A-kassen

Spørg a-kassen

Det kan være fristende at gå med til at forlade arbejdspladsen så hurtigt som muligt, hvis du er blevet fyret. Men hvis du accepterer et kort opsigelsesvarsel, kan du risikere at miste dagpenge i tre uger.

 
Kære PROSA

Jeg bliver færdig som datamatiker 21. november i år og vil gerne melde mig ind hos jer. Jeg har hørt noget om, at man skal være ret hurtig med indmeldelsen.
Er det rigtigt og hvorfor ?

Hilsen Rune.

 
Kære Rune

Du har ret!

For at gøre brug af dimittend-rettighederne skal du melde dig ind i a-kassen senest 14 dage efter, uddannelsen er afsluttet. Hvis du gør det, vil du have ret til dagpenge allerede en måned efter uddannelsens afslutning. Du får samtidig ret til op til 3 ugers feriedagpenge.

Vil du høre mere om dine muligheder, kan jeg oplyse, at vi kommer rundt på skolerne og fortæller mere om dette. Blandt andet har vi planlagt at komme til Vejle 31. oktober. Så hold dig orienteret om hvornår vi besøger din skole, og kom og få meget mere at vide om, hvad a-kassen og PROSA kan tilbyde dig.

Venlig hilsen
Anne Grethe Hansen