UMTS kan blive ups!

Man skal ikke bruge indtægterne fra UMTS-auktionen til investeringer på IT, som man ellers ikke ville foretage!
Belæringen kommer fra landets økonomiske orakel, nemlig Det Økonomiske Råd, bedre kendt som vismændene.
Ikke alle politikere ser lige så striks økonomisk på sagen, selv om penge fylder mere i diskussionen end IT-udvikling. De sparede renter ved et ekstraordinært afdrag på statsgælden slipper næppe for at blive brugt til en eller anden form for IT-investeringer.
Forskningsminister Birte Weiss (S) er åben for at sætte nogle af pengene ind på en fond eller bruge af de penge, som staten slipper for at betale i rente. Pengene ryger dog direkte ind i statskassen som afdrag på statsgælden, hvis partierne bag telepolitikken (Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Venstre, Det konservative Folkeparti, SF og CD) ikke bliver enige om andet.
Dollartegnene i politikernes øjne blinker dog stedse svagere. Omregnet til britiske forhold ville staten tjene over 25 mia. kr. Efter tyske forhold ville staten få 6 mia. kr., og efter schweiziske forhold falder de danske forventninger til 700 mio. kr. - eller 34,50 kr. pr. indbygger.

Kapitalistisk kapløb
Et enigt folketing står bag loven om bortauktionering af UMTS (Universal Mobile Telecommunication Standard), der bygger på erfaringerne fra lignende auktioner i Storbritannien, Holland, Tyskland, Italien, Østrig og Schweiz.
Telepartierne skippede skønhedskonkurrencen til fordel for auktionsmodellen ud fra en tro på, at kontant afregning giver en mere optimal udnyttelse af frekvensressourcerne end krav, løfter og betingelser, som ikke forpligter afkastmæssigt nær så tungt.
Birte Weiss argumenterer også med, at byderne endnu ikke er i stand til at forudsige, hvilke tjenester der vil være efterspurgt i fremtiden, og så kan det offentlige heller ikke opstille de relevante vilkår i tilladelserne.
Auktionsmodellen giver byderne større fleksibilitet og vil være en bedre metode til at sikre en effektiv anvendelse af de knappe frekvenser, anfører forskningsministeren.
Ole Hækkerup (S) taler om bedst og billigst via en markedsdrevet udvikling.
Kristian Jensen (V) slår på, at de højestbydende er dem, der er i stand til at få mest ud af den knappe ressource.
Pia Christmas-Møller (K) forventer en stor UMTS-omsætning og store investeringer, fordi de vindende selskaber skal have forrentet deres penge.
Kim Behnke (Frihed 2000) mener, at i hvert fald en del af indtægterne fra auktionen over frekvenser til mobilterminaler skal reinvesteres i bl.a. forskning, så IT-branchen ikke malkes.
Aage Frandsen (SF) understreger, at i auktionsbetingelserne indgår forsyningssikkerhed, kvalitet og samarbejde mellem selskaberne.

Trådløs bredbånd
Enhedslisten er trods sit ja det mest skeptiske parti. Partiet frygter monopoldannelser på telemarkedet og nægter at dele de andres jubeloptimisme og tiltro til markedskræfterne.
Søren Kolstrup (Enl.) frygter, at de store summer, selskaberne måske kommer til at betale for tilladelserne, væltes over på forbrugerne.
Morten Helveg Petersen (R) opfordrer Søren Kolstrup til at klappe i hænderne ud fra en marxistisk indfaldsvinkel ved udsigten til, at der gøres et stort indhug i teleselskabernes overnormale profit på området.
Søren Kolstrup svarer, at han gerne vil have fat i kronerne, men de skal investeres i fællesskabsprojekter, f.eks. bredbånd.
Her forsøger Birte Weiss at rette en misforståelse, fordi UMTS vil indgå i et landsdækkende bredbånd. Højhastighedsnet er ikke længere alene et spørgsmål om at grave kabler ned i jorden. Der er flere teknologier til rådighed.
I øvrigt fremlægger Birte Weiss i juni 2001 en bredbåndsplan for, hvordan man kan få Danmark dækket med højhastighedsteknologi.

Åben dør for ny konkurrent
Loven blev vedtaget som Folketingets sidste handling inden juleferien. Den giver forskningsministeren vide beføjelser til at stille minimumskrav og begrænsninger. Selve reglerne for auktionen fastlægges i en bekendtgørelse på grundlag af en analyse om markeds- og konkurrenceforhold. Regeringen har fået grønt lys til at bruge 65 mio. kr. på auktionen, der får N.M. Rothschild & Sons som konsulent.
Politikerne forsikrer, at auktionen bliver åben. Regler og vilkår for tilladelser og auktionen drøftes dels med branchen, dels i et 3G-forum med potentielle bydere, herunder 2G-operatørerne Tele Danmark, Sonofon, Mobilix (Orange) og Telia. (2G er den nuværende GSM-telefoni, og 3G er UMTS-telefoni, red.)
Til fortørnelse for Dansk Industris IT-brancheforening, ITEK, har regeringen mulighed for at reservere en af frekvenserne til udbud blandt selskaber, der ikke opererer på det danske mobilmarked i dag. Det kunne eksempelvis være Internet- eller medieudbydere.
Tidsplanen siger, at 3G-tilladelserne udstedes senest i oktober 2001, men det endelige tidspunkt er ikke fastlagt, oplyser direktør Marianne Rønnebæk, Forskningsministeriets IT-søjle.
Til foråret udsendes en bekendtgørelse i høring, og over sommeren fastlægges de endelige rammer for auktionen. Om muligt fremrykkes auktionen.
OECD anbefalede i november i sin rapport om reguleringspolitikken i Danmark, at Tele Danmark blev udelukket fra 3G-auktionen. Det blev prompte afvist af Birte Weiss.
- Jeg tror, man har hæftet sig for meget ved forældede tal for Tele Danmarks markedsandele. Jeg mener bestemt ikke, at Tele Danmark skal afskæres fra nye telemarkeder, pointerede forskningsministeren.

Aktionærerne betaler
Regeringen fastholder, at den hårde konkurrence hindrer, at de bydende teleoperatørers udgifter for tilladelserne ikke overvæltes på mobilkunderne. I følge regeringen trækkes udgifterne fra selskabernes samlede indtjening. Dermed ender regningen hos aktionærerne i form af lavere børskurs.
Hvis udgifterne alligevel lægges på forbrugerne, har vismændene allerede forudset konsekvensen i form af indgreb. Hvis der er for få udbydere på markedet, ender man med monopollignende priser, og så er man nødt til at lave en eller anden form for regulering, siger vismændene. Med kun fire spillere er der alligevel mulighed for, at selskaberne lurer hinanden af og danner et stiltiende kartel.
- Selv med fire selskaber er der behov for overvågning fra Konkurrencestyrelsen, siger sekretariatschef Peder Andersen, Det Økonomiske Råd.

Folketingets behandling af UMTS-lovforslaget kan læses på
www.folketinget.dk ved at søge på "L 125".
"Consultation papers" på Telestyrelsens hjemmeside