Sociologen Dr. Chris Till fra Leeds Becket Universitet forsker i anvendelsen af apps og diverse sensorer til at måle medarbejderes fysisske og psykiske helbredstilstand.
Umiddelbart virker kombinationen af wellness-programmer og fitness-trackers som en win-win-situation; medarbejderne får et bedre og sundere liv, mens virksomheden høster fordelene i form af højere produktivitet og mindre fravær. Går man lidt dybere ned, er det dog ikke så enkelt, mener Till.
- Det er en bestemt moral, som bliver pålagt den enkelte. Det er godt, hvis du kan vise, at du løb 30 kilometer i weekenden i stedet for bare at se fjernsyn eller spille videospil. Det er en moralsk dyd i vores samfund at være aktiv og dyrke meget motion. Der er måske nogle, der ikke ønsker at være en del af det.
Når den enkelte medarbejder udstyres med fitness-trackers og apps til måling af fysisk og psykisk velbefindende, sker der også en forskydning af, hvem der har ansvaret for medarbejdertrivslen.
- Initiativerne udvisker grænserne mellem arbejde og privatliv. De bliver en del af et personligt projekt, der handler om den enkeltes modstandskraft og robusthed. Ansvaret skubbes over til den enkelte, siger Till.
Den aktuelle lukning af Skat illustrerer problemstillingen. Efter medarbejderstyrken i Skat Inddrivelse blev skåret drastisk ned, blev de tilbageværende medarbejdere udstyret med en app Howdy, der holdt øje med de ansattes psykiske velbefindende. Blev der registreret begyndende stress eller depression, blev medarbejderne tilbudt 10-20 minutters psykologsamtale. Halvdelen af alle, som kom til psykolog, sagde, at det var personlige eller familiemæssige forhold der gjorde, at de havde ondt i sjælen. Det overlades til læseren at vurdere, om forholdene på arbejdspladsen slet ikke spillede ind.
Det kvantificerede menneske
Psykologen Tom Carvald, der underviser i Human Resource og Organisation på Edinburgh Universitet, påpeger risikoen ved, hvad han kalder det kvantificerede menneske. Han har forsket i anvendelsen af Big Data og forventer, at mængden af data om den enkelte medarbejder – og folk generelt – vil stige fremover, efterhånden som vi udstyres med fitness-trackers og andre sensorer, der opsamler data om vores gøren og laden på arbejdspladsen og i fritiden. - Det er et tveægget sværd. De forskellige devices og apps kan give os selvindsigt og hjælpe os på mange måder, men samtidig er der grund til bekymring, når det gælder privatliv og risikoen for social eksklusion.Han uddyber:- Den digitale information som eksisterer om dig er hvad der definerer dig som person for mange organisationer. Hvis dine data udpeger dig som højrisiko eller et dårligt liv, så vil du måske aldrig kunne få et job eller en forsikring.
Carvald taler om algoritmiske fængsler, som kan være svære at bryde ud af, efterhånden som vores data i stigende grad anvendes til automatisk beslutningstagning.
- Der bliver truffet en algoritmisk beslutning baseret på, hvordan dine data passer ind i en statistisk model. Den automatiske beslutning får betydning for din frihed og vil måske forhindre dig i at gøre bestemte ting fremover, medmindre der stilles spørgsmålstegn ved algoritmen og modellen. Hvis systemet er rimeligt automatisk og upersonligt, vil systemets beslutninger ikke blive udfordret. Du må så leve med beslutningen uden mulighed for appel. Du er lukket inde i en bestemt måde at leve på.
Indsigt i algoritmiske beslutningsprocesser
Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at få indsigt i de underliggende modeller og algoritmer, der anvendes til automatiske beslutningsprocesser. Der er nemlig mange ting, som kan gå galt, når man opbygger Big Data-modeller.- Hvis du eksempel laver en profil for den ideelle medarbejder, så er det dybt problematisk for diversiteten på en arbejdsplads. Hvordan handicappede eksempelvis figurerer i sundhedsmetrikker er et klassisk eksempel. Overdreven tillid at man kan udlede hvad der er godt og dårligt fra data er problematisk, siger Carvald.
Opfordringen til Prosabladets læsere er, at tænke over de videre konsekvenser af eventuelle projekter som de er involverede i, der forsøger at kvantificere fysiske, psykiske og mentale aspekter af menneskers liv. Hvad bliver oplysningerne i sidste ende brugt til og har de kvantificerede personer mulighed for at få indsigt i beslutningsmodellen og eventuelt appellere automatiske beslutninger?
Faktaboks - Digital Taylorisme?
I 1911 skrev den amerikanske ingeniør Frederick Taylor bogen ”Principles of Scientific Management”. Hensigten var at anvende videnskabelige metoder til at optimere arbejdsprocesser og resulterede bl.a. i samlebåndsarbejde og detaljerede målinger af arbejderes tidsforbrug. Taylorismen, som metoden blev kendt som, tog ikke højde for det ofte repetitive og nedslidende arbejde som procesoptimeringerne medførte og blev udsat for megen kritik. Vil de mange nye muligheder for at indsamle nye, detaljerede målepunkter om ansatte betyde en ny digital Taylorisme?- Den akademiske forskning har svært med at følge med teknologien, siger Tom Carvald, der ikke kan henvise til nogen tilbundsgående akademisk forskning, der har undersøgt det, men der er eksempler.- I Amazons varehuse måles antal skridt, tiden det tager at hente en pakke ligesom frokost-pausen registreres ned til sidste sekund. I den slags job, som er på nippet til at blive automatiseret, behandles folk næsten som robotter.Betyder det,at digital taylorisme vil blive udbredt i job, der ikke har de store kvalifikationskrav, mens mere vidensintensive jobs vil være bedre til at udnytte data til selvindsigt og forbedringer af arbejdssituationen? - Det afhænger af performance management systemet; hvilke metrikker bliver du målt på? Hvordan anvendes data til at måle performance? Teknologien kan give højtkvalificerede medarbejdere mere indsigt og bemyndigelse, men højtkvalificerede er også sårbare. Eksempelvis havde højtkvalificerede finansmedarbejdere i Wells Fargo urealistiske høje mål. Ansatte som ikke levede op til målene blev fyret, hvilket skabte en stressfyldt arbejdsplads. Så stressende, at nogle ansatte begyndte at oprette finansielle produkter for deres kunder – uden at kunderne vidste noget om det.
