Det er tech-giganternes forretningsmodel som er farlig - ikke IT i sig selv

ReguleringSociale MedierTech-giganter
PROSA I ALTINGET: De store tech virksomheder udnytter vores hjerners evolution for at mine vores opmærksomhed til fare for vores velvære og vores demokrati. Samtidig tilsværter de synet på tech, og det er ærgerligt, skriver Niels Bertelsen i en kommentar i Altinget.
Niels Bertelsen
Niels Bertelsen, formand for PROSA (Foto: Jakob Boserup)

De enorme markedsværdier af tech-giganter vidner om, hvor utroligt berigende og magtfuldt det er at kontrollere den kollektive opmærksomhed, udtaler Niels Bertelsen.


Tech-giganter måler brugernes adfærd helt ned til mindste detalje for at kunne sælge det videre. De er med til at tilsværte synet på tech, it og skærme. Det er en skadelig udvikling og formanden for IT-fagforeningen forslår derfor at der indføres skærpet regulering og at sociale medier, som ejes og drives af brugerne selv - uden at høste brugerdata, fremmes.

Tech-giganterne sprøjter meget bevidst og strategisk efter de steder i hjernen, som evolutionært vil slå revner og skabe afhængighed. På den måde har Meta, Google og X været med til at tilsværte synet på tech, it og skærme. Nemlig som nogle, der helt gratis suger en kolossalt vigtig ressource ud af samfundet - nemlig opmærksomhed, udelukkende til egen vinding og nærmest som en form for “fracking”. Som slår revner i vores trivsel, demokrati og adfærd undervejs.

Og de gør det med et formål. At tjene penge, fortæller Niels Bertelsen.