AI revolutionerer videoproduktion og åbner for helt nye kreative muligheder. På dette onlinekursus vil du få hands-on erfaring med at skabe videoindhold ved hjælp af kunstig intelligens gennem kommercielle værktøjer som RunwayML.
Formål
På kurset får du en grundig introduktion til AI-værktøjer, som gør det muligt at generere og redigere videoindhold ud fra tekstprompts, billeder og eksisterende videoer. Du lærer, hvordan du kan bruge AI til at skabe dynamisk og visuelt engagerende indhold med en enkel tilgang.
Du lærer at:
- Navigere i RunwayML’s grænseflade og benytte værktøjer som tekst/ billede-til-video og video-til-video.
- Skabe og redigere videoer til præsentationer, produktvisualiseringer og kreative projekter.
- Udnytte AI-værktøjer til brainstorming og hurtig prævisualisering af idéer i arbejdssammenhænge.
- Eksperimentere med forskellige stilarter og visuelle effekter uden komplekse produktionskrav.
Desuden kommer vi kort ind på hvilke open source alternativer der findes, og hvordan disse kan benyttes.
Forberedelse:
• Du skal inden kursets start have oprettet en gratis bruger (kaldet “Basic”) hos https://runwayml.com/
• Deltagelse skal ske fra computer, undgå helst at deltage fra telefon eller tablet.
Underviser
Andreas Refsgaard er en dansk kunstner og kreativ koder, der skaber legende og interaktive kunstværker ved at kombinere kunst og AI-teknologi. Drevet af en nysgerrighed efter at udforske det kreative potentiale ved nye teknologier, kombinerer han inputs og outputs på skæve og utraditionelle måder, der giver folk mulighed for at spille musik ved hjælp af øjenbevægelser, tage billeder, som en AI omdanner til memes og træne en algoritme til at afgøre, hvad der er funky. Han har arbejdet med AI siden 2015 og afholdt over 400 foredrag og workshops om emnet.
Online. Link sendes pr. mail på kursusdagen
Webinaret bliver ikke optaget