsen. Og så kan den supplere med geodata. Det vil sige, at medier kan servere dig nyheder om bolighandler i nærheden af din egen adresse, hvis deres systemer tillader det.
Målgruppen er først og fremmest lokalaviser, der kan abonnere på nyheder fra bestemte postnumre. Da robotten få dage senere går i luften, er Nordjyske og Jysk Fynske Medier blandt aftagerne.
917 nordjyske fodboldhold
Boligrobotten er ikke Ritzaus første robot.
Bureauet har i et års tid haft en anden robot til at forsyne danske medier med nyheder om samtlige fodboldhold i Danmark. Outputtet kan ses på blandt andet fyens.dk og nordjyske.dk.
– Der er 917 fodboldhold i Nordjylland. Robotten skriver to nyheder, hver gang de har spillet en kamp. Én, der er vinklet på det ene hold, og én, der er vinklet på det andet, fortæller Kristoffer Gravgaard.
Det betyder, at der bliver skrevet om kampe, der er for ubetydelige til, at medier ville afsætte menneskelige ressourcer til at dække dem. Dog holder en udvikler og to journalister fodboldrobotten i hånden som en del af deres arbejde.
Om det hvide mødebord ved siden af Kristoffer Gravgaard sidder softwareudvikler Michael Juhl og journalist Mads Petersen. Det er de to, der bygger Ritzaus boligrobot.
Michael Juhl udvikler den underliggende kode, mens Mads Petersen arbejder med robottens sprog og dataindsamling. Det sker i samarbejde med nyhedsbureauer i Sverige og Norge.
Koden er skrevet i C#. Og oven på dét har Michael Juhl og kollegaerne bygget en mere enkel editor i Razor, som Mads Petersen og andre journalister kan benytte.
– Idéen var at gøre det lidt mere letvægt, så journalisten selv kan gå ind og rette i templaten. Hvis der er en sætning, der skal laves om, kan han gå direkte ind i editoren og ændre sætningen, forklarer Michael Juhl.
Om sin del af arbejdet siger journalist Mads Petersen:
– Jeg arbejder meget med sætningsopbygning og strukturering. Og det er ikke sværere end, at det kan jeg godt finde ud af med min viden om, hvordan man strukturerer en opgave, laver en algoritme om til kode og sådan noget.
Mads Petersen bruger blandt andet hvis-sætninger til at styre robotten. For eksempel kan han fortælle den, at den kun skal fortælle om taget, hvis nyheden handler om et hus. Og lade være, hvis der er tale om en lejlighed.
Venter med machine learning
Ritzaus robotter bruger altså skabeloner, som mennesker har bygget – i stedet for machine learning, som eksempelvis Google Translate bygger på.
Ritzau eksperimenterer dog ifølge Kristoffer Gravgaard med machine learning, og ”det er super spændende”, mener han, men siger også:
– Det ligger langt ude i fremtiden at forestille sig, at der kommer en machine learning-algoritme, der kan skyde en tekst af, som vi vil have det.
Men måske kan machine learning snart blive nyttigt på anden vis, foreslår Mads Petersen.
– Hvis man laver et neuralt netværk, der overvåger markedet for bolighandler, vil det kunne spotte de outliers (særtilfælde, red.), der er: Dyre handler eller andet, der stikker ud, siger han og uddyber:
– Journalister vil kunne bruge det som researchværktøj – til at spotte de gode historier for én.
Ritzau har i øjeblikket ansat 15 mand i udviklingsafdelingen. Hvorvidt der skal ansætte 15 nye, eller bureauet vil bruge de nuværende medarbejdere, når næste robot skal skabes, ved Kristoffer Gravgaard ikke.
Men én ting er sikkert: Robotjournalistikken er kommet for at blive.
– Vi tror virkelig på det her område, siger han.
