I Prosabladets oktoberudgave, 2017, fremfører en af PROSAs erfarne politikere i debatindlægget ’Forholdet mellem ansatte og valgte i en fagforening’ (s.16-17), at ”Kampen mod bureaukratisering og professionalisering af politikken er (derfor) en konstant opgave for både valgte og ansatte”. Men når ’kampen’ føres ved at kalde andre udvalgsmedlemmer i Prosabladets redaktionsudvalg for ’gummistempel’ eller fortælle en ansat, at ’du kan bøje dig for mine holdninger eller sige op …’ – så virker det ærligt talt som chikane og meget langt fra et ordentligt arbejdsmiljø.
Kan vi som aktivister og politikere tillade os at true andre politikere og medarbejdere for at få vores politiske mål igennem?
Lørdag den 7. oktober 2017 blev dette diskuteret i hovedbestyrelsen under punktet ’Arbejdsmiljøet i PROSA’. Debatten handlede ikke om vores normale politikområde, arbejdsmiljø for PROSAs medlemmer, men om det interne arbejdsmiljø i organisationen. Der er dog den sammenhæng, at ligesom du som medlem har krav på et ordentligt arbejdsmiljø – så har PROSAs ansatte og aktive det også.
På mødet vedtog PROSAs hovedbestyrelse en udtalelse – en ’code of conduct’:
”Samspillet mellem den politiske og administrative del i PROSA skal derfor bygge på værdierne tillid, retfærdighed og samarbejde. Det er de tre værdier, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anser som grundstenene for et godt psykisk arbejdsmiljø.”
Og som tydeliggør hovedbestyrelsens holdning til hvad, vi ikke vil acceptere:
”Mobning og andre former for chikane kan aldrig undskyldes eller forklares med blot 'politisk uenighed'. Mobning og andre former for chikane er en fuldstændig uacceptabel adfærd, både medlemmer imellem og over for medarbejdere”.
Men hvad er baggrunden for denne vedtagelse? Loven om Arbejdsmiljø er meget klar. Det er PROSAs ledelses ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden, og PROSAs daglige ledelse og hovedbestyrelsen havde i 10 måneder opfordret et udvalg til at blive enige og stoppe en intern konflikt, der måned for måned rykkede op af konflikttrappen. Udvalget var valgt af PROSAs højeste myndighed – delegeretforsamlingen. Det vil sige, at hverken hovedbestyrelsen eller den daglige ledelse har beføjelser til at stoppe konflikten. Hovedbestyrelsen valgte så at indkalde til en ekstraordinær delegeretforsamling, både for at få et nyt valg til udvalget og få vedtaget nogle klarere rammer for arbejdet i udvalget.
To uger efter indkaldelsen valgte tre af udvalgets medlemmer at trække sig fra udvalget, og resten af udvalget forsikrede hovedbestyrelsen om, at de kan løse deres opgaver fremadrettet. Hovedbestyrelsen besluttede på den baggrund at aflyse delegeretforsamlingen.
